Annonce
Danmark

Gartneriformand erkender: - Vi er ikke nået i mål

De fynske gartnerier, der udgør omkring halvdelen af alle gartnerier på Fyn, halter efter i begrænsningen af sprøjtemiddeludslip. Der arbejdes på forbedringer, men de er ikke i mål endnu, erkender Dansk Gartneris formand. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Formanden for Dansk Gartneri erkender, at de fynske gartnerier ikke er nået helt i mål med at bremse deres miljøforurening. Han slår fast, at det især er nogle af de gamle gartnerier, der har svært ved at opfylde alle regler.

Gartnerierne på Fyn skal blive bedre til at sørge for, at sprøjtemidler ikke siver ud fra gartnerierne og ender i blandt andet spildevand og vandløb.

Det indrømmer formanden for Dansk Gartneri, Jørgen Andersen, efter at miljøminister, Lea Wermelin har rettet en bredside af kritik mod de fynske gartnerier for deres håndtering af sprøjtemidlerne.

- Det er et område, som - hvis jeg skal se indad - gartnerier nok ikke har haft nok opmærksom på i mange år, siger Jørgen Andersen.

Dansk Gartneri gennemførte i 2015 en undersøgelse, der viste, at der blev udledt for mange sprøjtemidler i gartnerier, og at der var problemer med at holde de indelukkede vækstsystemer separate fra udendørsområder, der er under to forskellige regler for brugen af sprøjtemidler.

- Vi begyndte for omkring fire år siden i samarbejde med Odense Kommune at arbejde med at løse problemet. Det højeste ønske er, at vi havde været i mål nu, men der er andre faktorer som praktik og økonomi med at finde ud af, hvad man gør ved tingene, som der skal styr på, siger Jørgen Andersen.

Annonce

De ældre hænger

Ifølge Jørgen Andersen er det alle gartnerier, der som helhed skal oppe sig for at opfylde de nye regler. Men hvis man skal kigge på nogle lidt større syndere end andre, skal man måske rette blikket mod de ældre gartnerier og deres håndtering af blandt andet kondensvand.

- Kondensvand har hidtil ikke været samlet op. I nye drivhuse er det forholdsvis let at opsamle, hvorimod det i gamle trædrivhuse ikke er specielt nemt. Det kræver noget investering og nytænkning at løse problemet. Og det er også en af de ting, der gør det svært. Man skal jo heller ikke lægge gartnerierhvervet på Fyn ned. Det er ingen tjent med. Deres økonomi skal også køre rundt sammen med investeringerne, siger Jørgen Andersen.

I formandens optik er det op til hvert enkelt gartneri at finde ud af, hvad der er den bedste måde for dem at tilpasse sig de nye regler økonomisk, men også fagligt.

- Der er ikke som sådan nogen modstand mod de nye ændringer blandt gartnerierne, men nogle af stederne har mange generationer på bagen, og det er hos dem, den største opgave er med at opsamle tingene på den rigtige måde, siger Jørgen Andersen.

Medspillere

Selvom målet ikke helt er nået endnu, så er Jørgen Andersen sikker på, at de fynske gartnerier nok skal nå dertil, og de er allerede godt på vej.

- Odense Kommune har taget nogle vandprøver fra især Stige-, Bellinge- og Åsumområderne, og det har vist sig, at i perioden, vi har arbejdet med det, er tallene for udslip faldet. Ikke alle tal, men de fleste, så vi bevæger os i den rigtige retning, siger Jørgen Andersen.

Derudover forklarer Jørgen Andersen, at nogle af de midler, der bliver fundet i jorden er ældre midler, der blev brugt under nogle mere lempelige regler og altså var der, før reglerne blev indført. Men han ønsker ikke at bruge det som en bortforklaring. Der er også flere nyere sprøjtemidler i blandt målingerne, som der ikke burde kunne findes i jorden.

Det punkt skal de også nok nå til gennem samarbejde, mener formanden.

- Vi er medspillere til at løse det her problem. Vi er ikke modspillere, siger Jørgen Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce