Annonce
Udland

Giraffen kan snart få status som beskyttet dyreart

Simon Maina/Ritzau Scanpix
Fra 1985 til 2015 er Afrikas bestand af giraffer næsten halveret. Konference vedtager forslag om at gribe ind.

Giraffen er en truet dyreart, som bør beskyttes gennem mærkning og overvågning. Desuden skal al handel med dele fra giraffer, kød og skind reguleres.

Det stemte et stort flertal af lande torsdag for på en konference i Schweiz om beskyttelse af verdens truede dyr og planter.

Forslaget om at give giraffen status som en beskyttet art ventes at blive endelig vedtaget, inden World Wildlife Conference slutter den 28. august.

Fra den 17. august har op mod 3000 forhandlere og miljøaktivister fra 183 lande været samlet i Genève for at drøfte beskyttelse af truede dyre- og plantearter.

Der er tale om det 18. partsmøde i Cites-konventionen, som trådte i kraft i 1975.

I løbet af 30 år er Afrikas bestand af giraffer svundet ind med 40 procent til omkring 100.000. Det viser en opgørelse med de bedst opnåelige tal fra Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN).

- Hvis den udvikling fortsætter, betyder det, at vi har kurs mod udryddelse, siger Maina Philip Muruthi fra African Wildlife Foundation.

Trods den dystre prognose om en fortsat nedgang i antallet af giraffer, blev forslaget ikke støttet af alle afrikanske lande.

- Vi ser ingen grund til at skulle bakke op om denne beslutning, fordi Tanzania har en stabil og voksende bestand af giraffer, siger Maurus Msuha fra Tanzanias natur- og turistministerium.

Ofte er det elefanter og næsehorn, der fokuseres på i forbindelse med udryddelsestruede dyr i Afrika.

Men bestanden af giraffer i det fri er meget mindre end antallet af vilde elefanter.

- Vi taler om nogle få titusindvis af giraffer og nogle få hundredtusindvis af afrikanske elefanter, siger chefforsker Tom De Meulenaar fra Cites.

At giraffen ikke tiltrækker samme opmærksomhed som elefanten og næsehornet skyldes ifølge Susan Lieberman, vicedirektør for international politik ved Wildlife Conservation Society, at folk generelt har en opfattelse af, at bestanden af giraffer er enorm.

- Muligvis klarer de sig fint i Sydafrika, men giraffer er i alvorlig fare (for at blive udryddet, red.), siger hun.

Især i det centrale, det vestlige og det østlige Afrika er bestanden truet.

Det skyldes især tab af habitater, tørkeperioder, som forværres af klimaforandringer, og ulovlige drab af giraffer og illegal handel med dele fra dyret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];