Annonce
Kultur

Aarhus er eneste spillested i Skandinavien: - 'The Book of Mormon' er noget helt andet, end de fleste forestiller sig

Tre aktører fra "The Book of Mormon" klar til premiere i Aarhus. Fra venstre Kevin Clay, Nicole-Lily Baisden og Conner Peirson. Foto: Jens Thaysen
Broadway-udgaven af musicalen "The Book of Mormon" spiller 19 gange i Aarhus og er helt anderledes end de musicals, vi kender.

Musical: Musicals kan være mange ting. Men "The Book of Mormon" er tilsyneladende sin egen. Den amerikanske Broadway-udgave havde skandinavisk premiere onsdag i Musikhuset Aarhus på rejse fra Amsterdam og Köln og med Zürich som næste mål.

Det er ikke en kopi af en amerikansk dansefilm, en historie om en familie eller en dramatisk historie om den franske revolution, som vi kan opleve. "The Book of Mormon" tiltaler også et stort publikum, men allermest dem, der kan lide standup.

- Der er en del af dem blandt gæsterne i den kommende tid, men den bliver set af alle slags publikummere, siger Jan Christensen, direktør i Musikhuset Aarhus, der hidtil har langet 17.600 af de omkring 30.000 billetter over disken.

Skaberne af "South Park" står bag "Book of Mormon", der spiller 19 gange i Aarhus som det eneste sted i Skandinavien i denne amerikanske version.

Annonce

Forestillingen

  • "The Book of Mormon" spiller 19 forestillinger i Musikhuset Aarhus til 6. december.
  • Siden verdenspremieren i marts 2011 på New Yorks Eugene O’Neill Theatre, hvor den vandt ni Tony-awards inklusive "Bedste Musical", er musicalen blevet opført verden over og har vundet over 30 internationale priser.
  • Musicalen er lavet af Matt Stone og Trey Parker, der er skaberne af den animerede kult-tv-serie "South Park". "South Park" er det populære amerikanske tv-netværk Comedy Centrals højst vurderede og længst kørende serie nogensinde.
  • Læs mere på www.musikhusetaarhus.dk

Gå fordomsfrit ind

- Lad alle dine fordomme ligge, når du skal se den. "The Book of Mormon" er noget helt andet, end de fleste forestiller sig, siger 21-årige Nicole-Lily Baisden, der spiller rollen som Nabulungi. Hun er engelsk og kommer fra London i modsætning til to andre hovedpersoner, der er fra USA.

I forestillingen bor hun i Uganda. Det er der, to unge missionærer fra Salt Lake City tager hen for at udbrede budskabet om mormonerne og deres religion.

De to, der er vidt forskellige, er taget af sted med forestillingen om et Disney-Afrika, hvor alt er fryd og gammen, Hakuna Matata, og de lokale bryder ud i en glædesfuld afrikansk velkomstsang.

Men virkeligheden er ganske anderledes, og glansbilledet krakelerer.

Musicalen har sort humor, sex, lidt blasfemi, jokes om kannibalisme, voldtægt, aids og lemlæstelser af kønsorganer. Alligevel er den storhjertet og behandler vigtige emner i vores tid.

Rutsjetur i følelser

Det tør siges, at de to mandlige hovedroller spiller med en vis erfaring. Kevin Clay, 26 år, har spillet rollen som Elder Price mere end 2000 gange, og Conner Peirson, 31, har stået på scenen omkring 1500 gange som Elder Cunningham.

- Efter den europæiske turné tager vi retur til USA og spiller videre, siger de to.

- "The Book of Mormon" er en følelsesmæssig rutsjetur, hvor ting bliver tvistet og drejet, siger Nicole-Lily Baisden, der ligesom de to andre er i Danmark for første gang. På førstedagen tirsdag fornemmede de julestemningen i Aarhus.

- Her er I langt foran. Vi begynder at pynte langt senere i USA, siger de.

- Jeg elsker jul, men det her er meget tidligt, siger Kevin Clay.

Nicole-Lily Baisden har det anderledes.

- Jeg elsker butikker, siger hun.

Klar til at indtage Afrika. Conner Peirson (til venstre) og Kevin Clay. Foto: Paul Coltas

Græd af glæde

I forestillingen betager Conner Peirson publikum. Det var ellers ikke det skudsmål, han fik under sin uddannelse.

- Min professor sagde, at der ikke var plads til mig i teaterverdenen, forklarer han med et smil.

Nicole-Lily Baisden var kun 15 år, da hun søgte ind for at være med i musicalen "Flashdance".

- Min far hadede det, men jeg kom til at elske musicals, siger hun, der siden uddannede sig på kurser.

Lykkelig blev hun, da hun fik rollen i "The Book of Mormon".

- Jeg græd af glæde i et kvarter og kunne næsten ikke holde op, siger hun.

Missionærerne møder Nicole-Lily Baisden i Uganda. Foto: Paul Coltas

Kontraster

- "The Book of Mormon" tager afsæt i en problematik, vi kender, men der er en gruppeidentitet i den, siger Mette Bjærge, der er producent på forestillingen og har set den i Manchester.

- Emnerne kan føres over i andre sammenhænge. Der er kontraster mellem missionærer og afrikanere, men der viser sig også at være store forskelle mellem missionærerne. De vil gå helt deres egne veje for at få opfyldt deres mål. Og de finder ud af, at den afrikanske drøm, de havde, ikke er den, de møder. Så selv inden for sammentømrede grupper er der forskellige typer og subkulturer. Hvor én missionær er et dydsmønster, er den anden lystløgner, siger hun.

Kasper Holten, chef for Det Kongelige Teater, har i et interview sagt om "The Book of Mormon":

- Det er et fantastisk stykke, fordi det lykkes med to ting på én gang. Det er satire, der skyder i alle retninger. Den tager pis på alt - og mest af alt det selvhøjtidelige - men samtidig skaber den mennesker, vi holder af og holder med.

Amerikansk og afrikansk kulturmøde. Foto: Paul Coltas
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];