Annonce
Aarhus

Gellerup bliver fattigere - Risskov rigere

Arkivfoto.

Hvert fjerde barn i Gellerup lever under fattigdomsgrænsen. Forskere advarer mod udvikling, der skaber parallelsamfund.

Og intet sted i kommunen er forskellen større end i Århus V.

Gellerup Sogn er ikke kun det fattigste sogn i Århus. Gellerup Sogn er det fattigste område i Danmark. Overhovedet.

Med 19 procent af sine beboere under fattigdomsgrænsen er Gellerup fattigere end Tingbjerg i København og fattigere end Vollsmose i Odense.

Opgørelsen over fattige og rige sogne er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra 2007.

Tallenes alder skyldes, at der ganske enkelt ikke findes nyere statistisk materiale, men chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd , Jonas Schytz Juul, tvivler på, at 2010-tallene vil pege i mere positiv retning den dag, de er til stede.

Risikerer kriminalitet og ballade
Med til historien om udviklingen i Gellerup hører, at fattigdommen i bydelen er steget eksplosivt. Med en stigning på 10,9 procent fra 2003 til 2007 er der tale om mere end en fordobling.

I samme periode blev antallet af fattige børn i Gellerup tredoblet, og i 2007 levede hvert fjerde barn i Gellerup under fattigdomsgrænsen.

Mens fattigdommen steg i Gellerup, gik udviklingen i en helt anden retning i byens velhaverkvarter: I Risskov faldt antallet af fattige med 0,3 procent.

»Det er tankevækkende, at man har et samfund, der er så opdelt. Det er meget voldsomt, og i Århus er det tegnet meget tydeligt op. Her ligger meget forskellige samfund lige ved siden af hinanden,« siger Jonas Schytz Juul.

Han frygter, at Århus er i færd med at udvikle sig til et parallelsamfund.

»Og så risikerer man kriminalitet og ballade. Det ser vi i for eksempel Frankrig, hvor der er voldsomme problemer med ghetto-områder. Fortsætter den udvikling, der desværre har været i Danmark, så risikerer vi at se noget af det samme,« siger Jonas Schytz Juul.

Sammenhængskraft
Kasper Støvring er post doc og ph. d. ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet.

Han har forsket i blandt andet sammenhængskraften i et samfund og advarer kraftigt mod parallelsamfund.

Beboere i parallelsamfund nærer nemlig mistillid til hinanden.

»Man opfatter indvandrere, der lever i parallelsamfund, som nogen, der ikke kan integreres. Man opfatter ikke, at man arbejder sammen om et fælles projekt,« siger Kasper Støvring.

Du kan læse mere i Århus Stiftstidende søndag.

Du kan også prøve en demo af E-avisen her

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce