Annonce
Aarhus

Geotermi: Aarhus satser grønt i fjernvarmen

Aarhus Kommune vil i gang med geotermi i den helt store stil. På fotoet sesbgeotermi-projekt i Kvols ved Viborg, der lukkede og efterlod en regning på 162 millioner kr. Aarhus-projektet er skruet sammen, så den risiko ikke er til stede. Foto: Scanpix/Preben Madsen
Hvis Christiansborg kan overtales til at bidrage med 300 millioner kr., er Aarhus klar til Europas største grønne fjernvarmeprojekt.
Annonce

AARHUS: Et fjernvarmeanlæg drevet af varmt vand, der er hentet op fra undergrunden, må være den ultimative våde drøm for enhver, der kerer sig om klimaet på denne planet.

For i modsætning til to andre vedvarende energikilder, sol og vind, er det varme vand der hele tiden. Og driver man anlægget med grøn strøm, udleder geotermi, som det hedder, ikke så meget som et gram CO2.

Ikke desto mindre er der i dag kun et fungerende geotermisk anlæg i Danmark. Og Farum, der i otte år har arbejdet på at etablere geotermi, kastede i sommer håndklædet i ringen.

"Der er ikke i Danmark politisk vilje eller gennemslagskraft til at etablere realistiske rammer for processen. Derfor returnerer vi vores koncessionsrettigheder til Energistyrelsen," skrev Farum Fjernvarme i en  pressemeddelelse.

Påstanden om den manglende politiske vilje og gennemslagskraft vil Aarhus Kommune nu teste. Kommunen vil nemlig udfase de omstridte, udenlandske træpiller, der i dag benyttes i produktionen af fjernvarme. Den mener, at geotermi er vejen frem. Og den vil have staten til at hjælpe sig i gang.

Derfor går Aarhus Kommune nu til Christiansborg, hvor der i efteråret foregår energiforhandlinger, med et forslag om at sætte Europas største projekt med geotermisk fjernvarme i gang i Aarhus.

Annonce

Samle erfaringer

Projektet kan give de erfaringer, der i dag mangler, fordi geotermi endnu ikke er blevet modnet rent teknologisk, som det er tilfældet med sol- og vindenergi. For eksempel er der en verden til forskel på de vindmøller, de første entusiaster rejste i 1970-erne, og de højteknologiske giganter, Vestas producerer i dag.

- Den modning af vind og sol har Danmark haft stor glæde af. Derfor bør det samme ske med udnyttelsen af undergrundens varme vand. Her tilbyder vi i Aarhus at gå i front, hvis politikerne på Christiansborg kan sikre fornuftige rammebetingelser, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune samarbejder med A.P. Møller om at gøre geotermi til en del af kommunens varmeforsyning. Her trykker Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, og Samir Abboud, CEO for geotermi hos A.P. Møller Holding hænder efter at have underskrevet et letter of intent. Bagved daværende energi, forsynings og klimaminister Lars Christian Lilleholt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Aarhus foreslår også, at staten putter 300 millioner kr. i den geotermiske fjernvarme i Aarhus Kommune.

- Men hov, tænker læsere med god hukommelse:

- Var der ikke noget med, at Aarhus Kommune og A.P. Møller Holding sidste år indledte et samarbejde.


Det er rigtigt, at A.P. Møller Holding betaler for etableringen af anlægget. Men vi skal betale for tilslutningen til fjernvarmenettet. Vi skal også betale tilslutningen af den elektricitet, der skal drive det geotermiske anlæg.

Bjarne Munk Jensen, direktør AffaldVarme


Hvis prøveboringer viser, at undergrunden i Aarhus er velegnet til geotermi, så vil A.P. Møller Holding påtage sig at etablere og drive anlægget de næste 30 år.

Annonce

A. P. Møller betaler

Så Bjarne Munk Jensen, direktør i AffaldVarme, hvad skal I med 300 millioner kr., hvis det er A.P. Møller Holding, der betaler for at etablere anlægget?

- Det er rigtigt, at A.P. Møller Holding betaler for etableringen af anlægget. Men vi skal betale for tilslutningen til fjernvarmenettet. Vi skal også betale tilslutningen af den elektricitet, der skal drive det geotermiske anlæg. Og vi vurderer, at det kommer til at koste cirka 300 millioner kr., siger Bjarne Munk Jensen, der mener, at det er nu eller aldrig for geotermi.

- Hvis ikke vi griber muligheden nu, bliver det andre teknologier, der vinder indpas, siger  han.

Dansk Fjernvarme - fjernvarmens brancheorganisation - deler synspunktet.

- Geotermi er en fantastisk grøn og bæredygtig energikilde, der kan levere varme altid. Helt uafhængigt af vind og vejr. Men hvis vi skal nå at få gang i geotermien, inden forsyningsselskaberne bliver nødsaget til at investere i andre, mindre gode løsninger, så kræver det, at vi får en klar udmelding fra Christiansborg meget snart. Vi skal have udfaset de sidste rester kul, og hvis man politisk ønsker at udfase biomassen, så er geotermi løsningen, siger Maria Dahl Hedegaard, fagkonsulent for geotermi i Dansk Fjernvarme.

Hvad er geotermi

Geotermisk energi findes i undergrunden i form af varmt saltholdigt vand. Temperaturen i undergrundens jordlag stiger med dybden, da varme strømmer fra jordens indre mod jordens overflade. Varmen i vandet kan udnyttes til energi.

I et geotermisk anlæg pumper man varmt vand op til overfladen gennem en boring. Her indvinder man varmen ved hjælp af varmevekslere, før man pumper det afkølede vand ned i undergrunden igen. 

Lagene med varmt vand skal gerne ligge dybere end ca. 700 meter for, at der er varme nok til, at de kan udnyttes til opvarmning i form af fjernvarme. Geotermiske boringer er typisk mere end 1.000 meter dybe.

Temperaturerne i den danske undergrund er for lave til, at kunne udnytte den geotermiske energi til at producere elektricitet. I stedet producerer Danmark fjernvarme fra geotermisk energi.

Ifølge Bjarne Munk Jensen er et geotermisk anlæg i Thisted det eneste i Danmark, der fungerer.

- De var heldige, at de kun skulle bore en kilometer ned, siger Bjarne Munk Jensen.

Annonce

Store udfordringer

I en rapport om geotermi, udgivet af Dansk Fjernvarme, står der, at geotermi byder på en række store udfordringer.

"Herunder især risikoen i forbindelse med boringer, høje anlægspriser og lange etableringsperioder. Hertil kommer, at det endnu ikke er en moden teknologi, og at der derfor fx kan være reduceret varmeeffekt, hvis anlæggene ikke drives optimalt. Hvis geotermi skal spille en stor rolle fremover, er der allerede nu behov for at hjælpe udviklingen af geotermi på vej," står der i rapporten.

Annonce

Dyre lærepenge i Viborg

At geotermi kan være udfordrende, ved de alt om i Viborg, hvor et geotermiprojekt løb helt af sporet. Budgettet lød oprindeligt på 12 millioner kr., men da projektet blev lukket ned i 2012, havde det kostet 162 millioner kr.

Men der er en helt afgørende forskel på projektet i Viborg og planerne i Aarhus.

I Viborg var det fjernvarmeselskabet selv, der var projektleder.

- Her er det A. P. Møller Holding, der løber den økonomiske risiko. Derfor er der ingen fare for, at fjernvarmeforbrugerne i Aarhus kommer til at hænge på en stor regning, siger Bjarne Munk Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Plantekød og pølsesnak

Aarhus

Corona-epicenter på Aarhus Ø: 18 sejlere smittet efter træningslejr i Aarhus

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Aarhus

Corona-syge sejlere: De fleste føler det som en influenza

Annonce