Annonce
AGF

Glødende AGF-fan har tabt kampen til kræft

Johnny Rasmussen var glødende AGF-fan, og end ikke en uhelbredelig kræftsygdom kunne sætte en stopper for hans besøg på Ceres Park. Her er han fotograferet i 2017. Foto: Lars Juul
Johnny Rasmussen, mangeårig AGF-fan, er død. Gennem flere år led han af kræft, men til det sidste støttede han op om byens hold.

AARHUS: I januar 2017 fik dengang 50-årige Johnny Rasmussen konstateret uhelbredelig kræft, men det stoppede ham ikke fra at følge hans yndlingshold - AGF - og trofast møde op til hjemmekampene.

Nu er han død.

Det oplyser AGF på deres Twitter-profil og på Facebook.

Til det sidste kæmpede Johnny Rasmussen sig til kampene på Ceres Park, og tilbage i maj 2017 gik et af hans tweets kort før en skæbnekamp mod Viborg viralt.

- Hvor heldig har man lov at være! Kemo-behandling planlagt til torsdag, fredag og lørdag. Klar til søndag, skrev Johnny Rasmussen, hvis kærlighed til klubben blev grundlagt i 1976, da han var til sin første AGF-kamp.

Selvom Johnny Rasmussen havde fået af vide, at kræften i tyktarm og lever var uhelbredelig, var han imponerende afklaret, og gennem hele processen var han åben omkring den dødelige sygdom. Og at han var glødende AGF-fan, var heller ikke noget, som kræften kunne sætte en stopper for:

- Vi bakker dem op. Det ændrer sig ikke, uanset om de taber 30 kampe eller jeg er dødsyg. Vi støtter dem, fortalte han til avisen i maj 2017.

Efter det rørende tweet, blev Johnny Rasmussen inviteret til at møde klubben, hvor målmand Steffen Rasmussen overrakte en opmuntring på vegne af hele klubben.

Siden da har han været til hjemmekampene så ofte, som det har kunnet lade sig gøre - men nu er det altså slut.

- Vores tanker går til Johnny Rasmussens familie - æret være hans minde, skriver AGF.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce