Annonce
Norddjurs

Gin, bobler og pizza skal bane vejen for hurtigere fibernet på Anholt

Jakob Kjærgaard udlover gin til borgere på Anholt, der køber fibernet inden nytår. Foto: Mogens Greve
En hurtigere internetforbindelse er vigtigt for øens overlevelse, mener flere af Anholts beboere. Men det kræver, at 230 husstande har tilmeldt sig inden nytår.

Anholt: De vil så gerne have hurtigere internet på Anholt. Derfor er et veritabelt kapløb sat i gang for at nå 230 underskrifter, inden året er omme.

Det er nemlig det minimum, der skal til for, at udbyderen Fibia ruller projektet ud på Kattegatøen, der lider under en ustabil forbindelse til internettet.

Lige nu har 186 hel- og halvtidsøboere skrevet under på en kontrakt. Mandag formiddag blev der sat ekstra turbo på, da medindehaveren af Anholt Gin, Jakob Kjærgaard, i Facebook-gruppen "Anholt Fibernet" annoncerede, at han giver en flaske Anholt Gin til de adresser, der inden 31. december tilmelder sig hurtigt internet.

Nogle timer senere tog indehaveren af Orakel Bar på Anholt, Jacob Garde, handsken op og tilføjede en flaske bobler, underskrevet "Peace, Love and Fibernet".

Og kort efter tilbød Jakob Vestervig fra restaurant Spiseriet en pizza til hver nytilmeldt husstand med følgende hilsen:

"Bobler uden pizza er som gin uden håndklæde... Vi smider en pizza i puljen..."

Annonce

Øen har bare brug for hurtigt internet, så er man jo nødt til at spytte lidt i kassen. Det er da billigt, hvis vi kan få folk med. Umiddelbart har det ikke båret frugt, men jeg tror da, nogle hopper med på vognen. Det er da noget af en julekurv, der følger med.

Jakob Kjærgaard, Anholt Gin

På højde med resten af Danmark

Da Randers Amtsavis var i kontakt med de to Jakob'er og den ene Jacob tirsdag formiddag, havde ingen endnu takket ja til det favorable tilbud, der følger med et abonnement for de første seks måneder til 1.495 kroner.

- Øen har bare brug for hurtigt internet, så er man jo nødt til at spytte lidt i kassen. Det er da billigt, hvis vi kan få folk med. Umiddelbart har det ikke båret frugt, men jeg tror da, nogle hopper med på vognen. Det er da noget af en julekurv, der følger med, siger Jakob Kjærgaard, der driver firmaet Anholt Gin på øen.

Lige nu bliver Anholt-ginen destilleret i Fjerritslev. Men det er planen, at destilleriet gerne skulle ende på øen inden for et år. Et stabilt internet er nødvendigt for, at virksomheden fungerer optimalt.

- Men det gælder sådan set overlevelse for hele øen. Vi vil gerne have, at folk flytter til øen, så vi kan ikke slet ikke tåle at blive hægtet bagud i den digitale verden. Vi skal være på højde med resten af Danmark. Det giver mulighed for nogle flere arbejdspladser, siger Jakob Kjærgaard.

Jacob Garde, der er indehaver af Orakel Bar på øen, havde tirsdag formiddag heller ikke hørt fra tørstige øboere, der samtidig gerne vil have hurtigt internet.

- Men det skal nok komme. Det her er en markering af, at det er noget, vi gerne vil, selv om der er et stykke vej endnu, siger Jacob Garde.

Fanen højt

Han fortæller, at han godt kunne bruge en hurtigere forbindelse, når det er sommer, og 5-6000 mennesker opholder sig på Kattegatøen.

- Betalingen til min restaurant må gerne gå hurtigere igennem, så gæsterne ikke skal sidde og vente. Forbindelsen er meget svingende om sommeren, fordi alle skal på Facebook for at fortælle, hvor gode restauranterne på øen er, griner Jacob Garde og tilføjer.

- Det er vigtigt, at vi får fibernet på Anholt. Det kan lokke mennesker til at flytte til øen. Vi vil også gerne have nogle af dem, der ikke bor her, til at være her noget mere. Og det kan lade sig gøre, fordi flere og flere kan arbejde på langdistance, men det kræver en ordentlig forbindelse, siger Jacob Garde, der opfordrer så mange som muligt til at gå med.

- Mange ældre siger, at de ikke har brug for internet. Men de har børnebørn, der kommer på besøg om sommeren, og de kan godt tage data fra, siger Jacob Garde.

Liselotte Arentz Sørensen, taxavognmand og formand for Anholt Borgerforening, fortæller, at der er gjort et stort stykke arbejde for at få et hurtigere internet op at stå.

- Det vil være en gave for øen, hvis vi får rullet fibernettet ud på Anholt. Det udvider jobmulighederne og kan være med til at sikre os i fremtiden. Lige nu har vi to store udfordringer: bosættelse og beskæftigelse. Det ville være en lille pind i bestræbelserne, hvis vi kunne udvide sæsonen, så folk kan tage deres arbejde med. Det vil kun være til gavn for øen. Vi er nødt til at finde alle de kattelemme, vi kan, siger Liselotte Arentz Sørensen.

Hun er optimistisk i forhold til, at det lykkes anholtboerne at få hurtigere internet til øen.

- Min mavefornemmelse er, at vi kommer i mål med det, hvis vi får det talt rigtigt op. Hvis vi giver op, når vi det ikke. Vi må holde fanen højt og betragte det som en mulighed for at få foldet Anholt helt ud. Vi lever højt på vores natur, men vil også gerne være med på den digitale udvikling, siger Liselotte Arentz Sørensen.

Fra 146 til 127

Mens landets øvrige øer har voksende indbyggertal, er det på Anholt faldet fra 146 indbyggere i 2015 til 127 i 2019.

- Vi er under 130 fastboende, og vi kan ikke tåle at værre færre. Fiskeriet får vi ikke tilbage, så vi lurer efter jobmuligheder, heltids eller deltids. Mit udgangpunkt er, at folk gerne må forelske sig i øen, og det er et ekstra plus, hvis de slår sig ned og får deres børn i skole og børnehave her, siger Liselotte Arentz Sørensen.

Anholt Skole er en af landets mindste skoler. I dette skoleår er der 14 elever fordelt på tre klasser. Yngste klasse har seks elever fra 0.-2. klasse. Mellem klasse har fem elever i 3., 4, og 5. klasse, og ældste klasse har tre elever fra 7. klasse til 9. klasse.

Anholt Skole er integreret med en børnehave, hvor der i øjeblikket går tre børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce