Annonce
Erhverv

Google kaster sig ind på spilmarkedet med streaming-platform

Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Tirsdag har Google lanceret Google Stadia. Modsat andre spilplatforme er der ikke behov for en fysisk konsol.

Normalt forbinder man konsolspil med en lille boks, der skal kunne kobles op til et fjernsyn.

Der er imidlertid ikke brug for nogen boks til spilplatformen Google Stadia, som Google tirsdag har lanceret i flere lande, herunder i Danmark.

I stedet for en fysisk konsol streamer man bare sine spil direkte på fjernsynet via et chromecast, der giver mulighed for at streame indhold på ens fjernsyn.

- Vi har forsøgt at skabe en let tilgængelig spilplatform, hvor man sådan set ikke skal bruge andet end et fjernsyn og en hurtig internetforbindelse, forklarer Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef for Google i Danmark.

Den nye platform henter sin computerkraft fra Googles datacentre. Det er det, der gør, at der ikke behøves nogen fysisk konsol til at spille spillene.

Der er dog stadig behov for en hurtig internetforbindelse for at få mest muligt ud af platformen, fortæller kommunikationschefen.

- Teknisk set og grafikmæssigt er platformen i den høje ende, og derfor håber vi også at få fat i nogle af dem, der er lidt feinschmeckere, når det kommer til spil og grafik og så videre, siger Jesper Vangkilde.

Han understreger, at platformen ikke kun henvender sig til dem med hurtigt internet, og at platformens pris også giver mange mulighed for at være med.

Fra tirsdag kan man få en Google Stadia-startpakke til 999 kroner, hvor der i prisen følger en controller, et chromecast og tre måneders adgang til nogle af de spil, som er tilgængelige på Google Stadia fra lanceringen.

I alt er der 22 spil tilgængelige til Google Stadia i forbindelse med lanceringen. Nogle af de mere kendte spiltitler er "Assassin's Creed Odyssey", "Destiny 2: The Collection", "Mortal Kombat 11" og "Red Dead Redemption 2".

Fælles for spillene er, at de også findes til andre spilplatforme som blandt andet Playstation og Xbox samt almindelig PC.

Ifølge Jesper Vangkilde vil der med tiden komme flere spil til Google Stadia, uden at han kan sige hvilke, og om der vil blive tale om eksklusive spiltitler.

Sammen med lanceringen af Google Stadia har der været spekuleret i, hvordan Google har tænkt sig at bruge de data, man får om brugerne via spillene.

I et interview med Politiken siger Googles spildirektør, Jack Buser, at Stadia er en del af Google, og at man følger Googles politik på området.

/ritzau/

Annonce
Link til Google-hjemmeside om Google Stadia
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce