Annonce
Aarhus

Gigantisk P-kaos ved Dokk1: Hjemmeværnet sat ind

Sådan så billedet ud kort før middag fredag ved Dokk1. Skibe og biler side om side i et stort P-kaos. Tall Ships Races er en succes, og bilister opfordres til at parkere andre steder end på selve havnen. Foto: Jens Thaysen
Folk strømmer til Tall Ships Races på havnen - og det skaber kaos ved Mindets famøse T-kryds. Fredag eftermiddag er problemerne så store, at Hjemmeværnet er tilkaldt.

AARHUS: P-kaosset på Dokk1 er til at tage at føle på. Folk valfarter til Tall Ships Races på Aarhus Havn, og det fik allerede trafikken til at bryde sammen torsdag aften. Meget bedre var det ikke fredag formiddag, hvor Århus Stiftstidende også advarede om kaos omkring Dokk1.

De seneste timer er presset imidlertid kun taget til, og problemerne er ved 14-tiden så store, at Østjyllands Politi ekstraordinært har indkaldt Hjemmeværnet, der skal hjælpe med at dirigere bilisterne og på den måde forsøge at få styr på trafikken i området ved Dokk1 og Mindet.

- Dokk1's P-anlæg kan simpelthen ikke følge med. Derfor hober bilerne sig op foran, forklarer kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Janni Lundager.

Aarhus er på den måde blevet fanget i sin egen publikumssucces, og byen opfordrer på det kraftigste bilister til at skifte til alternativ transport i form af busser og Aarhus Letbane.

Både Østjyllands Politi og Aarhus Kommune opfordrer på det kraftigste folk til enten at tage letbanen, bussen eller cyklen, hvis de vil på havnen og se på skibe.

- Vi opfordrer publikum til at tage bussen eller letbanen og så nyde turen gennem byen, inden man når frem til den store oplevelse med de mange skibe på havnen, siger pressechef Michael Jaap, Kultur og Borgerservice.

Bilister, der kommer udenbys fra, kan med fordel stille bilen på den gratis Park & Ride P-plads i Lisbjerg eller andre steder, inden de hopper på letbanen.

Annonce

Kaos er tegn på succes

Aarhus Kommune havde håbet på, at omkring 400.000 mennesker besøger havnen og de 50 skibe fra torsdag til søndag. Det eksakte antal gøres nok aldrig op, men mange besøgende har der allerede været.

- Det er et tegn på, at begivenheden er blevet det hit, vi havde håbet på. Jeg vil opfordre folk til at parkere længere væk end Dokk1, og så tage gå-turen som en oplevelse, siger Michael Jaap.

Torsdag blev det underjordiske P-anlæg i Dokk1 lukket ned en time, så robotterne kunne arbejde i fred med alene at hive biler op fra dybet. Fredag fortsatte besværlighederne ikke mindst udenfor Dokk1, hvor køen allerede om formiddagen er stor.

Problemerne bliver samtidig forstærket af, at det famøse T-kryds ved Mindet udenfor Dokk1 fortsat ikke fungerer optimalt. En ny løsning for T-krydset skulle have været i sving mandag, men projektet er udskudt 14 dage på grund af tekniske problemer.

Krydset skulle ellers åbne i en hel ny forklædning med sænkbare steler - pullerter - så det bliver muligt at lave en mere effektiv trafikstyring. Men det blev ikke til noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];