Annonce
Aarhus

Ghettoer: Det mener de østjyske folketingskandidater

De senere år er i alt fem boligblokke revet ned i Gellerup. Foto: Jens Thaysen

AARHUS: Et af de helt store emner i valgkampen er integration. Derfor har vi stillet en håndfuld østjyske folketingskandidater spørgsmålet her:

Vil nedrivninger af boligblokke og opførelse af private boliger i de udsatte boligområder skabe en bedre integration? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Annonce
Nicolai Wammen, Socialdemokratiet.

Nicolai Wammen, Socialdemokratiet

Jeg stod selv i spidsen for helhedsplanen for Gellerup, da jeg var borgmester, fordi jeg af hele mit hjerte tror på, at det er helt nødvendigt for integrationen, at vi åbner og forandrer vores udsatte boligområder, så der kommer en mere blandet beboersammensætning, og så vi modvirker de parallelsamfund, der isolerer sig fra fællesskabet.

Heidi Bank, Venstre

Ja, det vil skabe en bedre integration. Vi skal ikke have parallelsamfund i Danmark, hvor for eksempel religiøse love tæller højere end dansk lov.

Fordommene mellem danskere og borgere med ikke-vestlig baggrund skal nedbrydes. Det kræver, at vi får en mere balanceret beboersammensætning. Derfor skal boligområderne tilbyde forskellige typer boliger, så flere ressourcestærke familier flytter til områderne.

Heidi Bank, Venstre. Foto: Kim Haugaard

Morten Østergaard, Radikale Venstre

Lad os endelig udvikle boligområderne med nye boligformer, som man var i fuld gang med i Aarhus.

Men folk kommer ikke i arbejde, fordi man river deres bolig ned. Derfor er det dyr symbolpolitik, når regeringen, DF, S og SF griber ind i de igangværende planer og tvangsudsender bulldozeren til udsatte boligområder.

Derfor var vi imod ghettopakken. Vi foretrækker at stille krav om at folk skal arbejde fremfor at de skal flytte.

Morten Østergaard, Radikale Venstre. Pressefoto

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige

Problemet ligger ikke i murstenene, men i den samfundsindretning, som politikerne har skabt.

Den ændres ikke ved at bruge milliarder af skattekroner på at flytte rundt på nogle mursten. En økonomisk politik som skaber flere private arbejdspladser, krav om selvforsøgelse, udvisning af kriminelle udlændinge og et asylstop. Disse elementer vil skabe de nødvendige forandringer i det danske samfund.

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Pressefoto

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

Blandede bydele er godt, og de skal sikres fremadrettet med flere almene boliger i alle bydele.

I Bispehaven, Gellerup og Toveshøj bør man følge de helhedsplaner og tryghedsrenoveringer, som beboerne har vedtaget. Man hjælper ikke beboere ved at rive deres boliger ned. Vi har brug for flere almene boliger i Aarhus. Nedrivninger sikrer ikke integration men skaber utryghed.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Helmuth Nyborg, Stram Kurs

En udbredt opfattelse siger, at mennesket er samfundsskabt og hvis noget går galt, er det nogens skyld.

Denne tankegang spores bag regeringens plan om at rive boligblokke ned i ghetto-områder: Kaos opstår ved at klumpe indvandrere sammen og integration fremmes ved at sprede dem igen og få etnisk danske til at flytte ind.

Men hvad nu hvis problemet snarere er af biologisk-religiøst art? Hvad nu hvis en stigende radikalisering og høj fertilitet hos flere muslimske grupper, øger problemerne. Stop i så fald det irrationelle spild af milliarder på nedrivning og spredning af kaosset og giv pengene til at få dansk psykiatri på fode igen. Repatriering er løsningen.

Helmuth Nyborg, Stram Kurs. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce