Annonce
Kultur

Gensyn med en vinder med inspiration fra USA

Katrine Hvid tog til New York og sugede til sig for KP-Prisen på 10.000 kroner.

»Jeg var aldrig kommet der uden den pris. Det har betydet umådeligt meget for mig.«

Annonce

Katrine Hvid tog til New York for de 10.000 kroner, hun fik sammen med KP-Prisen sidste år.

Og hun lærte en masse.

»Jeg undersøgte mange ting hjemmefra på forhånd og fik aftaler med både kunstnere og gallerier,« fortæller den 48-årige kunstner fra Odder-egnen.

Hun tog alene til USA i ti dage udelukkende for at opleve kunst.

»Man kan virkelig tale om, at det var en hardcore kunsttur. Jeg mødte kunstnere, kuratorer og så udstillinger. Det var aldrig sket uden prisen,« siger hun, der oplevede amerikansk minimalisme, som ikke ses i Danmark.

»Jeg var også på et helt specielt museum Dia:Beacon nær New Jersey. Det var ekstremt lækkert, og der var næsten ikke kunstigt lys. Lukketiderne var bestemt af dagslyset,« forklarer hun og betegner stedet som et mini Louisiana.

Som vinder af KP-Prisen er hun inviteret til at være med på Spring, som afvikles samtidig med Kunstnernes Påskeudstiling i Kunsthal Aarhus med deltagelse af tre kunstnere.

»Jeg har lavet et værk af lærred. Det hænger frit i rummet, så det kan ses fra begge sider. Det kræver meget plads, er enkelt og minimalistisk og har taget vanvittig megen tid. Dybest set har det relation til det latinske begreb »på den ene side og en anden side af Alperne«. Vi har det ukendte på den anden side. Undervejs trævlede lærredet, og så tænkte jeg, okay, så lad trævlerne få lov at være med. Trådene har jeg trukket ud, malet og sat på igen. Ja, det er lettere absurd og har krævet dyb koncentration at lave værket,« siger Katrine Hvid med en latter.

Hun siger, at værket er meget sårbart, ligesom papir, og mens hun lavede det, skulle hun være meget koncentreret. Der var ikke plads til andre tanker i hovedet.

På KP er Marianne Juul Larsen en af de mange kunstnere, som er med for første gang.

Den 54-årige ergoterapeut fra Odense koncentrerer sig om kunsten og går på Århus Kunstakademi i Vestergade, hvor hun har tre år tilbage.

Hun er flyttet til Aarhus alene for at gå på kunstakademiet.

På KP har hun en collage med.

»Det er et forstørret værk af et mindre, jeg har lavet tidligere, og jeg er kanonstolt over at være med,« siger hun, der har malet i 12-15 år. Hun skaber sine værker i akademiets rum. Værksted har hun ikke, og der er ikke så meget vægplads hjemme i stuen på Oddervej.

62 værker er valgt til at være med på KP mod 121 sidste år.

»Den slags er meget afhængig af, hvem der sidder i censurkomiteen,« forklarer forretningsfører for KP, Ole Hansen.

Censorerne har denne gang været Kirsten Justesen, Peter Land, Gudrun Hasle, Milena Bonifacini og Jacob Bjørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce