Annonce
Aarhus

Gang i bødeblokken: 97 fik 'hilsen' med fra Botanisk Have

At betale: 510 kroner. Aarhus Kommunes cityassistenter havde en travl weekend i Botanisk Have. Foto: Ole Christensen

Både lørdag og søndag slog Aarhus Kommunens p-vagter til. En hel række bilister fik en afgift med hjem.

AARHUS: Igen i weekenden parkerede snesevis af bilister på græsset i botanisk have, men det skulle de ikke have gjort.

Både lørdag og søndag mødte p-kontrollen i form af Aarhus Kommunes cityassistenter op med afgiftsblokken. Og de fik både en travl lørdag og en travl søndag.

Lørdag blev 36 bilister noteret og søndag 61.

Da alle 97 bilister skal betale en afgift på 510 kroner, lykkedes det således cityassistenterne at krasse små 50.000 kroner ind i Botanisk Have.

En lovændring gjorde det tidligere på året muligt at parkere lovligt på græsset i parker. Men fredag opsatte kommunen ved indkørslen til Peter Holm Vej i Botanisk Have et skilt med standsning forbudt, og så er kommunen i sin gode ret til at uddele afgifter, mener den.

Men de mange afgifter skal nok give debat. Avisen hørte flere bilister brokke sig over, at kommunen i stedet for burde have skiltet på de områder, den ikke ønsker parkering på. Altså græsarealerne.

En så massiv skiltning vil kommunen dog helst undgå. Holdningen er, at man for alt i verden vil undgå en skilteskov.

Annonce
En-to-tre-fire-fem. I alt blev der notret 61 bilister i løbet af weekenden. Foto: Ole Christensen
En hel del bilister trodsede ikke bare stopforbudet ved indkørslen til Peter Holms Vej. De kørte ind på gang- og cykelstien for at finde en parkeringsmulighed. Hele rækken blev dog noteret. Foto: Ole Christensen

Dybe spor

Avisen mødte dog også flere beboere fra den nærliggende bebyggelse, Vestervang, som bifaldt cityassistenternes arbejde. Blandt andet Tova Pedersen. Hun bor i Vestervang med udsigt over Botanisk Have.

- Min mand synes godt nok, at det er synd for alle de bilister, som nu skal til at betale en afgift. Men problemet er, at bilerne kører græsset i stykker, forklarede hun.

Prøv lige at se her, siger hun og peger på nogle 10 centimeter dybe spor i græstæppet.

- Vi kan jo ikke have, at Botanisk Have bliver ødelagt, så derfor er det nok på sin plads, at der nu bliver gjort noget ved sagen, lød det.

Tova Pedersen bor i området. Hun går ind for en hård kurs mod bilisterne, der parkerer på græsset. - De ødelægger for meget, mener hun. Foto: Ole Christensen
Den seneste tids megen nedbør er skyld i, at græstæppet ikke kan holde til at blive parkeret på.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce