AARHUS: "Jeg er fodgænger, så er man da noget", sang Peter AG fra Gnags allerede i 1983, hvor han sansede byens indtryk på en slentretur.
38 år efter er målet med en ny fodgængerpolitik fra kommunen at få flere århusianere ud og sanse byen i et Aarhus med 'mere gang i'.
Det skal være lettere at være fodgænger, og kommunen håber, at det også hjælper på folkesundheden, hvis flere bevæger sig minimum 60 minutter om dagen, som anbefalet for at forebygge sygdom og bevare funktionsevnen.
Derfor skal der skabes bedre forhold for fodgængerne over de kommende år, lyder det i et oplæg til fodgængerpolitik, som byrådet er ved at behandle. Oplægget kommer fra Teknik og Miljø og Sundhed og Omsorg i fællesskab, fordi det både handler om fremkommelighed, sundhed og oplevelser.
Til arbejdet har byrådet afsat 10 millioner kroner i 2020-21 samt 200 mio. kr. i alt 10-året 2024-2033. Endelig findes andre 40 mio. kr. til tilgængelighed i en anden pulje i samme 10-år.
- Det er et godt oplæg, men der er bestemt også plads til forbedringer for fodgængerne, lyder det fra Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet i Aarhus kommune.
Smalle fortove og cykelstier
Netop Ældrerådet har sendt en række ønsker og krav til fodgængerforholdene i Aarhus, som alle kredser om nøgleordet tilgængelighed.
Rådets formand udpeger Frederiks Allé mellem banegraven og Harald Jensens Plads som en af de mere udsatte og vanskelige strækninger for fodgængere, fordi fortovet er smalt og ligger i niveau med en smal cykelsti kun adskilt af en lille rende med brosten.
- Hvis to cyklister skal passere hinanden kører den ene ofte indenom på fortovet. Hvis der så samtidig går en gangbesværet eller en forælder med barnevogn på fortovet skaber det farlige situationer
Mere usikkerhed
Jan Radzewicz mener, at netop den niveaufri adskillelse giver mere usikkerhed, end hvis der var en kantsten, så cyklisterne ikke umiddelbart kunne køre ind over fortovet.
En anden problematik er muligheden for at krydse veje.
- Flere steder i byen er det svært at krydse en vej, hvis man går lidt dårligt og der ikke er et fodgængerfelt i nærheden. Derfor er det godt med helleanlæg i midten af vejen, som man kender det i Frederiks Allé ud for Hallssti og på Bruunsbro, så man kan vente på midten til der er mulighed for at gå videre.
Endelig peger Ældrerådet på behov for hvilesteder i byen, toiletter og mere lys, så man følger sig mere sikker som fodgænger.
Men nu skal der altså også sættes et større fokus på at skabe gode forhold for fodgængere i Aarhus Kommune generelt, fremgår det af kommunens oplæg.
Specielt i midtbyen skal byrum og gader i højere grad indrettes på de svage trafikanters præmisser, lyder det i fodgængerpolitikken.
Ophold og oplevelser
God mobilitet er, at man kan komme hurtigst muligt fra A til B. Men det er også meget mere end det, peger oplægget på.
Gaderne skal indrettes så de i højere grad indbyder til ophold og oplevelser. Det skal være sikkert og trygt at være fodgænger - og cyklist - og når trafikken krydser hinanden, skal den afvikles på fodgængernes præmisser.
Indsatser for fodgængere
Fodgængerpolitikken har udvalgt fire indsatsområder, der er bestemmende for kvaliteten af fodgængermiljøet:
- Tilgængelighed: Fodgængermiljøet skal være tilgængeligt for alle. Også borgere med funktionsnedsættelser eller handicap.
- Fremkommelighed: Der skal være god fremkommelighed på fodgængernettet, så borgerne oplever, at de har let adgang til deres mål.
- Tryghed og sikkerhed: Det skal være trygt og sikkert at færdes som fodgænger i Aarhus Kommune.
- Ophold og faciliteter: Der skal være de nødvendige faciliteter til fodgængere i byens rum, som eksempelvis muliggør ophold.
Kilde: Aarhus Kommune, "Fodgængerstrategi 2020"
Som eksempler på, hvad man kan gøre nævner politikken:
- Gang- og cykeltrafikken skal forbedres og velfungerende ruter skal skiltes tydeligt.
- Forhold for fodgængere og cyklister forbedres i kryds og på udvalgte strækninger.
- Bredden skal udvides på nogle af de smalle fortove og cykelstier, hvor mange fodgængere og cyklister færdes.
- Der skal sikres gode forhold for fodgængerne mellem de større destinationer i midtbyen, specielt til de nye bydele på de gamle havnearealer, i takt med at disse bygges færdigt.
Teknik og Miljø er tovholder på de konkrete indsatser og har tidligere sænket farten for cyklister i Mejlgade til glæde for de gående – samt indrettet sommergågader flere steder.
I det store perspektiv skal fodgængerpolitikken bidrage til, at færre kører i bil i Midtbyen. I politikken lyder det:
“Målet er, at mindst 70 procent af turene i Midtbyen i 2025 foretages med kollektiv trafik, cykel og gang, og at højest 30 procent af turene er med bil. Rejsehastigheden for gående, cykler busser og letbane skal stige med mindst 5 procent frem til 2025.”
Fodgængerpolitikken er på vej til debat og vedtagelse i byrådet.
