Annonce
Kultur

Aarhus er eneste spillested i Skandinavien: - 'The Book of Mormon' er noget helt andet, end de fleste forestiller sig

Tre aktører fra "The Book of Mormon" klar til premiere i Aarhus. Fra venstre Kevin Clay, Nicole-Lily Baisden og Conner Peirson. Foto: Jens Thaysen
Broadway-udgaven af musicalen "The Book of Mormon" spiller 19 gange i Aarhus og er helt anderledes end de musicals, vi kender.

Musical: Musicals kan være mange ting. Men "The Book of Mormon" er tilsyneladende sin egen. Den amerikanske Broadway-udgave havde skandinavisk premiere onsdag i Musikhuset Aarhus på rejse fra Amsterdam og Köln og med Zürich som næste mål.

Det er ikke en kopi af en amerikansk dansefilm, en historie om en familie eller en dramatisk historie om den franske revolution, som vi kan opleve. "The Book of Mormon" tiltaler også et stort publikum, men allermest dem, der kan lide standup.

- Der er en del af dem blandt gæsterne i den kommende tid, men den bliver set af alle slags publikummere, siger Jan Christensen, direktør i Musikhuset Aarhus, der hidtil har langet 17.600 af de omkring 30.000 billetter over disken.

Skaberne af "South Park" står bag "Book of Mormon", der spiller 19 gange i Aarhus som det eneste sted i Skandinavien i denne amerikanske version.

Annonce

Forestillingen

  • "The Book of Mormon" spiller 19 forestillinger i Musikhuset Aarhus til 6. december.
  • Siden verdenspremieren i marts 2011 på New Yorks Eugene O’Neill Theatre, hvor den vandt ni Tony-awards inklusive "Bedste Musical", er musicalen blevet opført verden over og har vundet over 30 internationale priser.
  • Musicalen er lavet af Matt Stone og Trey Parker, der er skaberne af den animerede kult-tv-serie "South Park". "South Park" er det populære amerikanske tv-netværk Comedy Centrals højst vurderede og længst kørende serie nogensinde.
  • Læs mere på www.musikhusetaarhus.dk

Gå fordomsfrit ind

- Lad alle dine fordomme ligge, når du skal se den. "The Book of Mormon" er noget helt andet, end de fleste forestiller sig, siger 21-årige Nicole-Lily Baisden, der spiller rollen som Nabulungi. Hun er engelsk og kommer fra London i modsætning til to andre hovedpersoner, der er fra USA.

I forestillingen bor hun i Uganda. Det er der, to unge missionærer fra Salt Lake City tager hen for at udbrede budskabet om mormonerne og deres religion.

De to, der er vidt forskellige, er taget af sted med forestillingen om et Disney-Afrika, hvor alt er fryd og gammen, Hakuna Matata, og de lokale bryder ud i en glædesfuld afrikansk velkomstsang.

Men virkeligheden er ganske anderledes, og glansbilledet krakelerer.

Musicalen har sort humor, sex, lidt blasfemi, jokes om kannibalisme, voldtægt, aids og lemlæstelser af kønsorganer. Alligevel er den storhjertet og behandler vigtige emner i vores tid.

Rutsjetur i følelser

Det tør siges, at de to mandlige hovedroller spiller med en vis erfaring. Kevin Clay, 26 år, har spillet rollen som Elder Price mere end 2000 gange, og Conner Peirson, 31, har stået på scenen omkring 1500 gange som Elder Cunningham.

- Efter den europæiske turné tager vi retur til USA og spiller videre, siger de to.

- "The Book of Mormon" er en følelsesmæssig rutsjetur, hvor ting bliver tvistet og drejet, siger Nicole-Lily Baisden, der ligesom de to andre er i Danmark for første gang. På førstedagen tirsdag fornemmede de julestemningen i Aarhus.

- Her er I langt foran. Vi begynder at pynte langt senere i USA, siger de.

- Jeg elsker jul, men det her er meget tidligt, siger Kevin Clay.

Nicole-Lily Baisden har det anderledes.

- Jeg elsker butikker, siger hun.

Klar til at indtage Afrika. Conner Peirson (til venstre) og Kevin Clay. Foto: Paul Coltas

Græd af glæde

I forestillingen betager Conner Peirson publikum. Det var ellers ikke det skudsmål, han fik under sin uddannelse.

- Min professor sagde, at der ikke var plads til mig i teaterverdenen, forklarer han med et smil.

Nicole-Lily Baisden var kun 15 år, da hun søgte ind for at være med i musicalen "Flashdance".

- Min far hadede det, men jeg kom til at elske musicals, siger hun, der siden uddannede sig på kurser.

Lykkelig blev hun, da hun fik rollen i "The Book of Mormon".

- Jeg græd af glæde i et kvarter og kunne næsten ikke holde op, siger hun.

Missionærerne møder Nicole-Lily Baisden i Uganda. Foto: Paul Coltas

Kontraster

- "The Book of Mormon" tager afsæt i en problematik, vi kender, men der er en gruppeidentitet i den, siger Mette Bjærge, der er producent på forestillingen og har set den i Manchester.

- Emnerne kan føres over i andre sammenhænge. Der er kontraster mellem missionærer og afrikanere, men der viser sig også at være store forskelle mellem missionærerne. De vil gå helt deres egne veje for at få opfyldt deres mål. Og de finder ud af, at den afrikanske drøm, de havde, ikke er den, de møder. Så selv inden for sammentømrede grupper er der forskellige typer og subkulturer. Hvor én missionær er et dydsmønster, er den anden lystløgner, siger hun.

Kasper Holten, chef for Det Kongelige Teater, har i et interview sagt om "The Book of Mormon":

- Det er et fantastisk stykke, fordi det lykkes med to ting på én gang. Det er satire, der skyder i alle retninger. Den tager pis på alt - og mest af alt det selvhøjtidelige - men samtidig skaber den mennesker, vi holder af og holder med.

Amerikansk og afrikansk kulturmøde. Foto: Paul Coltas
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce