Annonce
Østjylland

"Glemt" enklave vil sikre sig fiberbredbånd

Beboere i Torup-Hollerup-Åbro håber på snart at kunne få ordentlige bredbåndsforbindelser. Arkivfoto: Ole Jørn
Torup Bredbåndsforening holder om kort tid stiftende generalforsamling - men arbejdet for fiberbredbånd i området er allerede godt i gang.

TORUP: Små hundrede husstande i området Torup-Hollerup-Åbro kom ikke med, da beslutningen om fibernet i Øster Velling og Helsted-området blev truffet. Dette fibernet er i dag under etablering. Men de "glemte" husstande vil også have hurtigt bredbånd, og en projektgruppe indkalder derfor til stiftende generalforsamling i Torup Bredbåndsforening den 11. september i Torup Kirke.

- Et velfungerende bredbånd er utroligt vigtigt for os. Både hvad angår mulige arbejdpladser i yderområderne, for adgang til fjernstudier, telemedicin og kommunikation. Ligesom en fungerende bredbåndforbindelse er vigtig, når en ejendom skal sælger, siger Lou Næraa fra borgergruppen bag den nye forening.

For at de fibernetløse husstande skal kunne få deres bredbånd, er planen at søge økonomiske midler fra energistyrelsens Bredbåndspulje. Det kræver imidlertid en egenbetaling på mindst 4.000 kroner pr. husstand.

- Og vi har derfor kontaktet samtlige cirka 90 mulige bredbåndskunder i området. Heraf har omkring 70 givet tilsagn om at ville være med. Hvilket er fuldt ud tilfredstillende. Vi kan ikke forvente en 100 procents tilslutning, siger hun.

En del af de forhåbentlig kommende bredbåndskunder har endda givet tilsagn om en større betaling, således at fibernet-gruppen nu har yderligere 370.000 kroner at sætte bag ansøgningen.

- Et vigtigt element. Når Energistyrelsens Bredbådspulje vurderer de forskellige ansøgninger, er spørgsmålet om egenbetaling et af de parametre, der indgår i vurderingen: Jo flere penge, vi selv kan lægge, jo større chance for at Energistyrelsen vil være med.

Annonce

Håber på en entreprenør

Ansøgningen om støtte fra Energistyrelsen skal ligge seneste den 23. oktober i år. Og en forudsætning for overhovedet at kunne komme i betragtning er, at ansøgere har sikret sig et tilbud fra en entreprenør, der vil etablere fibernettet.

- Vi har netop lagt vores projekt ud på Energistyrelsens hjemmeside, og vi kan nu kun håbe på, at nogen vil tilbyde at stå for arbejdet. Det kunne for eksempel være TDC, fortæller Lou Næraa.

Et særligt problem for 12 af husstandene i den lille enklave er, at jernbanen passerer deres huse, så et eventuelt fibernet vil skulle graves ind under skinnerne.

- Vi håber, at Randers Kommune vil sørge for den del af arbejdet. Ellers må vi selv regne med den ekstra udgift i vores budgetter.

Et alternativ til etablering af fibernet med støtte fra Energistyrelsen kunne være en aftale med forsyningsselskabet Norlys, som kom til verden i en fusion mellem Eniig og SE denne sommer.

- Men vi ved ganske enkelt ikke, om vi kan få noget fornuftigt ud af Norlys lige nu. Vores opfattelse er at energiselskabet er temmelig meget i vildrede med, hvad de kan, her umiddelbart efter fusionen. Så i første omgang må vi satse på Energistyrelsen.

Hvis alt går som Torup Bredbåndsforening håber, vil de cirka 90 husstande kunne se fem til at få en god bredbåndsforbindelse i løbet af et til halvandet år, lyder vurderingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce