Annonce
Erhverv

Google-strategi i Aarhus: Den, der vokser stille, vokser godt

Mads Ager - udviklingschef hos Google i Aarhus - peger på to faktorer, der kan fastholde tech-miljøet som en århusiansk styrkeposition i fremtiden: At byens klogeste kandidater fra universitetet fortsætter med at flyve ud i verden og skabe sig et internationalt netværk, som de tager med sig hjem igen, og at Aarhus' startup-miljø bliver ved med at klække lovende virksomheder ud, som udlandet får øjnene op for, forklarer Google-chefen. Foto: Flemming Krogh
Google har europæiske udviklingskontorer i London, München, Paris, Stockholm, Zürich - og i Aarhus. Her sidder 30 højtspecialiserede ansatte og arbejder på deres egne projekter for den amerikanske tech-gigant.

AARHUS: Der hænger fire store fugle og dingler ned fra loftet i mødelokalet med samme navn - altså fugle - hos Google i Aarhus.

De flyvende tøjdyr er som taget ud af legetøjsbutikken i det nærtliggende storcenter, men de symboliserer i stedet frameworket Flutter, som gør det muligt at benytte samme app til både android og ios-styresystemer på alverdens mobiltelefoner og andre devices. Flutter er udviklet af Google og blandt andet nogle af de 30 medarbejdere, som sidder i den amerikanske gigants afdeling i Aarhus, der har til huse i Incuba-fællesskabet på Katrinebjerg.

Microsoft er et andet eksempel på et af verdens største it-selskaber, som har valgt at placere en dansk udviklingsafdeling netop her.

Googles århusianske afdeling er normalt lukket land for offentligheden, men Mads Ager - udviklingschef på Aarhus-kontoret - tager denne formiddag imod for at fortælle nærmere om, hvad Google egentlig laver i byen - på 13. år i øvrigt - og hvorfor tech-virksomheder også i den helt store skala har set sig varm på Aarhus.

På europæiske breddegrader har Google tilsvarende udviklingsafdelinger i storbyer som London, München, Paris, Stockholm, Zürich og Tel Aviv i Israel.

Annonce

Google-motor made in Aarhus

- Hvis vi skal være helt ærlige og sætte det lidt på spidsen, så går Googles tilstedeværelse i Aarhus tilbage til én mand - nemlig Lars Bak, som stiftede afdelingen i oktober 2006. Google manglede manden, der kunne gøre Chrome-browseren hurtigere, og det blev Lars Bak, der havde erfaring med virtuelle maskiner. Lars Bak er uddannet datalog fra Aarhus Universitetet, hvor professorerne altid har haft internationalt udsyn og været gode til at hjælpe de dygtigste kandidater ud i verden - blandt andet til USA. En af dem var Lars Bak, som først havde succes derovre, og siden vendte hjem og har givet en masse tilbage til Aarhus og det universitetsmiljø, han kommer fra i form af arbejdspladser i byen, fortæller Mads Ager, som har været med ombord siden januar 2007 - altså stort set lige så længe som Google har været i Aarhus.

Lars Bak er også en af opfinderne bag programmeringssproget Dart. Han forlod imidlertid Google for et par år siden, men Lars Bak er stadig aktiv i det århusianske tech-miljø. I dag står han bag selskabet Toitware og udviklingen af et helt nyt sprog bag IoT-systemer (Internet of Things) sammen med en anden tidligere Google-udvikler, Kasper Lund. Det foregår i et andet århusiansk forsamlingshus for innovative virksomheder, Navitas på havnen.

Lars Bak og Kasper Lund mødte i øvrigt hinanden via Aarhus Universitet som henholdsvis vejleder og talentfuld studerende.

Aarhus har det hele

Selvom én person reelt har været afgørende for etablering af Google-afdelingen i Østjylland, men der er samtidig masser af gode grunde til, at giganten er blevet hængende.

- Når Aarhus har vist sig som et godt sted at være, hænger først og fremmest sammen med universitetet og byen i sig selv. Niveauet blandt på universitetet er højt, og samtidig appellerer Aarhus til de udenlandske specialister, som vi gerne vil tiltrække. Det er en lille by, men vi har et universitet, og det er derfor også en ung by med masser af muligheder inden for kort afstand, siger Mads Ager.

På Katrinebjerg har han kolleger fra blandt andet Frankrig, Holland, Rusland, Sverige, Tyskland og USA. Samarbejdet med Aarhus Universitet og studerende fra Institut for Datalogi på den anden side af Åbogade foregår blandt andet i form af praktikforløb for kandidat- eller ph.d.-studerende.

- Det er godt både for os og de studeredende. De får lov til at prøve sig af på vores projekter, og vi får mulighed for at se hinanden an før en eventuel ansættelse, forklarer Mads Ager.

Gør forskel for milliarder

Mads Ager har selv en ph.d. med sig i bagagen ligesom mange af kollegerne på det århusianske Google-kontor, der har speciale i at arbejde med programmeringssprog.

Udover Flutter-frameworket handler det daglige udviklingsarbejde her om nye værktøjer, der kan gøre applikationer mindre, hvilket især er vigtigt i udviklingslandene, hvor apps og andet data på telefonerne ikke må fylde for meget, og så sidder to ansatte og arbejder med Naturel Language Processing, der skal få computere til at forstå almindelig tale og kunne skelne mellem tvetydigheder i sproget.

Motivationen for både udviklingschef, medarbejdere og nyansatte er blandt andet, at et Google-projekt ofte har indflydelse for brugerne af de mere end to milliarder android-enheder på verdensplan.

Langsom vækst med vilje

Modsat flere af byens andre tech-selskaber er der umiddelbart ingen planer om den vilde vækst hos Google i Aarhus.

- Vi er vokset langsomt med vilje gennem alle årene. Strategien har altid været at finde projekterne først, og så ansætte specialister til dem bagefter. På den måde er det projekterne, der styrer os, og vi styrer projekterne selv. Det sker ikke fra Mountain View (hjemsted for Googles hovedkvarter i Californien, red.), siger Mads Ager og slutter:

- Google i Aarhus begyndte med et specifikt projekt, og det har været fremgangsmåden lige siden, og så længe vi har dygtige folk til at levere, så er de tilfredse på den anden side af Atlanten. Det er ikke sådan at forstå, at vi ikke ønsker at blive større, men det er vigtigt for os at bevare vores fokus på den tekniske tyngde, for det er det, der gør os til en attraktiv arbejdsplads for it-specialister fra Aarhus Universitet og resten af verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bilister skal ud på omvej: Veje i det vestlige Aarhus er også spærret mandag

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Aarhus

Heste på dybt vand: Vandmasserne ved Brabrand Sø tiltrak nysgerrige østjyder

Annonce