Annonce
Byudvikling

Genoptræning, sundhed og plads til store regnmængder: Park i verdensklasse på vej i Aarhus

Den nye park kommer til at skulle rumme lidt af hvert - genoptræning og generel afslapning især. Illustration: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
En ny park kombinerer rehabilitering, afslapning og sundhed - og så er den forberedt på klimaforandringerne.

AARHUS: På torsdag bliver de første spadestik til en helt ny park i Aarhus - faktisk den første af lige netop sin slags i verden. Tanken er, at parken skal være et godt sted for patienter under genoptræning - og naturligvis byens borgere - men også at den skal kunne holde til de store regnmængder, som klimaforandringerne sørger for. Og selvom det roder nu, så kan århusianerne glæde sig til foråret 2021, siger Jan Sau Johansen, der er områdechef for MarselisborgCentret.

- Parken får enorm betydning for de mange brugere af MarselisborgCentret. Det der indtil nu kun har været skitser bliver til virkelighed takket være både donationer, et godt samarbejde og gode indspark fra mange organisationer. Der bliver selvfølgelig lidt byggerod i en periode, men borgerne kan se frem til en fantastisk park, vi kan indvie i foråret 2021, siger han.

Det er den århusianske arkitekt Kristine Jensens tegnestue, der har tegnet projektet. Det kommer til at koste 45 millioner kroner, og har fået navnet SPARK - en sammenskrivning af Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning. Og det glæder rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek.

- Parken ved MarselisborgCenteret har for de fleste nok været et sted, som man bare hastede forbi, men det ændrer sig nu. Parken kommer til at gavne både brugerne og de lokale beboere, og parken vil med dens rekreative muligheder give hele bydelen et løft. Parken er samtidig et fornemt bevis på, hvordan byudvikling, rehabilitering og klimatilpasning kan rummes i en og samme løsning, siger han.

Skulle man have lyst til at deltage i arrangementet omkring det første spadestik, så finder det sted torsdag, 16. januar mellem klokken 14.30 og 17.30.

Annonce
Sådan her så parken ud indtil omkring november sidste år, hvor graveri og fældning af træer gik i gang. Til foråret 2021 står den ny park klar. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce