Annonce
Aarhus

Gebyrgribbenes skræk stiller op til Folketinget: - Jeg vil gøre politik mere ordentlig

43-årige Chresten Ibsen vil gerne teste, om det er muligt for "den almindelige mand" at komme i Folketinget. Blandt andet derfor stiller han op som løsgænger, når de senest 17. juni er valg. Foto: Axel Schütt

Chresten Ibsen blev i 2017 kendt som "gebyrgribbenes skræk", da han var med til at stifte foreningen Fair Bidragssats, hvis mål er at få rullet stigningerne i bidragssatsen tilbage - hos alle kreditforeninger. Nu stiller han op til Folketinget. - Det skal være muligt for den almindelige mand at blive valgt ind, siger han.

BRABRAND: Når danskerne går til stemmeurnerne senest 17. juni, bliver der endnu et navn at sætte kryds ud for.

Den 43-årige Chresten Ibsen, der i 2016 stiftede foreningen Fair Bidragssats, stiller nemlig op som løsgænger.

En egentligt stor politisk mærkesag har han ikke, men Chresten Ibsen vil også gerne se, om det er muligt for "det helt almindelige menneske" at blive valgt ind i Folketinget.

- Det mest kontroversielle ved mig er nok, hvor almindelig jeg er. Jeg er som alle andre, men det vil jeg også helst være. Jeg vil teste, om det er muligt for sådan en "som os alle sammen", at blive valgt ind i Folketinget, siger han.

At stille op som løsgænger er ikke nemt. Præcis hvor mange stemmer det kræver, er der ikke tal på, men et bud er mellem 15.000 og 20.000.

Sidst, det lykkedes en løsgænger at komme ind, var i 1994, da Jacob Haugaard blev valgt ind med 23.253 stemmer.

Annonce

Fakta: Chresten Ibsen


  • Chresten Ibsen er 43 år gammel.
  • Bor i Brabrand med sin kone og deres tre døtre. Chresten har derudover en søn fra et tidligere forhold.
  • Han arbejder i dag som lagerarbejder ved Stark i Årslev, men har tidligere været selvstændig og arbejdet med presse og kommunikation.
  • Han er medstifter af foreningen Fair Bidragssats.
  • Chresten Ibsen har sammen med Anders Grønborg udgivet fotobogen "Aarhus by Aarhus".
Chresten Ibsen er godt klar over, at det kræver mange stemmer at blive valg ind som løsgænger - og at hans indflydelse med et mandat bliver begrænset, hvis han får stemmer nok. - Men jeg vil kunne bruge det til at gøre opmærksom på nogle problemstillinger, siger han. Foto: Axel Schütt

Kan man blive valgt uden at gå til yderligheder?

Chresten Ibsen er godt klar over, at det kommer til at kræve mange stemmer, hvis han skal vælges ind.

- Jeg er nødt til at komme ud og blive set og hørt af mange. Og mennesker husker bedst, hvis det er lidt konfliktfyldt. Det er også nemmere at komme i medierne, hvis man har en konflikt. Så er det tit nemmere at få mikrofontid, siger han.

Men Chresten Ibsen vil gerne vælges uden at komme til yderligheder, som han siger. Og at han ikke har en stor mærkesag, som han går til valg på, betyder ikke, at der ikke er ting, som han gerne så lavet om.

Særligt vil han gerne kæmpe for, at finanssektoren skal "opføre sig ordentligt".

- Når jeg har været rundt for at samle underskrifter for at få lov til at stille op, så har mit indtryk været, at folk er trætte af skandaler i finansverdenen, hvidvask og ublu bidragssatser, siger Chresten Ibsen.

Derudover mener han, at han har en del erfaring fra sit liv, som han vil kunne bruge i Folketinget:

- Jeg har været overalt i samfundet og oplevet det meste; jeg har arbejdet, jeg har været selvstændig, jeg har været initiativtager til flere projekter og så videre. Jeg synes, at der mangler en med de erfaringer på Christiansborg, og det bringer jeg med mig, siger han.

Fakta: Løsgænger


  • En løsgænger er et folketingsmedlem, der ikke tilhører nogen af partigrupperne i Folketinget.
  • Man kan blive løsgænger på 2 måder; enten hvis man har valgt at forlade sit parti eller er blevet ekskluderet fra partiet, eller hvis man bliver valgt ind i Folketinget som løsgænger
  • Det er svært at blive valgt ind som løsgænger. Der er ikke et præcist tal for, hvor mange stemmer man skal have, men man regner med, at det er et sted mellem 15.000 og 20.000. Det præcise tal afhænger af, i hvilken valgkreds man er opstillet, hvor mange der stemmer ved valget, og hvor mange stemmer de andre kandidater får.
  • Inden man kan opstille uden for partierne skal man anbefales af mindst 150 og højst 200 vælgere. Underskrifterne skal sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
  • Det er kun sket to gange, at en kandidat uden for partierne er blevet valgt ind i Folketinget: Jacob Haugaard i 1994 og Hans Schmidt i 1953.

Kilde: Folketinget

Chresten Ibsen var i 2016 med til at stifte foreningen Fair Bidragssats, der arbejder for at få stoppet stigningen i bidragssatserne og indføre rimelighed i størrelsen på dem. Foto: Axel Schütt

En fordel at være almindelig

Selv mener Chresten Ibsen, at det er er en styrke, at han er ganske almindelig og i øjeblikket arbejder som lagermedarbejder.

- Jeg synes ikke det er slemt at være almindelig, for i mit hoved er der mange, der måske mere er karrierepolitikere. Jeg synes ikke, det skader at få noget virkelighedserfaring i Folketinget, siger han.

At han ikke stiller op til byrådet er der en særlig grund til:

- Man har ikke nogen indflydelse på finanspolitikken i byrådet, siger Chresten Ibsen, der mener, at mange politikere i dag springer over hvor gærdet er lavest, når det kommer til at regulere finanssektoren.

Bliver han valgt ind, bliver det kun med et mandat, og så bliver indflydelsen begrænset, indrømmer han.

- Som ene mand kommer jeg nok ikke til at kunne gøre så meget, men jeg kan bruge det som en platform og til at skabe opmærksomhed omkring visse emner. Det er nemmere at gøre opmærksom på de problemer, der er, hvis man er en del af Folketinget, siger Chresten Ibsen.

Svært at sætte sin stemme på et helt parti

Selvom det kræver meget at blive valgt ind som løsgænger, vil Chresten Ibsen ikke gøre det anderledes.

- Hvis jeg kunne ønske mig noget, så var det et Folketing med 179 løsgængere, altså uafhængige folk. Jeg tror, at Folketinget ville afspejle befolkningens holdning bedre, hvis alle var løsgængere, siger han.

Selv kan han godt identificere sig med flere forskellige partier, men han har svært ved at lægge sin stemme i et parti, og på den måde give hele "magten" til et parti, fremfor til en person, som han kan identificere mig med.

- Hvis vedkommende var løsgænger, så var han kun bundet af sin egen overbevisning, og jeg kunne bedre lægge min stemme på den person, siger Chresten Ibsen.

Bliver han valgt ind, vil han også arbejde for, at der kommer mere rummelighed og forståelse ind på Christiansborg:

- Jeg vil gerne gøre politik mere ordentligt. Rummeligheden blandt politikerne i Folketinget skal gøres større. Vi skal acceptere, at vi er uenige, men derfor kan man godt forstå hinanden alligevel, siger Chresten Ibsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce