Annonce
Aarhus

Godkendelsen er i hus: Letbanen må køre med passagerer

Aarhus Letbane fik onsdag aften 20. december godkendelsen fra Trafikstyrelsen, der giver letbanen lov til at køre med passagerer. Dog på en række betingelser. Foto: Mads Dalegaard/Scanpix 2017

Endelig vil mange nok mene. Onsdag aften har Aarhus Letbane fået godkendelsen fra Trafikstyrelsen, der giver letbanen lov til at køre med passagerer. Knap tre måneder efter den officielle åbningsfest blev aflyst i ellevte time.

AARHUS: Onsdag aften kom den endelig.

Godkendelsen fra Trafikstyrelsen, der giver letbanen lov til at køre med passagerer. Det bekræfter Trafikstyrelsen onsdag aften over for Århus Stiftstidende.

- Det er en godkendelse på en lang række vilkår, forklarer Kåre Clemmesen, vicedirektør hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Styrelsen har i første omgang sendt et udkast til godkendelse af letbanens tekniske sikkerhedsregler til høring hos letbanen, og det er nu letbanen, der skal foretage det næste træk.

Annonce

Glad letbanefører

Godkendelsen kom knap tre måneder efter, at den officielle åbningsfest med 5.000 stykker kransekage blev aflyst i ellevte time.

Og få dage efter folkefesten på Havnepladsen med mottoet "Du kan klage eller du kan bage en kage", som arrangørerne havde kaldt festen for letbanen - uagtet at den på festdagen i lørdags ikke måtte køre med passagerer.

Men onsdag aften kom godkendelsen så. På tide vil mange nok mene.

På letbanesporet ved Aarhus H holdt en glad letbanefører midlertidigt parkeret onsdag aften da Århus Stiftstidende var forbi det ventende letbanetog.

- Jeg er glad, det er ved at være på tide, sagde letbanefører Marius Korsgaard efter han ivrigt og glad havde vinket med armene.

Hvad sker der så nu?

- Nu fortsætter jeg med at køre testkørsel, indtil vi får besked på andet, sagde Marius Korsgaard onsdag aften.

Kort efter at Århus Stiftstidende havde mødt Marius Korsgaard, tikkede en pressemeddelelse ind, som fortæller at letbanen officielt åbner torsdag med taler og snoreklip mellem klokken 10.15 og 10.30. Efter klokken 11 og resten af dagen torsdag er det gratis at køre med letbanen.

Godkendelse på en lang række vilkår

En af udfordringerne, som i første omgang var med til at aflyse åbningsfesten, var certificeringen af letbanens operatør, Keolis, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendte tirsdag 5. december.

De seneste dage er det sikkerheden, der har handlet om. Trafikstyrelsens sagsbehandlere har siden weekenden gennemgået sikkerhedsmateriale fra Aarhus Letbane og er ikke stødt på uoverskuelige mangler, udeståender eller andre problemer i materialet.

Men godkendelsen er på en lang række vilkår, forklarer Kåre Clemmesen.

- Noget af det, der hastede, er bragt i orden nu. Andet kan vente to måneder eller endnu længere ude i fremtiden.

- Vi har været meget i dialog de seneste uger. For der har været en masse rod om regler om drift og vedligehold af banen. De ting, vi vurderede, var vigtige for overhovedet at kunne sige go, det har de leveret. Det er godt nok til at kunne køre. Men der er en masse ting, der ikke er på plads. Og nogle af tingene skal der styr på inden for to måneder og andre inden for otte måneder, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce