Annonce
Aarhus

Genbrugets fader fik sin egen plads i Aarhus

Herluf og Ruth Andersen skabte selve ideen og egenhændigt 120 af Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutikker. Pastoren fra Christianskirken var samtidig et ikon i sin menighed, hvor han stod for fornyelse. Foto: Axel Schütt

Præst Herluf Andersen, der i sin Volvo 210 skabte Folkekirkens Nødhjælps 120 genbrugsbutikker, hædret med Herluf Andersens Plads i Aarhus Nord. En kvart milliard kroner er samlet sammen til fattige.

En af de mest fremsynede mænd i Aarhus har fået sin egen plads: Herluf Andersens Plads, der meget passende ligger mellem Christianskirken og Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik ud til Norges Allé i Aarhus Nord. Pladsen er navngivet efter den mange-årige præst i kirken, Herluf Andersen, der sammen med sin hustru, Ruth Andersen, i 1972 fostrede ideen i at genbruge tøj til verdens fattigste. Folkekirkens Nødhjælpsbutikker blev skabt - og omkring en kvart milliard kroner er siden kommet fattige og trængende til gode.

Annonce

Herluf Andersens Plads i 8200 Aarhus N. blev indviet søndag med taler, kaffe og kage i det strålende vejr. Som en stor hæder til pastor Herluf Ohrhammer Andersen, der døde for tre år siden, og bragte ideen om genbrugsbutikker til Danmark som den første - og som dermed stod bag over 100 Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutikker, der har skaffet mere end en kvart milliard kr. til fattige, verden over.

Herluf Andersen havde fri om mandagen, og det var på denne fridag, han i begyndelsen af 1970erne uegennyttigt kørte rundt i sin Volvo 210 stationcar og samlede tøj sammen til fundamentet, der skulle blive landsdækkende.

Herluf Andersens Plads blev indviet med taler af blandt andre Ruth Andersen, hans enke, og af sognepræst Esper Thidemann.

Idé om »Luffes« plads fostret under valg

Ideen om pladsen kommer fra to lokale beboere i sognet, som var valgvagter på Katrinebjergskolen i vinter. Her kom de til at tale om, at »Luffe«, som Herluf Andersen blev kaldt, fortjente at blive æret med en plads. Derefter kontaktede de to Christians Sogns Menighedsråd og Aarhus Kommune, som straks var med på ideen.

120 butikker i hele landet

Herluf Andersen åbnede Danmarks første genbrugsbutik i 1972. Derefter skabte han sammen med sin kone, Ruth, genbrugsbutikker over hele landet. Det blev til de nu over 120 butikker, der i årenes løb med hjælp af tusindvis af frivillige medarbejdere har sendt flere hundrede millioner kroner til nødlidende i hele verden og samtidig været med til at spare på klodens ressourcer ved at genbruge.

Hele butikskæden blev skabt om mandagen, som var Herluf Andersens fridag. Her fragtede han og Ruth store mængder af brugt tøj rundt i familiens legendariske Volvo 210. Den var gammel, og til Århus Stiftstidende sagde Herluf Andersen i et interview to år før siden død, at den slingrede en del til sidst.

Ægtepar var stor inspiration

Ægteparret samlede utallige stykker spånplade til solide reoler efter et hjemmetegnet system. Mange af reolerne står der endnu her mere end 40 år efter.

Ved at skabe Danmarks første genbrugsbutik inspirerede Herluf Andersen også en lang række andre organisationer, så der i dag er over 500 genbrugsbutikker i Danmark.

Herluf Andersen var uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1959 og var i 42 år ansat som sognepræst ved Christianskirken i Aarhus. Her var han blandt de første i landet til at eksperimentere med fornyelse af gudstjenesterne med indførelse af nye salmer og bønner. Som en del af dette udviklingsarbejde udgav han en række sang- og salmebøger samt plader og bånd, blandt andet Jul Jorden Rundt med julesange fra hele verden illustreret med julefrimærker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce