Annonce
Aarhus

Gigant-medie storroser Aarhus

Denne gang er det CNN Travel, der storroser Aarhus som turistdestination.
Amerikanske CNN bringer lang og meget rosende omtale af Aarhus som turistdestination i sit rejsetillæg, hvor byen bliver kaldt ”Europe’s new capital of cool”.

AARHUS: De seneste år har Aarhus kunnet sole sig i masser af positiv omtale som rejsedestination i store internationale medier og rejsemagasiner.

Og nu er der så én til af slagsen.

Det er det USA-baserede internationale nyhedsmedie CNN, der på sin forside på nettet præsenterer Aarhus som ”Europe’s new capital of cool” med et foto af regnbuen over Aros i front og med rådhuset i baggrunden.

Annonce

Gastronomien trækker

Inde på CNNs rejseside – CNN Travel – hedder det, at København får al opmærksomheden, men Aarhus er klar til at stjæle scenen og træde ud af hovedstadens skygge.

CNN Travel fremhæver byen som overskuelig, med en afslappet stemning og med en gastronomi, der har været med til at gøre byen til et turistmål.

Og netop madstederne fylder godt op i CNNs lange omtale af Aarhus – fra Michelin-restauranten Substans over St Pauls Apotek til Aarhus Street Food og suppleret med tips til øl- vin- og kaffebarer.

Latinerkvarteret og havnebadet

Latinerkvarteret bliver fremhævet som stedet, hvor man let kan bruge et par timer på at gå rundt på brostenene mellem de gamle huse med deres små butikker, caféer, barer og restauranter.

Aros – og Olafur Eliassons, "Rainbow Panorama" – får varme anbefalinger, ligesom CNN anbefaler at besøge havnebadet på Aarhus Ø, dyrehaven, Ballehage Strand og Moesgård Museum.

Faktisk er der kun et enkelt punkt, hvor CNN Travel ikke er helt tilfreds med Aarhus: På hotelfronten hvor mediet mener, at Aarhus har et godt stykke vej til at nå standarderne i København.

Tidligere har Aarhus fået tilsvarende positiv omtale i blandt andet store medier som New York Times, Der Spiegel, Le Monde og Frankfurter Allgemeine Zeitung, ligesom rejseguiden Lonely Planet har omtalt Aarhus som en af de byer, folk bør besøge.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce