Annonce
Aarhus

Glemt historie kommer nu ud af skabet

FOTO: MORTEN PAPE

Marianne Verge skriver bog om modeskaberen Holger Blom, der fik en stor karriere i hovedstaden med en lang række kendte danskere blandt sine kunder.

Husker du Daniel fra Matador? Mads Skjerns homoseksuelle søn, der flygtede fra Korsbæk til København for at blive designer.

Annonce
FOTO: MORTEN PAPE

Inspirationen til karakteren fandt Lise Nørgaard uden tvivl blandt andet i datidens største danske modeskaber, Holger Blom.

FOTO: MORTEN PAPE

Holger Blom blev født i Skanderborg, søn af fabrikant Christian Blom og Julie Blom og arving til byens store familievirksomhed A. Blom & Søn, men den unge Holger Blom havde ingen lyst til at gå ind i arbejdet på fabrikken.

Han syede i stedet kostumer til dukkerne i sit dukketeater, og flyttede som ung til København for at realisere sine drømme om mode og teater, og her fandt han også friheden til at leve som homoseksuel.

Da Holger Blom døde som 59-årig i 1965 var han den foretrukne kjolekreatør for både Dronning Ingrids og mange af datidens store skuespillerinder, og i hans modesalon udlærte han både Erik Mortensen og Jørgen Bender.

At historien om Holger Blom kommer frem nu, skyldes et mangeårigt con amore research-arbejde af Marianne Verge, der ligesom Holger Blom er fra Skanderborg, men nu bor i hovedstaden.

Hendes første møde med Holger Blom og siden hendes enorme arbejde med at grave hans historie frem har været drevet af tilfældigheder og nysgerrighed.

»I forbindelse med en opgave under min uddannelse på Danmarks Designskole for 12 år siden skulle jeg skrive om en Holger Blom-kjole, der opbevares på Designmuseum Danmark.

Jeg blev selvfølgelig nysgerrig, fordi jeg opdagede, at han var fra Skanderborg, som jeg selv og fordi det viste sig, at min egen tipoldefar blev hentet til Skanderborg for at være værkfører på Bloms fabrik og dermed grundlagde min families historie i Skanderborg.

Jeg fik ret tilfældigt kontakt med Holger Bloms kusine, Julie Blom Bech Davidsen, der kunne fortælle om sin fætter Holger. Blandt andet om at Holger Blom var homoseksuel i en tid, hvor det blev betragtet som en sygdom,« siger Marianne Verge, der har sat tid af til at fortælle om Holger Blom fra et lille rum, kaldet "Holger Blom Instituttet" på Skanderborg Lokalhistoriske Arkiv, hvor en stor del af hendes research er foregået.

I 2005 skrev hun en avisartikel om Holger Blom i anledning af 100-året for hans fødsel, og så troede hun, at hun havde lagt Holger Blom på hylden.

Men nogle år senere dykkede hun så for alvor ned i modeskaberens historie.

Leif Pedersen fra Lokalarkivet inviterede hende med til Nibe for at besøge Holger Bloms niece Julie Blom Bech Davidsen, der ville donere nogle effekter fra Holger Bloms hjem til Museum Skanderborg.

»Da hun først åbnede for skufferne og lod os gå på opdagelse i Blom-familiens breve og fotoalbums, var der sådan en spændende historie, som bare skulle bevares, og da jeg senere tilfældigt fortalte min redaktør på Gyldendal om Holger Blom, foreslog hun mig at skrive hans livshistorie, fordi han nævnes i så mange andres biografier, mens hans egen historie aldrig er blevet fortalt,« siger Marianne Verge.

Herefter indrettede hun det lille rum på Lokalarkivet, og har siden brugt adskillige timer på at granske alle detaljer om Holger Blom.

»Projektet har været fuldstændigt frivilligt og totalt nørdet. Det er selvfølgelig båret af en faglig interesse for mode, men samtidig er det en personlig nysgerrighed, der har fået mig til at dykke ned i den her lille dreng, der blev født med en guldske som arving til byens store maskinfabrik. Det har samtidig været en tidsrejse tilbage til den by, jeg selv er rejst fra, og det har været spændende at finde ud af, hvad byen og menneskene her er rundet af,« siger Marianne Verge.

Researchen har været et stort stykke detektivarbejde, fordi der ikke længere lever mange mennesker, der har kendt Holger Blom.

Men nogle af de kvinder, der fik syet hos Holger Blom og de syersker, der arbejdede i modesalonen lever stadig.

»Jeg har interviewet Ghita Nørby, Lise Nørgaard og Lily Weiding samt nogle syersker, og de er med til at stykke billedet af Danmarks sidste store modekreatør sammen. Med Holger Blom sluttede en tid, hvor kvinder fik syet deres kjoler, jakker og hatte på en modesalon, og måske var det hans held, at han døde på toppen, inden kvinder for alvor begyndte at tage uddannelser og købe masseproduceret tøj. Under mit arbejde er det gået op for mig, at selvom jeg skriver en mands historie, er det samtidig et stykke kvindehistorie,« siger Marianne Verge.

Historien om Holger Blom er også både et stykke Danmarks - og Skanderborghistorie og en moderne fortælling om identitet, og det er denne historie, som Museum Skanderborg nu også vil formidle på en udstilling under navnet "Holger Blom - Inside Out". Det Kongelige Teaters kostumeafdeling er i gang med at identificere Holger Blom kostumer, teatret stadig er i besiddelse af.

»Jeg har været heldig, fordi Lokalarkivet hele vejen har hjulpet mig rigtig meget, og fordi museet nu også er med. Vi skal nu i gang med at søge penge til udstillingen, og derfor ved vi endnu ikke, hvornår udstillingen kan blive en realitet. Men vi går efter 2017. Der er heller ikke tvivl om, at både bog og udstilling kun kan lade sig gøre, fordi Holger Bloms kusine har doneret så mange materialer i form af breve, fotos, malerier, møbler fra Holger Blom,« siger Marianne Verge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce