Annonce
Aarhus

God gerning: Morgenfriske muslimer klarede oprydningen ved domkirken

Året skal startes med en god gerning, lyder det fra Muslimer for Fred, som i år var tidligt oppe i Aarhus for at rydde op efter nytårsaften. Foto: Axel Schütt

Mørke og voldsom vind kunne ikke stoppe et hold frivillige i at tage sig af oprydningen efter nytårsfesten i det centrale Aarhus.

AARHUS: Mens store dele af Aarhus stadig slumrede løs tirsdag morgen klokken 08.00, gik Falah Malik og syv andre rundt ved Domkirken med gule refleksveste og affaldssække i hånden.

Det er blevet en tradition, at Muslimer for Fred tager sig af oprydningen på Rådhuspladsen i København nytårsdag, og på den måde starte året med en god gerning. En tradition, der sidste år bredte sig til Aarhus, hvor pladsen foran Aarhus Rådhus blev ryddet af morgenfriske folk.

I år var Muslimer for Fred rykket til Domkirken og rundt om Aarhus Teater, hvor aftens udskejelser tydeligt kunne ses på de brobelagte veje, der var fedtet til med ølsjatter, skrald og fastfood-affald.

- Vi vil gerne vise solidaritet overfor Danmark, og det er en god anledning at rydde op i dag, fortalte imam Falah Malik, der stod for oprydningen i Aarhus, hvor der udover ham var mødt to børn og fem andre voksne op.

Annonce

Det er en god tradition, som først startede i Hvidovre, og den ville jeg gerne have med til Aarhus.

Falah Malik, imam
Omkring 18 affaldssække fik holdet fyldt op tirsdag morgen rundt om Bispetorvet. Privatfoto

- Vi er danskere

Opgaven i Aarhus var noget mindre end i København, hvor der traditionelt set dukker omkring 50 mennesker op for at rydde Rådhuspladsen op.

Men der var stadig en del at se til for Falah Malik og resten af oprydningsholdet.

- Det er en god tradition, som først startede i Hvidovre, og den ville jeg gerne have med til Aarhus. Det er en del af vores tro at vise kærlighed til landet, og vi er danskere, sagde Falah Malik, der tirsdag morgen blev mødt af en voldsom vind, der besværliggjorde arbejdet med at samle fyrværkeri, ølkrus, skrald og plastik op rundt om Bispetorvet.

Men skraldet skulle tages.

- Det er godt med lidt udfordringer, så den klarer vi også, fortalte han med et smil.

Oprydningsarbejdet tog et par timer, og i alt fik gruppen samlet omkring 18 affaldssække skrald sammen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce