Annonce
Debat

Gammel skovarbejder siger nej tak til hegn: Gør i stedet skoven til en folkesag

"For en århusianer som mig, der arbejdede fire år ved Aarhus Kommunes skovdistrikt i 1980'erne på den skovpart, der nu er i spil, virker planen underligt perspektivløs og udtryk for en besynderlig opfattelse af mennesket som naturens modsætning eller ligefrem fjende. At hegne skoven ind og gøre den til et museum kan måske øge biodiversiteten. Det vil i al fald afspejle nogle århusianeres ændrede forhold til skov og natur", skriver Kim Bredahl Kristensen. Privatfoto

DEBAT: Stiften bragte 27. december en interessant artikel om planen for Marselisskovenes fremtid og 2. januar en artikel, i hvilken biolog og naturvejleder Morten D.D. Hansen reflekterer over vildskoven i Mols Bjerge.

Specielt den første artikel kalder på respons. Store dele af skoven fra Varna og til Fløjstrup foreslås at gives status som vildskov, hvilket betyder indhegning og udsætning af køer eller heste til at græsse arealet ned. Det skal sikre en øget biodiversitet, lyder begrundelsen.

For en århusianer som mig, der arbejdede fire år ved Aarhus Kommunes skovdistrikt i 1980'erne på den skovpart, der nu er i spil, virker planen underligt perspektivløs og udtryk for en besynderlig opfattelse af mennesket som naturens modsætning eller ligefrem fjende. At hegne skoven ind og gøre den til et museum kan måske øge biodiversiteten. Det vil i al fald afspejle nogle århusianeres ændrede forhold til skov og natur.

Vi skovarbejdere havde tæt føling med skovens tilstand og var selvfølgelig klar over, når og hvor floraen og faunaen var klemt, men fokus lå dengang på at holde skoven nydelig. Salig Kjeld Ladefoged var skovrider dengang, og han blev ringet op af borgere, der på deres søndagstur havde observeret kvas og grene fra skovningsarbejdet. Borgerne lod Ladefoged forstå, at det var noget rod, og vi skovarbejdere blev sendt af sted for at trække kvaset ud af syne eller brænde det af. Vel var der skovdrift, men præcis den skovpart var mere en pryd- og lystskov end noget andet.


Den grønne omstilling bliver en realitet, når den bliver en folkesag, og i det perspektiv er det forfejlet at sætte hegn op mellem naturen og århusianerne.


De nuværende planer med bl.a. indhegning vil formindske skovens rekreative værdi betydeligt. Vi oplevede århusianernes glæde ved skoven under forårsnedlukningen, da politiet måtte bede folk sprede sig i dyrehaven. Hegn og vildskov er på godt og ondt noget helt andet. Den slags skov er kun for dem, der er godt til bens, og de køer og heste, der skal udsættes for at holde skoven, er ikke uproblematiske at omgås. De motionister, der bruger skoven, vil også få sværere ved at udfolde sig.

Hvis de foreslåede tiltag var en stensikker løsning på biodiversitetsproblemet, var vi tvungne til at overveje dem. Der er faktisk mange andre tiltag, der med betydelig større sikkerhed kan understøtte biodiversiteten.

Vigtigheden af en arbejdsstyrke, der er i daglig kontakt med skovens liv og kan hjælpe de mest truede arter med levesteder, kan ikke overdrives. Truede planter kan dyrkes, bistader opsættes o.s.v. Vi mennesker var med til at skabe problemet, og vi bør være med til at løse det. Hvis der tvivles på effektiviteten af menneskelig indsats i miljøets tjeneste, kan man med fordel kigge på jægernes og lystfiskernes mangeårige frivillige indsats for netop at skabe bedre balance i naturen.

Lad os satse på en dynamisk skovdrift, med hvilken en kerne af skovarbejdere holder øje med og hjælper truede arter og samtidig sørger for, at skoven bliver til det, vi ønsker: En sund og smuk skov, vi alle kan nyde. Den smule gavntræ, der vil blive taget ud ved en sådan drift, er, udover at udgøre et tilskud til skovdriften, også en perfekt CO2-lagring.

Vi skal ikke nødvendigvis vælge mellem tivoli-skov, drifts-skov og museums-skov. Vi kan vælge at give århusianske børn og voksne mulighed for at vokse op og leve med skoven som et sted, de året rundt kan færdes i med hele familien og få skovens liv og rytme ind under huden. Det er f.eks. oplagt at etablere flere "plant et træ"-områder. Oplevelsen af at gå tur i et skovområde, jeg selv har været med til at plante for 40 år siden, kan jeg godt unde mange flere medborgere.

Den grønne omstilling bliver en realitet, når den bliver en folkesag, og i det perspektiv er det forfejlet at sætte hegn op mellem naturen og århusianerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Nyt plejehjem for demensramte borgere åbner i Aarhus

Debat

Marselistunnelen - en nødvendighed?

Aarhus

Livet i en fredet bygning: - Vi lever på husets præmisser

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce