Annonce
Aarhus

Gellerupparken vil bekæmpe nedrivning af syv boligblokke

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Afdeling under Brabrand Boligforening gør klar til muligt søgsmål for at undgå nedrivning af syv boligblokke.

Afdelingsbestyrelsen for Gellerupparken vil udfordre et krav om nedrivning af syv boligblokke i boligforeningen i det vestlige Aarhus.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Vi har besluttet os for at tage kampen op juridisk.

- Vi håber på at opnå, at den her udviklingsplan bliver revurderet, og at vi kan få sænket antallet af nedrivninger, siger Abdinasir Jama, formand for Gellerupparken, til avisen.

Nedrivningerne skyldes et krav om, at andelen af almene familieboliger i 15 såkaldte hårde ghettoer landet over skal nedbringes til maksimalt 40 procent inden 2030.

Det blev vedtaget af den tidligere regering med støtte fra blandt andre Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Siden er der udarbejdet planer for de pågældende boligområder, som betyder nedrivning af op mod 3000 familieboliger.

Der skal i et vist omfang opføres nye boliger i andre områder som erstatning for de boliger, der forsvinder.

Men afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken mener, at nedrivning af syv boligblokke er for vidtgående og unødvendigt for at opfylde målet.

Bestyrelsen for Gellerupparken har endnu ikke taget stilling til, om et eventuelt søgsmål skal rettes mod staten eller Aarhus Kommune, der har vedtaget udviklingsplanen.

Man har afsat 200.000 kroner til juridisk bistand i sagen.

Gellerupparken hører under Brabrand Boligforening, og her har et flertal i repræsentantskabet godkendt den udviklingsplan, der baner vejen for de omfattende nedrivninger.

50 stemte for et ja, mens 44 stemte imod aftalen.

Ifølge boligforeningens direktør, Keld Laursen, er det dog ikke et problem, at en afdeling muligvis lægger sag an mod kommunen.

- Det er en afdelingsbestyrelse, der har truffet beslutningen, og det står alle frit for at få noget afprøvet ved en domstol. Sådan er det at leve i et retssamfund, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Artiklen hos Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce