Annonce
Debat

Ghettoudspil: Aarhus har spillet fallit

Gert Bjerregaard (V), byrådsmedlem, Aarhus Byråd. Arkivfoto: Kim Haugaard

Aarhus har spillet fallit, når det gælder bekæmpelsen af ghettoer, og derfor er det også befriende, at regeringen tør tage ansvar og komme med initiativer, som sætter en ny retning - ghetto nej tak.

I Venstre er vi rigtig glade for det ghettoudspil med de 22 initiativer, som regeringen er kommet med. Vi må jo desværre konstatere, at det socialdemokratiske flertal i Aarhus over de seneste 35 år har spillet fallit. Socialdemokraterne har forsøgt at gøre op med ghettoerne i vestbyen, med et hav af tvivlsomme projekter. Det har været dyrt, det har kostet hundredvis af millioner og stort set ikke haft nogen effekt.

Det er min vurdering, at der er behov for nogle meget skrappere handlemuligheder, som udfordrer klassiske principper som lighed for loven, retten til selv at bestemme over sine børn og sin bolig og den private ejendomsret.Staten skal kunne overtage boligområder og eventuelt rive dem ned eller sælge dem til private, hvis ikke boligselskaber i ghettoområder ikke formår at mindske problemer med parallelsamfund. Det skal samtidig være muligt at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder. Det kræver handling, hvis vi skal parallelsamfundene til livs en gang for alle.

For at sikre en tryg og god opvækst for alle børn, er det også nødvendigt, at børn af indvandrere lærer dansk i en tidlig alder, fordi ellers hægtes alle disse børn af, inden de er begyndt i skole. Tager forældrene ikke ansvar for deres børn, skal vi ramme forældre på deres pengepung. Pjækker børn i folkeskolen, vil det ikke bare få konsekvenser for deres indlæring, men også komme til at gå ud over forældrenes pengepung. Har et barn i folkeskolen uden gyldig grund mere end 15 procents fravær i løbet af et kvartal, skal næste kvartals børnepenge bortfalde. Desværre er der alt for mange forældre, der ikke er deres ansvar bevist, derfor er det et rigtig godt værktøj.

Et andet punkt, hvor vi skal holde forældre i kort snor, er vedrørende genopdragelsesrejse. Nu får de sociale myndigheder mulighed for at gribe ind i tide samt at straffe forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce