Annonce
Rejser

Glæden ved gin i Wales

Danny Cameron er medejer af det lille, men prisvindende gin-distillery The Dyfi Distillery. "Jeg får en masse skøre ideer, men nogle af dem dur da, siger Cameron om sit lille firma, der i både 2017 og 2018 fik prisen for Best British gin. Foto: Jens Rasmussen
Svær at finde, men let aldrig at glemme. For det er prisværdige sager, der gemmer sig i landsbyen Corris og med det finurlige navn The Dyfi Distillery. Her produceres gin. Og det serveres med en smittende begejstring, når Danny Cameron beretter om det lille familiefirma, der blot har tre år bag sig, men allerede fået priser i 2017 og 2018 for Best British Gin. - Vi er et lille, uafhængigt familiefirma, som pertentligt og vedholdende gør vort bedste for at producere en god gin, siger Danny Cameron, der er tidligere vinmand, så han har næse for gode drikke. - Jeg får en masse skøre ideer, men nogle af dem er da ikke helt af vejen, siger han beskedent, men også med en vis naturlig stolthed. Det lille ginfirma er placeret i en dal, hvor floraen florerer, det rene vand pibler, de mørke skyer dominerer, og befolkningstallet er lavt. - Men det er fascinerende folk, der bor her. Dette kombineret med områdets skønhed har inspireret os. Og vi noterer selvfølgelig med tilfredshed, at Unesco har givet området sit verdensarv-stempel, siger Danny Cameron. Danny og broderen Pete vil gerne eksportere deres prisvindende dråber, men det kniber med kapaciteten. England er storimportør af den walisiske gin. Og sådan en five o’clock tea tager sikkert ikke skade af at blive skyllet ned med en eight o’clock gin.
Annonce
Danny Cameron er medejer af det lille, men prisvindende gin-distillery The Dyfi Distillery. "Jeg får en masse skøre ideer, men nogle af dem dur da, siger Cameron om sit lille firma, der i både 2017 og 2018 fik prisen for Best British gin. Foto: Jens Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce