Annonce
Aarhus

Gastronomisk kæmpekup: Aarhus vært for uddeling af Michelin-stjerner

Aarhus skriver næste år historie, når byen som den første ikke-hovedstad er vært for den nordiske uddeling af Michelin-stjerner. Arrangementet foregår i Musikhuset Aarhus til februar. Foto: Jonas Høholt

For første gang nogensinde sker uddelingen af Nordens prestigefulde Michelin-stjerner uden for en hovedstad, når Aarhus til februar er vært ved Guide Nordic Countries 2019.

AARHUS: Det bliver et sammenrend af pressefolk og stjernekokke af de helt store, når verdens mest anerkendte gastro-guide til februar drysser stjerner over nordiske restauranter af Michelin-kaliber.

Arrangementet foregår i Aarhus, og det er faktisk første gang nogensinde, at Guide Nordic Countries finder sted uden for en hovedstad.

- Vi ser frem til at fejre de nordiske restauranter i Aarhus næste år. De senere år har byen udviklet sig stærkt, og er i dag et økonomisk, kulturelt og kulinarisk kraftcenter i Danmark. Som en stor studie- og havneby favner Aarhus nye idéer og tradition. Det gennemsyrer også den gastronomiske scene, siger Gwendal Poullennec, international direktør for Michelin Guiden i en pressemeddelelse.

- I Aarhus er toprestauranterne innovative, men ligger tit side om side med mere enkle steder, der stadig deler begejstringen for de fine råvarer, Danmark tilbyder. Det er dette miks mellem traditionel mad, som det berømte smørrebrød, det nynordiske køkken og inspirationen fra hele verden, som alverdens madelskere rejser til Aarhus for at opleve, konstaterer hun.

Værtskabet, der er hentet til Aarhus af VisitAarhus i samarbejde med Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Business Region Aarhus og Food Organisation of Denmark, er selvsagt noget, der skaber glæde og stolthed i byen.

- Vi er meget stolte over, at Michelin har valgt at lancere den nordiske Michelin-guide i Aarhus. Det er en international anerkendelse af den markante gastronomiske udvikling, Aarhus og Østjylland har gennemgået over de senere år drevet af topkokke og lokale fødevareproducenter, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse.

Stjerneoverrækkelsen finder sted 18. februar i Musikhuset Aarhus foran 500 gæster.

Annonce

Cementerer midtjysk topposition

Sidste år fik Region Midtjylland og Aarhus den blivende titel, Europæisk Gastronomiregion.

Og værtskabet for Michelins Guide Nordic Countries er med til at cementere positionen som gastronomisk fyrtårn, mener regionsrådsformand Anders Kühnau.

- I mere end et årti har vi i Region Midtjylland investeret i vækst og innovation i fødevareerhvervet. Hele regionen, og ikke mindst Aarhus-området, har været i en rivende udvikling, og vi er Danmarks fødevareregion. At få Michelin-eventen til Aarhus understreger den positive udvikling, siger han.

Ifølge VisitDenmark fremhæver 43 procent af de udenlandske turister gode spisesteder som en af årsagerne til at vælge Danmark som rejsemål, og omtrent hver tiende turist har finere gastronomi som primær motivation for valg af feriemål.

Aarhus var med Wassim Hallals Restaurant Frederikshøj i 2015 den første danske by uden for hovedstaden til at modtage en Michelin-stjerne. I dag huser Aarhus fire Michelin-stjernede restauranter. De øvrige er Gastromé, Substans og Domestic.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce