Annonce
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
Debat

Gammelt byrådsmedlem oplister fortætning-katastrofens årsager: Borgerinddragelse er ofte endt i rådmandens enevældige sylteglas

"På Aarhus Ø er den oprindelige, ganske smukke, høje og tætte bebyggelsesplan blevet tilladt overrendt af større byggehøjde og bebyggelsestæthed og færre perspektivåbninger", skriver Viggo Jonasen. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I Aarhus har vi Kommuneplan 2017 og en vedtagen højhuspolitik og mange vedtagne lokalplaner og enkelte "helhedsplaner" for større byudviklingsområder.

Har de medført, at århusianerne har overblik over kommunens udviklingsretning og byggeriernes arkitektoniske kvalitet og den kommunale services nutidige og fremtidige tilstrækkelighed?

Kan man slå op i kommuneplanen og se, hvordan det område, hvor man tænker at købe hus, ser ud om fem eller 20 år? Har århusianerne – byrødder og bygherrer og borgere – grund til at tage planerne alvorligt? Stoler århusianerne – byrødder og bygherrer og borgere – på planerne? På politikerne?

Annonce

Svaret på de fem spørgsmål er i alt for mange tilfælde NEJ. Det er demokratisk set ret katastrofalt.

Nu har jeg i et års tid siddet i Aarhus Byråd igen, også som formand for byrådets tekniske udvalg – 27 år efter, at jeg sidste gang stoppede som byrådsmedlem. Selvom jeg mener at have fulgt godt med i de kommunale sager i alle 27 år – med regelmæssige møder i Enhedslisten Århus' kommunalgruppe – har byrådsarbejdet givet overraskende indsigter i mekanismerne bag manglen på troværdighed i kommunens plan-arbejde.

Et mindeværdigt citat: "Det bedste sted, en borgmester kan stå, er under en byggekran". Gæt fra hvem!

Helt overordnet har borgmester, rådmand og byråd ønsket flest mulige boliger til et voksende antal århusianere – helst boende tættere sammen, begrundet i et ønske om arealbesparelse og mindre trafik. Derfor har borgmester, rådmand, byråd ønsket at lægge færrest mulige hindringer i vejen for bygherrers byggeønsker.

Konsekvens: Man udarbejder lokalplaner og byggetilladelser uden den forudgående helhedsplanlægning, som ifølge Kommuneplan 2017 skulle sikre plads til institutioner, skoler, fritidsfaciliteter, som de flere beboere har behov for – men som den enkelte boligbygherre ikke kan tjene så meget på at indarbejde i arealanvendelsen. Ofte også med nedrivning af bevaringsværdige bygninger, som "ligger i vejen".

En plan – en kommuneplan, en helhedsplan, en lokalplan - er jo normalt en tilkendegivelse af udviklingsretning. I det og det område ønsker vi den karakter af boligbyggeri og industribyggeri og den og den byggehøjde og byggetæthed. Så projektforslag, som svarer til planen, fremmer vi – projekter, som er i modstrid med planen, afviser vi.

Aarhus Byråd har IKKE ønsket at styre udviklingen. Man har ladet bygherrernes profitstyrede byggelyst bestemme udviklingen.

Højhuspolitikken går ud på at understøtte en bevaring af byens karakter af ådals-by: Byg lavt på det lave og højt på det høje. Men byrådet har tilladt hæmningsløst højhusbyggeri i Aarhus-ådalen: Ceres-området, godsbanearealet, Sydhavnen, Frederiks Plads.

Byrådet har endog vedtaget en styringsløs formulering: På bestemte steder vil man "ikke udelukke højhusbygggeri". Frederiks Plads, Sydhavnen, Mindet 6 ("Borgmesterstangen"). På Aarhus Ø er den oprindelige, ganske smukke, høje og tætte bebyggelsesplan blevet tilladt overrendt af større byggehøjde og bebyggelsestæthed og færre perspektivåbninger.

I den del af kommuneplanrevisionen, der handler om det åbne land, foreslås, at ådalene skal friholdes for højhusbyggeri. Men "Skytower" er tilladt i Egådalen, og ved Frichsvej i Åbyhøj har vi fået Systematic-højhuset.

Århusianerne? De har sådan set først opdaget udviklingens problemer, når husene var bygget. Borgerinddragelse? Århusianerne får lov at ytre sig om planerne, når de næsten er færdige, det vil sige: Når rådmand og embedsmænd har forhandlet et par år om projektet – og så "vil det jo være synd for bygherren" at sige nej!

Om højhuse skrives så kønt i Kommuneplan 2017: "Det skal være projekter, der har respekt for byens rum og arkitektur, og det skal være i konstruktiv dialog mellem alle involverede parter, ikke mindst århusianerne".

"Borgmesterstangen", højhuset på Mindet 6, er et eksempel på sådan konstruktiv dialog: 243 indsigelser "giver ikke anledning til ændring af projektet".

Vreden, frustrationen kom til udtryk i valgresultatet november 2021, hvor højhusjunta-partierne Socialdemokratiet og Venstre fik betydelig tilbagegang.

Vi har brug for, at borgerinddragelse bliver mere end blot ret til at ytre sig – og derefter blive tilsidsesat.

Magistratsordningen - eller rettere den måde, den fungerer på - er en vigtig del-forklaring på tillidstabet. Når en bygherre har grund og projekt, beder han (det er oftest hanner) om "forhåndsdialog" med rådmandens forvaltning. Rådmanden bestemmer enevældigt, om sådan forhåndsdialog skal forudsætte, at gældende planbestemmelser er overholdt.

Når rådmanden siger: Enhver projektskitse skal realitetsbehandles, også selvom den overskrider tilladt byggetæthed og byggehøjde, eller den vil kræve lokalplanændring, ja, så må embedsmændene bruge tid på dialog om projektet og eventuelt om "tilpasning" til gældende bestemmelser eller ny lokalplan.

Eksempel 1, Sonnesgade 13, som Århus Stiftstidende har brugt som eksempel på en ny politisk verden: Kommuneplanen tillod en bebyggelsesprocent på 100 – bygherren ønskede næsten dobbelt så meget. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Men efter rådmandens ønske er der brugt uendelig mange medarbejdertimer, inden man kom frem til, at byrådet afviste projektet.

Eksempel 2, Rolighedsvej 16a, Strandhuset i Risskov Strandpark: Umiddelbart efter vedtagelsen af lokalplan 1031, hvori bevaring af Strandhuset i uændret form var besluttet, søgte ejer først om nedrivning og erstatning med fire villaer, senere tre og til sidst to huse. Ejeren mente ikke at skulle respektere lokalplan 1031 – det gjorde rådmanden heller ikke. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Århusianere fra alle dele af byen protesterede mod byggeplanen, og bygherren opgav. Monstro projektet kommer frem igen nu efter valget?

Eksempel 3, Sølystgade 21: Lige efter vedtagelsen af Helhedsplan for Øgade-kvarteret fremsendte rådmanden indstilling om et byggeprojekt, der strider mod helhedsplanen. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag.

Eksempel 4, Nordre Strandvej 7, "Øjenlægens hus": Kort tid efter vedtagelsen af en lokalplan med tilladt bebyggelsesprocent på 45 på baggrund af en stor borgerinddragende debat kom bygherre med projekt med 80 procent bebyggelse og større byggehøjde, end lokalplanen tilsiger. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Men rådmand Simsek har ladet bruge mange, mange arbejdstimer på at "bearbejde" projektet ned til 69 procent. Det er ikke fremsendt til byrådet endnu.

Projekter behandles i flere år, før "borgerinddragelsen" indtræffer. Det har Enhedslisten foreslået ændret – ved noget så simpelt som en åben projekt-postliste, hvor borgerne vil kunne se alle ansøgninger om forhåndsdialog om byggeprojekter. Det bliver spændende at se, om byrådet mener noget med "tidlig inddragelse". Det kan gøres let og billigt – det kan også henlægges til syltning i rådmandens enevældige sylteglas.

Kommuneplan 2017 fremhæver vigtigheden af, at vi sikrer byens forsyning med rent grundvand. Men med den netop vedtagne Marienlyst-udviklingsplan og med den foreslåede Malling-byudvikling vil man lægge ganske store bykoncentrationer i drikkevandsdannelsesområder – med fri round-up-ret i villahaverne.

Århusianernes by er i de seneste 10 år blevet påført meget mindre-end-meget-smukt byggeri. Mange børnefamilier tilbydes at bo i lejligheder med langt til institution, overfyldte skoleklasser, venteliste til fritidsfaciliteter - grundet mangel på samtidig forsyning med faciliteter. En del flyttter til Skanderborg og Hinnerup. Det problem vil ikke blive løst blot ved at øge udbuddet af villagrunde.

Som nævnt: Svaret på de fem spørgsmål er i alt for mange tilfælde nej. Og det er galt!

Vi har brug for, at århusianerne kan have tillid til planproces og borgerinddragelse.

Vi har brug for en meget anderledes kommuneplanpraksis i Aarhus, ikke mindst med respekt for flere af de smukke ord i Kommuneplan 2017.

Vi har brug for, at borgerinddragelse bliver mere end blot ret til at ytre sig – og derefter blive tilsidsesat.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Moesgaard Museum beskyldes for at skæmme naturperle: - Det er jo ren Klondike med udsigtstårn og campingvogn

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
AGF For abonnenter

Stiften har været AGF-karaktererne igennem: Her er årets spiller, forårets profil og sæsonens bedste kamp i den rædderlige sæson

Aarhus For abonnenter

Rift om pladserne: Kommunen slukker Aarhus-restaurants drøm om mere udeservering

Alarm 112

To personer løb over for rødt for at nå bus: Begge blev kørt ned og sendt på skadestuen

Aarhus

Champagne kan nydes i enhver anledning: Interessen for mousserende vine er på vej frem

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Erhverv

Kommunen køber kæmpe ejendom i Viby for 34 mio. og har van(d)vittige planer for bygningerne

Sport For abonnenter

Se nedrykningsbraget fra 2. division: Middelfart kæmpede mod Brabrand

Debat

Gå med i Aarhus Pride: For alt for mange er det stadig utrygt at være sig selv

Kultur

Se video: Northsides nye vartegn har tabt pusten

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Byudvikling

Nu kan der bygges tæt i Sonnesgade - men byrådet løfter en pegefinger

Kultur For abonnenter

Jacob og Helle tænker tøj som 'gourmetshopping': Det skal være ærligt og personligt

Sport

Leverede comeback efter pausen: Langskud og scoring på direkte hjørne gav Brabrand første sejr i 11 kampe

Annonce