Annonce
Danmark

Genbrug: Otto fra Assens vil ikke vaske syltetøjsglas, før de smides væk

Det giver ikke mening at bruge ressourcer (vand) på at vaske eller skylle de bruge Nutellaglas, når de alligevel bliver vasket i den videre håndtering, mener Otto Hansen. Han nægter at følge reglerne i Assens Kommune. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Det er sket flere gange, at Otto Hansen ikke har fået tømt sin grønne affaldsspand, fordi han ikke vil bruge ressourcer på at skylle syltetøjsglas, der bliver vasket igen senere i håndteringen. Og den praksis vil han ikke ændre på.

Skallebølle: - Når jeg kom på besøg hos mine bedsteforældre i Gelsted, var der et gammeldags lokum og avispapir til at tørre numsen i. Det brune toiletpapir kom kun frem om søndagen, og når der var gæster.

Otto Hansen sidder i sit hjem på Bygmarken i Skallebølle, og den lille historie om toiletbesøgene i barndommen er for at illustrere, at genbrugstanken ikke er ny for ham.

Han tænker meget over, hvad der er godt for miljøet. Han sorterer alt, hvad der kan sorteres fra til genanvendelse, og det, der ikke kan komme i den grønne spand på hjemadressen, kører han til genbrugspladsen i Vissenbjerg, hvor han altid spørger, hvis han er i tvivl om noget.

Det er ikke meget dagrenovationen fylder hjemme hos ham og Bente Kleiner.

Annonce
Hvis de to-tre gange i træk ikke tømmer vores spand, så kan de komme at hente den, så vil jeg ikke have den stående længere.

Otto Hansen, Skallebølle

Der skal være en mening

Men der skal være en mening med det hele, og Otto Hansen kan nævne mange ting i samfundet, hvor han synes, der handles mod almindelig fornuft og omtanke for miljø og klima.

Hvorfor er der for eksempel så få, der genanvender paller? Og hvordan er det lige med CO2-forbruget ved produktion af el-biler?

Otto Hansen og Bente Kleiner oplever med mellemrum, at deres grønne spand ikke bliver tømt. Når renovationsbilen er kørt, hænger der en seddel, der forklarer om forseelsen, der var årsag til, at spanden blev sprunget over.

Årsagen er den samme hver gang: Der er et syltetøjs-, honning- eller Nutellaglas, der ikke er rent nok.

Og det vil Otto Hansen ikke tage ved lære af. Her går hans grænse.

- Det første de gør, når de kommer her (renovationsfolkene, red.), er at hive kameraet frem. Så har de jo fået at vide, at de skal holde øje med Bygmarken 12. Men de kan ikke omvende mig. Så kommer det til dagrenovation. Hvis de to-tre gange i træk ikke tømmer vores spand, så kan de komme at hente den, så vil jeg ikke have den stående længere, siger Otto Hansen, der håber at kunne skabe lidt debat, og at flere vil følge hans eksempel.

- Jeg har haft fat i chaufføren og spurgt, hvorfor spanden ikke blev tømt. Så rodede han lidt rundt i den og fandt et syltetøjsglas og en ting mere, der ikke var ren nok. Efter lidt snak endte det alligevel med, at han tømte spanden, fortæller Otto Hansen

Otto Hansen har også haft møde med Assens Forsyning i november uden at kunne overbevise den. Siden er spanden ikke blevet tømt tre gange.

- Jeg har lagt mærke til, at hos mange er det den sorte spand, der er så fyldt, at den står og gaber. Jeg vil gerne have, at vores system indser, at hvis vi skal have mennesker til at sortere, skal det være på lempelige krav og uden gener for dem, der skal gøre det, siger Otto Hansen.

Han fortæller, at han i forbindelse med Fjordens Dag for et par år siden var på besøg hos Marius Pedersen, som er en af de store, når det gælder indsamling og behandling af affald. Her lærte han, at der var ingen grund til, at syltetøjsglas og lignende blev vasket, før det blev smidt ud, for det blev alligevel rengjort ved højere temperaturer, end man kan gøre det i sit køkken, før det blev genanvendt.

Hos Assens Kommunes aftager af emballageaffald, Dansk Affald i Vojens, fastholder man imidlertid, at glassene skal skylles, ellers ryger de til forbrænding, lyder det korte svar.

Vand koster

- Når de siger, det er nok at skylle glasset, er det så så slemt at bruge et par deciliter vand på det?

- Vandet koster også penge, og spildevandet er dyrt at komme af med. Så siger de, at vi må have plads i opvaskemaskinen, men hvis vi - lidt overdrevet - skal vaske op to gange om ugen i stedet for en gang, så er det både vand- og strømforbrug, der stiger, siger Otto Hansen.

Husstandens genbrugsspand blev tømt dagen før, avisen var på besøg, men Otto Hansen har gemt et Nutellaglas, for at vise, hvor skrabet det er, når det bliver smidt ud, og der sidder ikke mange rester af nødde-chokolade smørelsen tilbage.

- Vi tømmer altid glassene sådan. Det er ikke bare, fordi du kommer på besøg, siger han.

- Hvis systemet ikke kan finde ud af, at det kan afleveres sådan, er det systemet, der er noget galt med, slår Otto Hansen fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce