Annonce
Debat

Gammel skovrider melder ud: I ødelægger skoven ved at gøre den vild

"Vi har ellers været på positiv kurs for skovene, siden skovloven af 1805 adskilte landbrugsdriften fra skovbruget ved at indfrede skovene, så de ikke blev ødelagt af kreaturerne. Nu vender vi skuden og går i gang med at ødelægge skovene og især skovbruget i biodiversitetens navn. Det er næppe klogt og nok også på kanten af skovloven", skriver Niels Juhl Bundgaard Jensen. Arkivfoto: Flemming Krogh

DEBAT: Urørt skov – er det nu en velovervejet idé eller slet og ret et politisk fix med skoven som offer?

Danmarks skovareal er ifølge skovstatistik fra 2019 nu på godt 630.000 hektar. I skovprogrammet fra 2018 lægges der op til et mål på ca. 1.000.000 hektar. Til trods for ønsket om mere skov har stigningen i skovarealet de senere år været ubetydelig.

Begrundelsen for øgningen af skovarealet har været mangesidig, men øgning af den indenlandske træproduktion har været et væsentligt element i den førte politik bl.a. på grund af lav selvforsyningsgrad med træ.

Annonce

Det er nu vedtaget af rød blok at udlægge 75.000 hektar skov til urørt skov. Begrundelsen for udlæg af urørt skov er at styrke biodiversiteten i Danmark. Denne begrundelse bygger på, at udviklingen i biodiversitet ifølge rødlisten for Danmark generelt går den gale vej, og den udvikling vil man forsøge at stoppe ved at ofre produktionen i skovene - især i statsskovene - men dette tiltag vil næppe have nogen synderlig indflydelse på biodiversiteten, idet truslerne mod biodiversiteten ikke kommer fra skovbruget.

Rødlistens udviklingstendens er ydermere blevet udsat for kommunikativ uredelighed, og hvis man nærlæser og sammenligner de to seneste udgaver af rødlisten, så er biodiversiteten stort set konstant. Talen om stor nedgang i biodiversitet er stærkt overdrevet og skyldes mest af alt en ændret opgørelsesmetode og fortolkning af tallene. Visse arter går tilbage, og visse arter går frem, men de arter, der går tilbage, er generelt ikke truet af skovbrug. Hvis man vil hjælpe disse truede arter, bør man rette blikket andre steder hen.

Urørt skov og hensynet til CO2-binding og dermed klimaet er også problematisk. Helt generelt går skovproduktion og CO2-binding hånd i hånd. Jo større skovproduktion, jo større CO2-binding. Udlæg af urørt skov går derfor entydigt i den forkerte retning.

I grove tal kan man sige, at en kubikmeter træmasse har bundet en tons CO2. Hvis man antager, at der står 300 kubikmeter pr. hektar, så står der en ophobet vedmasse på de 75.000 hektar på 22,5 millioner kubikmeter og dermed ophobet en tilsvarende mængde bunden CO2 svarende til gennemsnitsudledningen af CO2 for 3,75 millioner mennesker ved en gennemsnitsudledning på seks tons per person.

Urørt skov vil derfor udlede den akkumulerede CO2-mængde i løbet af skovens forrådnelsesperiode. Samtidig vil skoven miste sin CO2-bindingseffekt, når den når ligevægt i den urørte tilstand.


Min bøn er derfor: Stop den planlagte udlægning af urørt skov og forherligelsen af skovgræsning generelt og brug i stedet pengene på skovrejsning og naturgenopretning, så vi målrettet får fokuseret på de områder i naturen, hvor der trænger til en hjælpende hånd.


Over tid vil CO2-effekten for de 75.000 hektar udgøre manglende binding af 750.000 tons CO2 pr. år ved en gennemsnitstilvækst på 10 kubikmeter pr. hektar pr. år, svarende til CO2-udledningen fra 125.000 personer årligt.

For samfundet har udlægget af 75.000 hektar urørt skov betragtelige konsekvenser for økonomien uanset, om man udlægger privat eller offentlig ejet skov.

Hvis man antager en gennemsnitlig bruttopris på 300 kroner pr. kubikmeter, bliver værdien af de mistede hugstindtægter ved udlæg af de 75.000 hektar urørt skov på 75.000 x 300 x 300 lig med  6,75 miliarder kroner. Dette tab vil fremkomme over en årrække i takt med, at de enkelte arealer bliver hugstmodne. Hertil kommer et årligt løbende tab på 75.000 hektar x 10 kubikmeter x 300 kroner er lig med 225 millioner kroner.

Da skovenes produktion løbende forbedres, vil disse beløb være minimumsbeløb set i et fremtidigt udviklingsperspektiv for skovene.

Danmark har brug for mere træ for at nedsætte CO2-belastningen ved byggeri, energiforsyning etc. – ikke mindre. Der er vist ingen tvivl om, at vedtagelsen af udlægning af urørt skov i det omfang er rigtig skidt for både økonomi og beskæftigelse, såvel i skovene som i følgeerhvervene, såsom skoventreprenører og savværker.

Den danske presse og politikerne er normalt på pletten, når de store katastrofer indtræffer, f.eks. ved store stormfald. Det er fint, men de største stormfald har ligget på omkring tre millioner kubikmeter. Den vedtagne beslutning om urørt skov er altså en betydelig større katastrofe for skovbrugserhvervet end selv de største naturkatastrofer, erhvervet har oplevet.

Dansk skovbrug er bæredygtigt, idet der genplantes, når der fældes, og der tages de nødvendige hensyn til naturgrundlaget i skovdriften. Denne bæredygtige produktion mindskes nu, og træforbruget må i stigende grad importeres, da 12 procent af skovarealet nu udgår af produktion.

Den urørte skov udgør også en potentiel fare for store billeangreb og dermed udbredt skovdød, hvis man har sådanne arnesteder for dårlig skovtilstand stående. I dagens skovbrug begrænser vi billefaren ved kontrolleret bekæmpelse af biller for at undgå skovdød.

Skovlovens væsentligste opgave er at sikre skovenes stabilitet og produktivitet. En væsentlig baggrund for de gode skove, vi har i dag, er, at man fik kvæget ud af skovene, så skovene kunne regenerere. Vi har i årtier rejst rundt i verden og forklaret ulandene, at kvæggræsningen i skovene var hovedproblemet i forhold til opretholdelse af skovarealet i ulandene. Nu går regeringen altså i gang med at ødelægge de møjsommeligt opbyggede danske skove.

Vi har ellers været på positiv kurs for skovene, siden skovloven af 1805 adskilte landbrugsdriften fra skovbruget ved at indfrede skovene, så de ikke blev ødelagt af kreaturerne. Nu vender vi skuden og går i gang med at ødelægge skovene og især skovbruget i biodiversitetens navn. Det er næppe klogt og nok også på kanten af skovloven.

Hvis man mangler kokasser til insekterne, så skab dog mulighed for, at landbruget på rentabel vis kan afgræsse mange af de enge, som tidligere blev afgræsset. Det, man har besluttet, er både dyrt, lidet effektivt og ødelæggende for skovdriften.

Min bøn er derfor: Stop den planlagte udlægning af urørt skov og forherligelsen af skovgræsning generelt og brug i stedet pengene på skovrejsning og naturgenopretning, så vi målrettet får fokuseret på de områder i naturen, hvor der trænger til en hjælpende hånd. Dette kan gøres flersidigt med tanke på alle facetter af naturen og skovbruget.

Vi har kunnet gøre det før. Det kan vi igen. Skovbrugserhvervet vil gerne være medspiller, men vi skal have de rigtige rammer at agere i.

Annonce
AGF For abonnenter

Stiften finder historiens bedste AGF-spillere: Se nummer 31 til 40

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Bankmanden fra Nørre Aaby var med, da professionel fodbold gjorde sit indtog i AGF: Han lavede det ulovlige skifte og kunne være blevet en del af dynamitlandsholdet

Aarhus For abonnenter

Få overblikket: Her er det nye byråd og alle udvalgsposterne

Debat

Aarhus handler naivt og uforsvarligt: Nu sætter vi os foran rådhuset i protest

Erhverv

Aarhus-selskab investerer 10 milliarder i ensomme ældre: - Det kan stikke helt af for os

Redaktør: Statsminister har al interesse i at tale i minksag

AGF For abonnenter

Afsløring: Bjarke Ingels og adskillige verdensberømte arkitekter står i kø for at tegne det nye stadion i Aarhus

Debat

Stiften mener: Derfor spiller kvinde-sporten fallit i øjeblikket

Aarhus

Pressemøde afledte frustration hos eventarrangør: Hvem skal betale for aflysninger?

Hilsner fra landsholdet, OB, Brøndby og Odenses borgmester: Mange er dybt berørt over Lars Høghs død

Kultur

Se video: Handy kronprins indviede nyt Sports- og Kulturcampus

Aarhus For abonnenter

Trukket ud af klasseværelset og trampet i hovedet: Volden er stigende og voldsom på Aarhus' folkeskoler

Sport

Kendt forening lukker og efterlader sig pengegave: Her er modtagerne af overskudsformuen

Annonce