Annonce
Erhverv

Goldman Sachs skrumper men tjener flere penge end ventet

Brendan Mcdermid/Reuters
Et ustabilt amerikansk aktiemarked kunne ikke spænde ben for Goldman Sachs, der i første kvartal tjente penge.

Selv om omsætningen faldt 13 procent, skar storbanken Goldman Sachs tilsvarende i omkostningerne og kom ud af første kvartal i år med et større overskud end ventet.

Samlet kunne Goldman Sachs notere et overskud på 2,3 milliarder dollar på en omsætning på 8,8 milliarder dollar i kvartalet.

Tre ud af bankens fire hovedområder skrumpede i omsætning i de første tre måneder af 2019. Blandt andet har den del af banken, der handler med aktier på vegne af virksomheder, haft problemer på det amerikanske aktiemarked.

Modsat kunne banken dog sænke sine omkostninger og så eksploderede den del af bankens forretning, der rådgiver virksomheder om blandt andet fusioner.¨Her omsatte banken for mere end 50 procent mere.

Goldman Sachs er i Danmark nok mest kendt for sin rolle i forbindelse med statens salg af Dong Energy, der i dag går under navnet Ørsted.

Goldman Sachs købte sig ind i det delvist statsejede selskab i 2013, da det betalte otte milliarder kroner for 18 procent af selskabet.

Sammenlagt tjente Goldman Sachs 20,4 milliarder kroner på sin investering i Dong.

Goldman Sachs er blevet symbolet på Wall Street oven på finanskrisen, hvor det kom frem, at banken ikke bare havde haft fingrene dybt nede i problemramte værdipapirer.

Den havde også væddet imod positioner, som den have fået sine egne kunder til at tage.

Bankens øgenavn, "vampyrblæksprutten", opstod efter en større artikel i magasinet Rolling Stone, der beskrev den som en "gigantisk vampyrblæksprutte, der suger på Amerikas ansigt".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce