Annonce
Navne

Generationsskifte: Kvindemuseet har fået ny direktør

Julie Rokkjær Birch skal fremover stå i spidsen for Kvindemuseet i Danmark.
Julie Rokkjær Birch skal fremover stå i spidsen for Kvindemuseet i Danmark.

Kvindemuseets nye leder Julie Rokkjær Birch tiltræder helt symbolsk på Kvindernes Internationale Kampdag.

- Vores mærkedage er årlige fikspunkter, der minder os om ikke at tage udvikling og fremdrift for givet. Men egentlig synes jeg, det er vigtigt retorisk at gøre op med ordet "kamp". Vi kæmper ikke mod hinanden, for frihed og rettigheder er ikke lagkage - der er nok til alle. Ligestilling i dag er ikke udelukkende en kvindesag, men en fælles bestræbelse på tværs af kønnene. Og det er Kvindemuseets fokus alle årets dage, ikke kun 8. marts, udtaler den nye musumsleder.

35-årige Julie Rokkjær Birch har været museumsinspektør på Kvindemuseet siden 2014. Her har hun været med til at sætte en ny retning for museet, med ny visuel identitet og nyt ansvarsområde - fra kvindernes til kønnenes kulturhistorie - i 2016. Julie Rokkjær Birch, der har faglig baggrund i Nordisk Sprog, Litteratur og Kunsthistorie, har tidligere været museumsinspektør på Skovgaardmuseet i Viborg og på Skagens Museum.

Julie Rokkjær Birch er gift med Kim Bisgaard. Parret bor i Årslev med deres to børn.

Annonce

Et godt valg

Generationsskiftet har været ventet, siden medgrundlægger og tidligere museumsleder Merete Ipsen i efteråret meddelte sin afgang efter 36 år. Kvindemuseet har siden sin statsanerkendelse i 1991 haft en kollektiv ledelse, og tilbageværende leder Bodil Olesen, der også har ønsket sin pension i løbet af 2019, udtrykker tiltro til sin efterfølger:

- Jeg kan simpelthen ikke forestille mig et bedre valg. Julie har handlekraft, og så er hun aldrig bange for at afsøge grænser og sigte mod nye retninger. Med hende bag roret forstærker Kvindemuseet sit fundament, vi har fået en ny rygrad bag museets mangfoldige aktiviteter, en frontskikkelse, der betyder, at museet kan møde det 21. århundredes kønskulturelle udfordringer i øjenhøjde, lyder det.

Det er Kvindemuseets bestyrelse, der har varetaget processen med ansættelse af den nye direktør. Stillingen modtog 37 ansøgninger fra både mænd og kvinder i ind- og udland. Der har været holdt to runder af samtaler.

Direktøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, har som museumsfaglig sparringspart siddet med i anden samtalerunde.

- Jeg er overbevist om, at Julie er et godt valg. Hun er en stærk kommunikator med et bredt netværk. Hun er godt hjemme i alle de tre "ben", som bærer museet, nemlig kulturhistorien, kunsten og så det aktivistiske. Og så kender hun museet og repræsenterer samtidig et nybrud. Det bliver spændende at følge Julie og Kvindemuseet i de kommende år, siger Thomas Bloch Ravn om valget af museets nye direktør.

Museet har tidligere oplyst, at det i år også vil ansætte en souschef med en administrativ profil. Den nye direktør skal sparre med bestyrelsen om arbejdsfordelingen mellem de to.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Pris til århusiansk sangskriver

Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce