Annonce
Aarhus

Gode initiativer i 40'erne: Boliger, folkekøkken, Børnenes Kontor, nyt rådhus og lufthavn - hvad var bedst?

Forventningsfulde drenge venter ved Park Allé på afgang til svagbørnskolonien ved Ahl Strand i 1961. At de kunne komme afsted skyldtes lærerforeningernes og byrådets fælles gode vilje. Initiativet vandt afstemningen om byrådets bedste beslutning i 1930'erne. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.
Opbakningen til lærerforeningernes svagbørnkolonier vandt afstemningen om byrådets bedste beslutning i 1930'erne - men hvad var den bedste beslutning i det følgende årti? Aarhus Stadsarkiv kårer byrådets bedste beslutninger i rådets 150-årige historie.

AARHUS: I år fylder Aarhus Byråd 150 år. I den anledning fejrer Aarhus Stadsarkiv byrådets jubilæum ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? I sidste uge var fem beslutninger fra 1930'erne i spil. Og vinderen blev: Svagbørnskolonierne, som Aarhus Lærerforening og Aarhus Lærerindeforening fik byrådets opbakning til. Byrådet støttede sagen ved at give foreningerne bevilling til at drive biografen Kosmorama på Store Torv og på den måde tjene penge til at sende de svage børn på koloni.

Det afslører stadsarkivar Søren Bitch Christensen på en video, du kan se i bunden af artiklen.

Nu er tiden inde til at stemme om fem betydelige beslutninger fra det følgende årti, 1940'erne.

1940’erne -  Andelsforeningsbyggeboom med kommunestøtte

Rytterparken, hvor der her er fastelavn i 1955, var et af de byggerier, som Arbejdernes Andels Boligforening fik igangsat i 1940’erne. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Tømrer Jens Perregaard tog i 1919 initiativ til stiftelsen af Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Aarhus og til foreningens første projekt Skovbakken i Marienlund.

Formålet med foreningen var at overføre andelsprincippet på boligområdet og skaffe arbejderklassen en bolig, som de selv var medejere af, med have og frirum. Noget, der ellers var en sjælden mulighed for datidens arbejdere. Ofte var det arbejderne selv, som for eksempel via byggekooperationer opførte boligerne.

Det blev direkte og indirekte støttet af et socialdemokratisk ledet Aarhus Byråd. Aarhus Kommune havde store problemer med at huse efterkrigstidens husvilde, som fik anvist bolig i kommunens institutioner eller husvildeboliger.

Især i 1940’erne og også i 1950’erne kom AAB til at stå for langt størstedelen af opførelsen af almene boliger i byen, og i 1943 overtog AAB samtidig administration af Frederiksbjerg Boligselskab efter Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune bevilgede i perioden statslån og garanti for lån til boligindskud for lejerne for at fremme boligbyggeriet og afhjælpe bolignøden.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1941 - Aarhus Folkekøkken brødføder de mindre bemidlede

Fru Sebbelov, der var ansvarlig for Aarhus Kommunes skolebespisning, og byrådsmedlem købmand Møller Rasmussen på besøg i Aarhus Folkekøkken omkring 1941. Tilskrevet Inger Westphal-Christiansen, Aarhus Stadsarkiv.

Under 1. Verdenskrig oprettede Aarhus Kommune et Folkekøkken, som blev nedlagt efter nogle år.

Men i 1940 gjorde endnu en krig sagen aktuel igen, og Aarhus Byråd debatterede situationen. For et folkekøkken kunne sikre den mindre bemidlede del af befolkningen et billigt og sundt måltid mad.

Samtidig skulle det indgå i håndtering af en nødsituation, hvis gasforsyningen til byens husholdning svigtede på grund af krigen.

I 1941 købte kommunen derfor Højskolehotellet i Klostergade 28-30 inklusive inventar for et beløb af 290.000 kr. og indrettede det til Folkekøkken.

Fra den konservative side i byrådet manede man til ikke at køre for hårdt frem, da det nødigt skulle blive en konkurrent til private spisehuse eller betyde tab for byens handlende.

Borgmester H.P. Christensen mente imidlertid, at de handlende ville sælge lige så meget som før, da folkekøkkenet også skulle købe varer hos de private handlende.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1941 – Rådhuset indvies – med tårn

Dannebrog hejses for første gang over byens nye rådhus i forbindelse med indvielsen i 1941. Fotograf Hans Bloch, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus har haft tre rådhuse, før det nuværende blev bygget i årene 1938-41.

De to første var på Store Torv, og det tredje var i det nuværende Kvindemuseum på Domkirkepladsen. Det fungerede som rådhus, domhus og arresthus fra 1857.

Aarhus by oplevede fra det tidspunkt en kraftig vækst med en større mængde af administrative opgaver til følge. Det betød, at rådhuset hurtigt blev for lille, og i 1937 besluttede Aarhus Byråd at udskrive en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus. De ønsker, man havde til bygningen, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri, var, at den skulle ”udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren rådhusstil”.

Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller vandt konkurrencen, men efter megen debat i offentligheden ønskede byrådet en ændring i tegningerne, så rådhuset alligevel fik en mere monumental karakter. Derfor blev det skitserede rådhus tilføjet et tårn og beklædt med marmor.

Man begyndte opførelsen af rådhuset i november 1937. Grundstenene blev nedlagt af statsminister Th. Stauning og indenrigsminister Bertel Dahlgaard, mens slutstenen blev lagt på plads af borgmester H. P. Christensen.

Rådhuset blev indviet ved en stor folkelig begivenhed ved byens 500 års-købstadsjubilæum den 2. juli 1941.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1944 - Børnenes kontor oprettes

Fra 1949 kom Børnenes Kontors hovedindtjening fra Aarhus’ pølsekiosker, som samtidig synliggjorde organisationen i bybilledet som her på Rådhuspladsen i 1960. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stadsarkiv.

Tilbage i 1898 i København begyndte journalist A.C. Meyer på privat basis at hjælpe børn i nød. Det blev til organisationen Børnenes Kontor med lokalafdelinger, som stadig eksisterer.

I Aarhus tog byrådsmedlem Christian Nielsen initiativ til etableringen af Børnenes Kontor i Aarhus 2. marts 1944. Det skete under indtryk af, at der særligt under 2. Verdenskrig med rationaliseringen levede mange børn under dårlige forhold med underernæring og mangel på tøj.

Foreningen klarede sig med private og offentlige tilskud, og fra 1949 kom hovedindtjeningen fra pølsevognene rundt om i byen. Børnenes Kontor gav hjælp i form af ferieophold, for eksempel på deres feriekoloni ved Ajstrup Strand, tøj, fødevarer og drift af børnehaver.

Aarhus Byråd støttede op om arbejdet. Det skete i kommunens erkendelse af det store behov for at hjælpe børnene, og at det kunne være billigere for kommunen at støtte børnehaver og feriekoloni end selv at oprette dem.

Kommunen betingede sig eksempelvis ved opførelsen af Ringgaarden, at der blev opført en forebyggende børneforsorgsinstitution ved ejendommen, hvor Børnenes Kontor kom til at stå for driften, og kommunen dækkede underskuddet.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1946 - Tirstrup Lufthavn får sin første faste flyverute

De nye flyruter fra Tirstrup kunne blandt andet benyttes, når Frøken Aarhus skulle indfri sin præmie, der bestod af en rejse til en europæisk storby. I 1953 tog årets Frøken Aarhus, Inge Andersen, turen til London fra Tirstrup. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Ved de første flyvninger i Aarhus lettede og landede flyet ofte fra og på Skejby Mark. Omkring 1920’erne henvendte blandt andre private investorer, som ønskede at lave en flyrute fra Aarhus, sig til Aarhus Byråd for at få oprettet en flyveplads i byen.

Byrådet var dog afvisende – senere blandt andet på grund af erfaringer fra Aalborg og Esbjerg lufthavne, etableret i henholdsvis 1936 og 1937, hvor drift og anlæg havde vist sig dyrt.

Men i 1939 diskuterede byrådet sagen med velvilje, da der var økonomisk hjælp at hente fra staten i form af støtte til anlægsprojekter for at fremme beskæftigelsen. Samtidig ønskede Forsvarsministeriet at flytte militæret fra midtbyen til en placering netop på Skejby Mark.

Aarhus Kommune købte derfor i 1939 gården Kirstinesminde i Skejby. Men 2. Verdenskrig stoppede projektet, og det blev derfor britiske Royal Air Force, som i 1945 endte med at bygge Kirstinemindes Flyveplads, betalt af Udenrigsministeriet. Samtidig fik briterne lov til at overtage Tirstrup flyveplads, som var blevet anlagt af det tyske luftvåben i 1943.

Efter et mislykket forsøg på at skaffe midler fra staten til en lufthavn i Egå, besluttede Aarhus Byråd at benytte Tirstrup som midlertidig lufthavn, og fra den 16. september 1946 var Aarhus’ første faste flyverute fra lufthavnen på Djursland en realitet.

Aarhus Kommune betalte for flyvepladsen i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen for at betale udgifterne til lufthavnen.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.

Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Skoler og institutioner under ekstremt pres: Flere steder er mere end halvdelen af de ansatte ramt af sygdom

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Trods stribevis af drukneulykker: Hegn langs havnen er ikke kommunens livret

Aarhus For abonnenter

Efter drukneulykke: Jonas mistede også en ven i havnen - Vi bliver nødt til at overveje hegn

Sport

Erfaren stregspiller forlader Skanderborg-Aarhus: Tager til svensk klub

Alarm 112

24-årig fik beslaglagt sin søsters bil: Kørte 111 km/t på Silkeborgvej

Så meget kan din bil sladre om dig og din kørsel: - Det korte svar er alt, man kan forestille sig

Aarhus For abonnenter

Mennesker med magt: Her er Bente Byudvikling

Aarhus

Nyt krisecenter skal hjælpe voldsramte kvinder i aktivt misbrug

AGF

AGF arver en halv million kroner fra fan: Han elskede sport og havde to fjernsyn, så han kunne se det hele

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Alarm 112

Far til tiltalt for masseskyderier: Vi har forsøgt at få hjælp

Aarhus For abonnenter

Ny rådmand varsler flere slanke højhuse: Fortætning er ikke et skældsord - det kan være godt for byen

Aarhus

Smittetallet brager igennem loftet: Ny rekord på landsplan og fortsat høj smitte i Aarhus

Annonce