Annonce
Debat

Giv madspildet mere modspil

De gør det i Favrskov. De gør det i Aarhus ? og i Viby. Flere og flere prøver at undgå, at maden går til spilde og ender i skraldespanden. Og de er ikke alene. Kampen mod madspild er i fuld gang. Men der er brug for mere modspil.

I Favrskov vil initiativet Del Maden samle overskudsmad ind fra fødevareproducenter, bagerier eller supermarkeder. I stedet for at ende i skraldespanden vil frivillige nu sørge for, at det bliver fordelt til væresteder eller krisecentre.

Annonce

Aarhus Kommune har blæst til kamp mod madspildet, og senest har vi set virksomheden DinnerdeLuxe, som vil gøre op med madspild, åbne et nyt storkøkken i Viby.

Rundt omkring i landet spirer nye projekter frem, som alle er med til at give modspil til madspild.

Én ting står klart fra forbrugere og foreninger over restauranter og butikker til hospitaler og institutioner: Kampen mod madspild er i gang!

Men den er ikke vundet endnu, og der er behov for, at vi giver madspildet endnu mere modspil.

Vi er overbevist om, at det ikke kun er os, der ønsker det. Vi tror på, at både forbrugerne, butiksejerne, fødevareproducenterne, politikerne, ngo'erne og mange andre er enige.

Ifølge Miljøministeriets tal udgør madspildet næsten en fjerdedel af det, vi smider i skraldespanden derhjemme.

Det bliver til over 260.000 tons madspild om året. Og vi ved fra undersøgelser, at fra servicesektoren, som for eksempel supermarkeder, restauranter og kantiner, bliver der hver eneste dag smidt mad ud svarende til, hvad der kan være i over 5.000 indkøbsvogne. Og så har vi ikke engang medregnet landbrug og fødevareindustrien.

Når vi smider mad ud, er det ikke kun spild af energi, vand, næringsstoffer og de sprøjtemidler, der bruges til at producere fødevarerne. Det er også skidt for pengepungen.

Derfor er madspild et centralt tema i miljøministerens kommende strategi for forebyggelse af affald.

Og allerede i denne uge lancerer vi et partnerskab med repræsentanter fra landbrug, industri, detailhandel, restauranter og forbrugerorganisationer som Stop Spild af Mad.

For skal vi for alvor give modspil til madspild, skal der sættes ind i alle led - fra produktionen af fødevarerne til de ender på spisebordet. Det er afgørende, at vi får samlet alle aktører om samme bord. Madspild er alles ansvar.

For eksempel kan supermarkederne hjælpe ved at gøre det nemt og billigt at købe lige det, man har brug for, f.eks. ved at gøre det nemmere at købe ind i mindre portioner og sælge frugt og grønt efter vægt frem for stykpris. Det er også en god idé at sætte datovarer ned i pris og få solgt varerne, inden maden bliver til madspild. Vi opfordrer samtidig detailhandlen til at efteruddanne deres butikspersonale, så alle medarbejdere ved, hvilke varer der giver mest madspild.

Vi har brug for både erhvervslivet, det offentlige og private organisationer som aktive medspillere i kampen mod madspild.

Men det er i den grad vigtigt, at kampen også bliver taget op hjemme i vores køkkener.

Her er tre gode råd til, hvad du selv kan gøre:

1) Julen står for døren. Og dermed også mange julefrokoster med bugnende borde, hvor der typisk er masser af mad i overskud. Alene ved at planlægge mængden af mad bedre, kan vi komme meget madspild til livs. Men man kunne også stå klar med beholdere eller doggy bags, så julegæsterne kan få del i resterne og tage dem med hjem.

2) Køb mindre ind og få mere tid med familien og vennerne. Planlæg aftensmad en uge ad gangen, så du kun behøver købe ind én gang. Gratis apps som »For resten«, »Aftensmad« og »Indkøbsliste« gør det nemmere at købe rigtigt ind og bruge resterne.

3) Lad være med at købe store mængder, hvis du ikke kan nå at få det spist. Du sparer ikke noget ved at gå efter mængderabatter, hvis du alligevel ikke har brug for så meget mad.

Nogle mener, at dét at give modspil til madspild bare er en flygtig trend. At danskerne ikke gider spise rester eller spare på madbudgettet, når højkonjunkturen kommer, og vi får flere penge mellem hænderne.

Vi tror det ikke.

For at passe på vores ressourcer er ikke noget, vi kun gør i trange tider.

At undgå madspild er netop tegn på overskud og hensyn. Jo mere overskud vi har, jo mere magter vi at gøre for at mindske madspildet.

Langt hen ad vejen handler kampen mod madspild om almindelig snusfornuft.

Vi sparer penge og tid, når vi ikke smider mad ud. Men vi er også overbevist om, at det spirende modspil til madspild har grobund i en voksende forståelse af, at vi kun har én planet at leve på.

Med stadig flere mennesker på jorden og eskalerende klimaforandringer har vi ikke længere råd til at dyrke fødevarer til skraldespanden.

Kirsten Brosbøl stammer fra Odder og fylder 36 14. december.

Hun blev matematisk student fra Odder Gymnasium i 1996, har siden læst samfundsvidenskab med speciale i international udvikling ved Roskilde Universitet 1997-2005, og i 2002-2003 gennemførte hun en master of arts-uddannelse i freds- og konfliktstudier ved University of Sussex i Storbritannien.

Hun kom i Folketinget for Socialdemokraterne i 2005 og blev miljøminister i februar 2014.

Selina Juul er født i Moskva i 1980.

Hun stiftede i 2008 Stop Spild af Mad.

I 2013 modtog hun Socialdemokraternes miljøpris Svend Auken-prisen foruden Nordisk Råds Natur- og miljøpris og Alt for damernes Kvindepris.

I 2014 blev hun kåret af tænketanken Mandag Morgen blandt 18 forandringsledere i 2013 - sammen med Barack Obama, Angela Merkel, Edward Snowden m.fl.

Hun er foredragsholder, selvstændig illustrator og grafisk designer og bruger derudover 40 timer ugentligt på frivilligt arbejde i Stop Spild Af Mad.

Hun har udgivet restekogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere'.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

AGF

Målfest, sejr og ny optimisme: Her er hele dækningen af AGF-Sønderjyske

Annonce