Annonce
Blog

Giv mit barnebarn en dejlig jord

I Danmark sviner vi så guderne må sig forbarme – men knap så voluminøst, som ude i den store verden. Men vi smider pizzabakker ud ad bilvinduer, kaster med tomme øldåser, spytter tyggegummi ud overalt, smider cigaretskod hvor det passer os, lader ærtebælge og ispapir falde direkte mod jorden, hvor vi står og går.
Annonce

Jeg har gennem livet haft mange titler. Skoleelev, lærling, butikschef, forretningsfører, direktør, bestyrelsesmedlem og –formand, skribent, foredragsholder og pensionist. Men 2. april 2019 – på selveste H. C. Andersens fødselsdag – kom eventyret også til mig, da jeg blev tildelt den fineste titel, man kan få. Jeg blev morfar.

Lille Le er et længe ventet og meget velkomment ønskebarn. Både for hendes forældre og ikke mindst for bedsteforældrene på begge sider. Det første barnebarn for alle de fire gamle nisser. Så luften sitrede og ikke et øje var tørt, da hun velskabt og bedårende smuk kom til verden på Skejby Sygehus klokken 16.50.

Jeg har allerede været sammen med Le adskillige gange siden hun blev født. Hun bliver sådan båret ind til mig når hun har diet færdig, er blevet vasket og skiftet, og har fået en ny eddersmart dragt på. Så fører jeg lange afdæmpede samtaler med hende, for hun ser ud som om hun sover – og hun har da heller ikke svaret mig én eneste gang endnu.

Det forhindrer mig nu ikke i at fortælle hende om det pragtfulde liv, som hun kan se frem til. Jeg fortæller om kærlighed, venskaber og familierelationer, om skole og uddannelse, om stjernestunder og hverdagsglæde, om lykken ved dét, bare at være til.

Og mens jeg gør det, så gnaver tvivlen i mig. For kan jeg nu love hende, at det liv hun skal leve og den jord hun skal gå på, vil være hende lige så venlig stemt, som det og den trods alt har været overfor mig?

Kan hun også forvente, når hun som jeg nu er fyldt 68 år, stadig kan trække vejret frit, stadig kan drikke vandet direkte fra hanen, stadig kan tage en gulerod lige op af jorden og begynde at gnaske på den? Kan hun til den tid stadig tage til stranden, som forsat kun består af sand og tang, og kaste sig i den rene bølgen blå? Og kan hun stadig slå sig ned på Mindeparkens smukke og velplejede græstæppe?

Gennem livet har jeg været miljøbevidst som gennemsnittet af min generation: Vi er ikke sådan gået i dybden med det. Vores orientering omkring miljø har været dén vi har fået gennem vores opdragelse samt det, der er kommet til os via sund fornuft. Vi har ikke været langhåret bæredygtig-orienteret eller betragtet miljø som raketvidenskab. Det har vi ladet forskerne med forstand på de sager tage sig af.

Men nu den går ikke længere. Nu må også vi – de holdningsløse, som dog altid har brugt affaldsspandene – træde i karakter. Klokken er fem minutter i tolv. Moder Jord har det mere end skidt.

Kloden er 4,6 milliarder år gammel. Hvis vi for forståelsens skyld skalerer det ned til 46 år, så har vi – menneskene – været her i fire timer. Vores industrielle revolution begyndte for ét minut siden. I den tid er det lykkedes os at ødelægge mere end 50 procent af verdens skove. Det er der godt nok ikke meget bæredygtigt over. Det er jo sygt.

Floder i Indien er fra bred til bred dækket af affald og ude i de store verdenshave er der områder på størrelse med Danmark, hvor plastikefterladenskaber flyder formålsløst rundt i en sumpet grød – og ofte ender i maven på de store hvaler.

I millionbyerne går folk med iltmasker fordi smoggen ligger tykt i luften. I Danmark sviner vi så guderne må sig forbarme – men knap så voluminøst, som ude i den store verden. Men vi smider pizzabakker ud ad bilvinduer, kaster med tomme øldåser, spytter tyggegummi ud overalt, smider cigaretskod hvor det passer os, lader ærtebælge og ispapir falde direkte mod jorden, hvor vi står og går. Vi lader engangs-grillbakker stå på stranden og i parkerne, og vi gider ikke gå fire meter hen til affaldsspanden med madpapiret.

Vi opfører os, som befandt vi alle os på sinkestadiet. Eller også stoppede vores udvikling, da vi var blevet til aber – selvom det vist er at gøre aberne uret.

Men nu sker der noget, hvis man tør tro på det. For en god måneds tid siden strejkede over én million skolebørn i 125 lande, for at gøre voksne opmærksomme på, at klima og miljø for alvor skal på dagsordenen.

Svenske Hennes & Mauritz lover, at i 2020 kommer alt bomuld i tøjkollektionerne fra bæredygtige kilder. Spanske Zara tilbyder at hente dit genbrugstøj, når du køber nyt på nettet. Tyske Adidas producerer i år 11 millioner par sportssko med genbrugsplastik, som er hentet i havet ud for Maldiverne. Og danske Ecco produceret nu sko af læder, som er garvet på helt nye miljøbeviste metoder, hvor der spares på både vand og kemikalier.

Men vi skal også have fat på os almindelige mennesker. Vi skal alle sammen tage det her alvorligt. Vi skal tænke os om. Nu!

Hjælp mig med at give mit barnebarn en dejlig jord at leve på.

Lars Svendsen, skribent og foredragsholder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Bøn: Bevar dyreinternatet

Bakken Bears

Skrækpulje venter Bears i Champions League: - Det bliver nogle fantastiske kampe

Bakken Bears For abonnenter

Kommentar: Danmark har aldrig set et bedre hold end det Bakken Bears har lige nu

Annonce