Annonce
Indland

Godt sommervejr har ikke betydet flere drukneulykker

Der har indtil videre været 23 drukneulykker i 2018. Det er på niveau med 2017, hvor der hele året var 52.

Det danske sommervejr har allerede for længst overgået sidste års, selv om vi kun lige er ved at dreje kalenderen over på juli.

Men det har antallet af drukneulykker heldigvis ikke. For selv om badesæsonen - der formelt set starter fredag - har været i gang i et stykke tid, så er antallet af drukneulykker i år på niveau med sidste år.

Det viser en opgørelse fra Rådet for Større Badesikkerhed.

Her har man registreret 23 drukneulykker i årets første seks måneder. Til sammenligning var der i alt 52 drukneulykker hele sidste år.

Sven Hedegaard, der er formand for Rådet for Større Badesikkerhed, har ikke nogen åbenlys forklaring på, hvorfor antallet af drukneulykker ikke er steget, selv om vejret i år har givet flere anledninger til at hoppe i bølgerne.

- Jeg tror, at det er gået godt, fordi folk forholder sig roligt til det og ikke går for langt ud i vandet. Det kan måske skyldes, at vandets temperatur trods alt ikke har været lige så høj som luftens, siger Sven Hedegaard.

Han bekymrer sig dog stadig om nogle tendenser, som han erkender blot er baseret på tilbagemeldinger fra læger og andre iagttagere og ikke statistik.

- Det drejer sig om de steder, hvor der foregår flere ting på samme tid. Altså steder hvor der både er kajakker, robåde og nu også flere og flere folk, der står på stand up paddleboard.

- Man kan godt være bekymret for, om der er plads til alle, og om de kan formå at undgå hinanden. Der er jo ikke rigtig færdselsregler på vandet, siger Sven Hedegaard.

Han er også på en mission om at dræbe en sejlivet myte.

- Der har jo været den der historie om, at man ikke må gå i vandet, lige efter man har spist.

- Det har vi fundet ud af kun gælder for syge og svage personer. Helt almindeligt raske folk kan sagtens gå i vandet efter en lille frokost, siger Sven Hedegaard.

Fire af de 23 drukneulykker, der indtil videre har været i Danmark i 2018, har været ved en strand. Resten er enten sket på åbent hav, i en havn, i en swimmingpool eller i en sø, bæk eller branddam.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce