Annonce
Mad og drikke

Gartneriet Rødmose med livet i centrum

Gartneriet Rødmose har også salg ved vejen, men langt den overvejende del af omsætningen sker på torvet i Vejle. Foto: Mette Mørk
Hver lørdag året rundt er Endrik Maat at finde på torvet i Vejle. Her sælger han friske, biodynamiske grøntsager, som han dyrker på Gartneriet Rødmose. Det har han gjort i godt 30 år, og med hjælp fra foreningen Gartneriet Rødmoses Venner satser han på at fortsætte mange år fremover.
Annonce

Vejboden på Rødmosevej er spækket med alle mulige grøntsager: Selleri, bladselleri, persillerod og gulerødder. Kål i alle afskygninger. Tomater, agurker og peberfrugter. Al sammen biodynamisk. Vi er på Gartneriet Rødmose ved Viuf syd for Vejle, hvor Endrik Maat gennem godt 30 år har solgt sine grøntsager.

- Torvehandlen i Vejle er min hovedindtægtskilde. Jeg vil tro, at 95 procent af min omsætning ligger der, siger Endrik Maat med en svag accent, der sammen med navnet afslører, at han ikke er født i Danmark.

Endrik Maat er født og opvokset på en kvægfarm i Holland. Som ung var han meget optaget af miljøspørgsmål og besluttede, at han gennem landbruget kunne gøre noget for miljøet. Han uddannede sig på en biodynamisk landbrugsskole i Holland, hvorefter han rejste til Finland, hvor han mødte den kvinde, han blev gift med og senere skilt fra. Begge begivenheder fik stor betydning for Endrik Maat.

- Hun skulle læse på universitet i Aarhus, så vi rykkede til Danmark. Det er 37 år siden. Jeg fik arbejde på forskellige biodynamiske gårde omkring Aarhus og Skanderborg som løsarbejder, husker han og fortsætter:

- Vi kom til Vejle i 1989. Vi havde fået kendskab til stedet her og sagde til de daværende ejere, at hvis der kom en ejendom til salg på Rødmosevej, så var vi interesseret. Der gik en måneds tid, så fik vi et postkort om, at naboejendommen var til salg. den købte vi i 1990. Parret, som havde gartneriet her, spurgte, om jeg ville overtage. Til at begynde med forpagtede vi det, men 1997 købte jeg hele ejendommen og fik opført nye genbrugsdrivhuse. De gamle var træhuse, hvor det nærmest kun var vindueskitten, der holdt det hele sammen. Det var godt, vi fik bygget de nye, for vi havde orkanen i 1999, og havde vi haft de gamle drivhuse, så havde der ikke været noget tilbage af dem.

Biodynamisk jordbrug

Bag biodynamisk jordbrug ligger et særligt natursyn, antroposofien. Den er udviklet af den østrigske filosof Rudolf Steiner.

Ifølge antroposofien styres universet ikke kun af de kendte fysiske kræfter, men også af kosmiske kræfter. Disse kræfter påvirker livsprocesserne i planter, dyr og mennesker.

Biodynamikken søger bevidst at samarbejde med disse kræfter ved at bruge biodynamiske præparater som for eksempel røllikeblomster og kamilleblomster og ved at skabe et landbrug, der fungerer som en harmonisk, levende organisme. Derved får produkterne den særlige biodynamiske kvalitet.

Idéerne bag biodynamisk jordbrug blev fremsat i Tyskland i 1924. Metoden er siden blevet udviklet i praksis og har bredt sig til de fleste vestlige lande. I Danmark blev Foreningen for Biodynamisk Jordbrug stiftet i 1936.

Biodynamisk jordbrug har i videnskabelige forsøg vist forøget opbygning af organiske stoffer og biologisk diversitet i jorden. Det har øget interessen for metoden.

I Danmark er der omkring 30 biodynamiske landbrug, som er godkendt efter de internationale Demeterregler.

Biodynamiske produkterne kan, hvis gårdens drift er godkendt af Demeterforbundet, sælges med den biodynamiske kvalitetsbetegnelse Demeter-mærket. Siden 1987 har biodynamiske jordbrug endvidere været kontrolleret af den statslige kontrolordning for økologisk jordbrug.

Kilde: www.denstoredanske.lex.dk

Annonce

Reddet af støttekreds

De nye drivhuse overlevede okanen og står endnu. Ægteskabet, skulle det vise sig, var ikke så holdbart. For godt 20 år siden blev Endrik Maat skilt fra sin kone. Gartneriet havde en størrelse, hvor han havde svært ved at få det hele til at hænge sammen på egen hånd, og den ellers så begejstrede biodynamiske gartner var meget tæt på at smide håndklædet i ringen.

- Jeg spurgte nogle af de gode kunder som som har været med i gartneriet om, hvad vi skulle gøre. I første omgang blev der oprettet en lille uformel støttekreds. For knap 10 år siden blev der så stiftet en forening med bestyrelse og det hele. Det er en forening, som støtter op om gartneriet og det biodynamiske. Der stilles ingen krav til medlemmerne ud over, at de betaler deres kontingent. Man må gerne komme og arbejde, men det er ikke et krav. På samme måde som man ikke behøver være medlem af foreningen for at være frivillig, siger Endrik Maat der ikke lægger skjul på, hvor vigtig foreningen og de frivillige er.

- Der kommer nogen og hjælper på torvet. Hver tirsdag er der en gruppe, som kommer og hjælper med at luge og andet forefaldende arbejde. Vi kalder det for luge-tirsdag. Jeg tror ikke, man kan gøre det op i kroner og øre, hvor meget de har givet mig, men havde det ikke været for dem, havde jeg ikke været her i dag, vurderer han.

Annonce

Følger grøntsagstrenden

I dag bor Endrik Maat sammen med sin datter og hendes familie i det, han selv kalder et moderne familiekollektiv. Datteren driver en privat pasningsordning, og børnene leger godt pakket ind i flyvedragter, gummistøvler og elefanthuer på en gammel ladvogn.

Endrik Maat viser rundt på gartneriet. 1500 kvadratmeter drivhuse med alle slags afgrøder. Fra mørkelilla auberginer over orange, spiselige blomster til knaldgrønne tomatilloer, som er i familie med ananaskirsebær og udvikler sig i et papirsagtigt grønt hylster. En tomatillo smager frisk og syrlig som en blanding mellem tomat og æble.

- De bruger den meget i det mexikanske køkken. Du kender måske salsa verde? Den laves på tomatillo. For 10 år siden, da jeg begyndte med dem, kendte folk ikke noget til dem, men nu begynder folk at efterspørge dem, fortæller Endrik Maat.

- Man er nødt til at følge med i trenden. Der er selvfølgelig nogle ting, jeg ikke kan, og skal jeg til at plante specielle grøntsager, skal jeg lige gøre regnskabet op, om det kan betale sig, men jeg har mange sjove ting, som man ikke kan få ret mange steder, tilføjer han.

Forskelle biodynamisk og økologisk landbrug

Et biodynamisk landbrug skal have et dyrehold eller et fast samarbejde med et biodynamisk husdyrbrug.

Man skal anvende de to biodynamiske markpræparater (et humuspræparat og et kiselpræparat), som bruges på hver afgrøde hvert år.

Gylle fra almindelige landbrug må ikke benyttes på biodynamiske marker.

Biodynamiske køer må ikke afhornes.

Gødning skal komposteres ved brug af de seks biodynamiske kompostpræparater: røllikeblomster, kamilleblomster, brændenælde, egebark, mælkebøtteblomster og baldrianblomster.

Man må ikke bruge hybridsorter (sorter fremstillet ved hjælp af genteknologi).

Biodynamiske landbrug bliver kontrolleret af både Landbrugsstyrelsen og Demeterforbundet.

Kilde: www.aabentlandbrug.dk

Annonce

Dyrker liv

Ude på markerne står kålene på række: Spidskål, hvidkål, rødkål, grønkål, savoykål, palmekål og rosenkål. På den bagerste eng går køerne og græsser. De er ifølge Endrik Maat krumtappen i den biodynamiske driftsmetode.

- I kraft af køerne har vi gode kløvergræsmarker, som giver liv til jorden. Køerne afgræsser markerne og giver gødning, som giver den næring, der er brug for. Det er det kredsløb, jeg bruger til at lave masser af grøntsager, forklarer han.

Inden for biodynamisk dyrkning er der også krav om en vis biodiversitet, men de krav opfylder Endrik Maat uden problemer. Foruden alle afgrøderne og køerne har han også høns, ænder, bistader og flere læhegn, som vrimler med liv. Og netop det liv betragter Endrik Maat også som en del af sit virke.

- Jeg dyrker en masse grøntsager, men det, jeg egentlig dyrker, det er liv. Det som er under jorden, det som er i læhegnet, det som står og går på jorden. Men det er også de folk, som kommer her på besøg eller for at hjælpe til. Og kunderne på torvet skaber jo også et liv, og grøntsager giver liv til dem, som spiser det, forklarer han og bruger arme og hænder til at understrege, hvordan det hele hænger sammen.

59-årige Endrik Maat har drevet Gartneriet Rødmose i mere end 30 år. Helt fra begyndelsen har det været et biodynamisk jordbrug. Foto: Mette Mørk
Annonce

Også en forretning

Gartneriet er selvfølgelig også en forretning for Endrik Maat. De seneste par år er der sågar blevet råd til at ansætte en medarbejder. Men penge har aldrig været hovedformålet.

- Var penge, var jeg stoppet for længe siden. For mig handler det ikke om at levere 25 paller hvidkål om ugen. Når tingene bliver revet ud af deres almindelige sammenhæng, som man ser det ikke kun i det almindelige landbrug, men i hele samfundet, så virker helheden ikke mere. Når tingene er i balance, kan man også tillade sig at spise lidt kød engang imellem, siger han og tilføjer:

- Det, jeg gør, falder jo lige ind i klimadebatten på alle parameter. Det er lokalt, økologisk høstet direkte til forbrugerne og kort transport. De seneste to år er min salgskurve kun gået en vej, siger han og bevæger en flad hånd op mod drivhusets loft.

Tomatillos, der nærmest er uundværlig i det mexikanske køkken, er et af de mere eksotiske afgryder Endrik Maat dyrker på Gartneriet Rødmose. Foto: Mette Mørk
Ud over biodynamiske grønkål dyrkes et hav af andre kålsorter som for eksempel spidskål, hvidkål, rødkål, grønkål, savoykål, palmekål og rosenkål. Foto: Mette Mørk
Sidste år nåede omsætningen et niveau, hvor Endrik Maat kunne tillade sig at ansætte Charlotte Clausen, som tidligere har været frivillig på gartneriet. Foto: Mette Mørk
Gartneriet Rødmosegård har haft en usædvanlig god sæson for auberginer. Foto: Mette Mørk
Tomatplanterne er blevet ryddet. Nu skal stykket have lidt møg, så der kan komme til at gro hvidløg. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Derfor skal du vaccineres mod corona: Det handler ikke kun om din egen sundhed

Aarhus

Voxpop: Vil du corona-vaccineres?

Aarhus

Massive protester og minister i krydsild: Stærk storm om mulig flytning af børn med kræft fra Skejby til København

Annonce