Annonce
Navne

Generationsskifte: Kvindemuseet har fået ny direktør

Julie Rokkjær Birch skal fremover stå i spidsen for Kvindemuseet i Danmark.
Julie Rokkjær Birch skal fremover stå i spidsen for Kvindemuseet i Danmark.

Kvindemuseets nye leder Julie Rokkjær Birch tiltræder helt symbolsk på Kvindernes Internationale Kampdag.

- Vores mærkedage er årlige fikspunkter, der minder os om ikke at tage udvikling og fremdrift for givet. Men egentlig synes jeg, det er vigtigt retorisk at gøre op med ordet "kamp". Vi kæmper ikke mod hinanden, for frihed og rettigheder er ikke lagkage - der er nok til alle. Ligestilling i dag er ikke udelukkende en kvindesag, men en fælles bestræbelse på tværs af kønnene. Og det er Kvindemuseets fokus alle årets dage, ikke kun 8. marts, udtaler den nye musumsleder.

35-årige Julie Rokkjær Birch har været museumsinspektør på Kvindemuseet siden 2014. Her har hun været med til at sætte en ny retning for museet, med ny visuel identitet og nyt ansvarsområde - fra kvindernes til kønnenes kulturhistorie - i 2016. Julie Rokkjær Birch, der har faglig baggrund i Nordisk Sprog, Litteratur og Kunsthistorie, har tidligere været museumsinspektør på Skovgaardmuseet i Viborg og på Skagens Museum.

Julie Rokkjær Birch er gift med Kim Bisgaard. Parret bor i Årslev med deres to børn.

Annonce

Et godt valg

Generationsskiftet har været ventet, siden medgrundlægger og tidligere museumsleder Merete Ipsen i efteråret meddelte sin afgang efter 36 år. Kvindemuseet har siden sin statsanerkendelse i 1991 haft en kollektiv ledelse, og tilbageværende leder Bodil Olesen, der også har ønsket sin pension i løbet af 2019, udtrykker tiltro til sin efterfølger:

- Jeg kan simpelthen ikke forestille mig et bedre valg. Julie har handlekraft, og så er hun aldrig bange for at afsøge grænser og sigte mod nye retninger. Med hende bag roret forstærker Kvindemuseet sit fundament, vi har fået en ny rygrad bag museets mangfoldige aktiviteter, en frontskikkelse, der betyder, at museet kan møde det 21. århundredes kønskulturelle udfordringer i øjenhøjde, lyder det.

Det er Kvindemuseets bestyrelse, der har varetaget processen med ansættelse af den nye direktør. Stillingen modtog 37 ansøgninger fra både mænd og kvinder i ind- og udland. Der har været holdt to runder af samtaler.

Direktøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, har som museumsfaglig sparringspart siddet med i anden samtalerunde.

- Jeg er overbevist om, at Julie er et godt valg. Hun er en stærk kommunikator med et bredt netværk. Hun er godt hjemme i alle de tre "ben", som bærer museet, nemlig kulturhistorien, kunsten og så det aktivistiske. Og så kender hun museet og repræsenterer samtidig et nybrud. Det bliver spændende at følge Julie og Kvindemuseet i de kommende år, siger Thomas Bloch Ravn om valget af museets nye direktør.

Museet har tidligere oplyst, at det i år også vil ansætte en souschef med en administrativ profil. Den nye direktør skal sparre med bestyrelsen om arbejdsfordelingen mellem de to.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce