Annonce
Sport

Græsk fodboldforbund undskylder efter choknederlag

Alkis Konstantinidis/Reuters
Grækenland tabte tirsdag 2-3 til Armenien på hjemmebane og er under pres i EM-kvalifikationen.

Næste års EM-slutrunde i fodbold er lige nu langt væk for Grækenland.

Tirsdag tabte grækerne 2-3 hjemme i Athen til Armenien og har dermed fire point efter fire kampe.

Et nederlag til Armenien havde Grækenland ikke ligefrem kalkuleret med, og vicepræsidenten for Det Græske Fodboldforbund, Nikos Vakalis, undskylder derfor over for befolkningen.

- Jeg vil gerne undskylde og tage min del af ansvaret, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters på sociale medier.

Efter nederlaget, der var Grækenlands andet i træk i gruppe J, er presset vokset på landstræner Angelos Anastasiadis, som blev ansat i oktober.

- Før disse kvalifikationskampe troede jeg, at han (Anastasiadis, red.) var den eneste, der kunne puste liv i holdet. Men vi bliver bedømt på resultaterne, konstaterer Nikos Vakalis.

FC København-spilleren Carlos Zeca gjorde sit for at holde liv i det græske EM-håb, da han reducerede til 1-2 kort inde i anden halvleg.

Men det var ikke nok til at skaffe point mod armenierne. Anfører Sokratis Papastathopoulos er dybt skuffet over holdets præstation.

- Hvad spillerne angår, tager jeg det fulde ansvar. Måske er nogle af dem for unge eller uerfarne. Måske er nogle af dem ikke på landsholdsniveau, og det inkluderer muligvis mig, siger han ifølge Reuters.

Næste års EM-slutrunde afvikles i 12 europæiske byer. Fire kampe afvikles i Parken i København.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce