Annonce
Kultur

Gnags tæller ned til 50 års jubilæumsturné

<p>Per Chr. Frost (tv.), Peter A.G. og resten af Gnags har i den seneste tid øvet intensivt op til den stort anlagte 50 års jubilæumsturné »Dansaurus Tour 2016«. Foto: Axel Schütt</p>

Det bliver både folkeligt, fornøjeligt og politisk, når bandet fredag 20. maj tager hul på den stort anlagte »Dansaurus Tour 2016«. Starten går i Tivoli Friheden.

»50 years of rock'n'roll,« messer Peter A.G. et par gange for sig selv, mens han går rundt på den tomme scene.

Annonce

Hans tryk på»fifty«indikerer nærmest, at han ikke helt selv forstår det.

Arbejdsdagen er næsten ovre.

Her - i Hermans i Tivoli Friheden - har han og resten af Gnags anno 2016 den seneste tid øvet for fuld drøn til den forestående, stort anlagte 50 års jubilæumsturné »Dansaurus Tour 2016«.

Starten går fredag 20. maj i netop Tivoli Friheden, nærmere bestemt til den næste i rækken af de udendørs Fed Fredag koncerter.

De øvrige musikere er smuttet.

Bortset fra Peter A.G.'s gamle makker, guitaristen Per Chr. Frost, som, med en kort pause undervejs, var fast medlem af Gnags fra 1974-1997.

Sidste år takkede han ja til at bevæge sig med ud på den såkaldte »Flashback« turné, der, som navnet antyder, var enslydende med et genhør med en lang række af bandets udødelige hits.

Interessen var så overvældende, at Gnags for efterhånden lang tid siden annoncerede, at de i sommeren 2016 ville turnere endnu engang.

Denne gang altså med muligheden for at markere hele 50 år på den danske rocksecene.

Dr. Rock lytter med

»Ja, man er jo ikke 60 år længere«, konstaterer Per Chr. Frost og griner højt, da han og Peter A.G. tager plads i en blød sofa i garderoben.

Bandet har i den seneste tid været samlet hver dag fra klokken 10-16 for dels at få styr på al teknikken og dels for at spille hele repertoiret igennem.

»Min bror Jens, vor gamle trommeslager, som ikke længere er med i bandet, befinder sig hver dag nede i salen«, fortæller Peter A.G.

»Han er vores Dr. Rock, vores ører udefra, som lytter og giver gode råd i forhold til alt fra tempo og omkvæd til energien og hvor det måske lydmæssigt mudrer.«

»Forinden øvede vi i en periode i København, hvor vi fandt frem til bruttotruppen af numrene, som vi tager med på turneen.«

»Nogle af sangene er så specifikke for den tid, de blev skrevet i; når man spiller dem i dag, virker de historiske. Lidt ligesom veteranbiler. Det gider vi ikke at køre i,« siger Peter A.G.

»Vi vil køre i den sidste nye model af alting.«

Hvad betyder det?

»Det kan godt være, at det er ældre hits, men »Vilde Kaniner« for eksempel lyder bare enormt moderne, når vi spiller den«.

»Hvis ikke den gør, sørger vi for det.«

De selvskrevne sange

Hvad har I valgt numrene ud fra?

»Det dér greatest hits lyder måske lidt overfladisk«, siger Per Chr. Frost.

»Men sagen er jo, at vi har mange store sange, som folk forventer at høre - og som vi også selv holder meget af at spille.«

»Så meget af repertoiret er selvskrevent. Nogle sange skal vi bare spille. Andre er vi blevet inspireret til via vores Facebook-side, hvor folk har kunnet kommet med forslag,« fortæller Per Chr. Frost.

»Vi har et enkelt helt nyt nummer med, og så har vi ellers lavet lidt om i arrangementerne på nogle af de gamle, så vi føler os godt tilpas i dem.«

»Hvis vi skulle spille alt det, vi gerne ville, kunne vi godt bruge tre timer. Men vi er landet på enten 75 eller 85 minutter pr. koncert.«

»Ja, det er jo alt for lidt til en så lang historie som vores,« udbryder Peter A.G.

»Men så gælder det om at sige:Cut the crap!Få det væsentligste med.«

At blande sig i tiden

Med fortsat henvisning til repertoiret, slår Peter A.G. fast, at Gnags gerne vil benytte lejligheden til at kommentere tiden lige nu.

»Rock'n'roll skal blande sig i tiden. Vi taler konkret ind i den, og det har vi altid gjort,« siger han.

»Danmark«, som Shaka Loveless sidste år i september sang på direkte tv som en umiskendelig kommentar til flygtningekrisen, dukker straks op i samtalen.

»Vi synger den sang med stolthed,« siger Peter A.G.

»Vi hylder mangfoldigheden. Ikke mindst fordi vi selv var glade for at blive taget godt imod, da vi i sin tid kom til København fra bøhlandet.«

»Provinsen skal bydes velkommen i hovedstaden. Det manglede da bare. Men også omvendt; københavnerne skal være velkommen ude i Nørre Snede. Og ikke have tæsk.«

»Ikke med det samme i hvert fald,« lyder det med et pilskævt smil fra Peter A.G.

Hvorefter Per Chr. Frost knækker sammen af grin.

Hilsen til religiøs fanatisme

Hvilke andre sange, der taler ind i tiden, har I med?

»Vilde Kaniner«, kommer det prompte fra Peter A.G.

»Den blev til på en politisk tid, hvor vi var trætte af, at man ikke sagde sandheden om sandheden.«

»Folk var bange for at kritisere koryfæer som Mao og Stalin. Men»kalder de dig Gud, så hvisker vi, at du er fanden«, siger A.G. med et velkendt citat fra sangen, der stammer fra 1984-albummet »Den Blå Hund.«

»Vi havde aldrig forestillet os, at sangen også skulle komme til at handle om religiøse fanatikere. Det er den så kommet til i nyere tid.«

»Så dér siger vi også sandheden. Hvadenten det handler om politik eller religion, skal sangen synges.«

»Vi synes også, at »Burhøns« skal synges, så længe, der er høns inde i de forpulede bure.«

Gnags kunne bruges

Hvad ville I mon have sagt til det for 50 år siden, hvis nogen sagde, at I i 2016 stadig stod på scenen som Gnags?

»Så langt tænkte vi slet ikke dengang«, griner Peter A.G.

»Vi tænkte ikke længere, end til det næste afdrag! Da vi var helt unge, havde vi 3700 kroner om måneden i faste afdrag. Det svarer måske til 40.000 kroner i dag - som du selv skal tjene ind hver måned på dit arbejde.«

»Men det kunne vi, fordi vi gik så meget op i, at vores musik skulle kunnebrugestil noget. Det har ingen værdi, hvis musikken bliver gemt i skuffen eller inde hos Statens Kunstfond eller hvad ved jeg. Det skal ud og bruges.«

»Det lærte vi, og det er måske årsagen til, at vi sidder her nu 50 år senere: Fordi folk har kunnet bruge det til noget.«

»Det holder måske vores tid ud, og så kan man jo ikke forlange mere,« konstaterer Peter A.G. og kigger på Per Chr. Frost.

»Det går hurtigt. Jo ældre, man bliver; jo hurtigere går tiden,« lyder hans replik.

»Og snart er man væk«, lyder det i en teatralsk tone fra A.G.

Vi griner af punktummet. Selvom det jo står, som det skal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce