Annonce
Navne

Grøn hæder til østjysk ildsjæl

<p>Erling Deigaard.</p>

Erling Deigaard, medgrundlægger af og beboer i den bæredygtige landsby Andelssamfundet i Hjortshøj, modtog onsdag Det Bæredygtige Elements personpris.

Erling Deigaard, medgrundlægger af og beboer i den bæredygtige landsby Andelssamfundet i Hjortshøj, modtog onsdag Det Bæredygtige Elements personpris.
Annonce
For første gang var en enkeltperson i fokus, da vinderne af Det Bæredygtige Element 2016-priserne onsdag blev kåret i forbindelse med den bæredygtige byggeevent Building Green.
30 års utrætteligt engagement i bæredygtigt byggeri og rummeligt samfundsfællesskab kan dermed være lige så prisværdigt som udviklingen af nyskabende metoder eller materialer i byggesektoren.
Anne Dalsgaard, formand for Andelssamfundet i Hjortshøj, der har indstillet prismodtageren, mener at anerkendelsen er fuldt fortjent.
»Erling er inkarnationen af det, Andelssamfundet i Hjortshøj gerne vil. Han er konstruktiv og har et stort hjerte for inklusion og plads til alle. Samtidig har han haft vedholdenhed til at bevare sit enorme engagement gennem alle årene,« siger Anne Dalsgaard.
Allerede i 1986 var Erling Deigaard med til at starte den studiekreds, der kom til at udviklede sig til andelssamfundet nord for Aarhus. I 1991 kunne han som en af de første beboere flytte ind i sit selvbyggede hus opført i klinet ler efter gammelt fransk forbillede, isoleret med papir og med træbeklædning som klimaskærm.
I dag har den nu 65-årige bæredygtighedsforkæmper også sit arbejde i bebyggelsen med omkring 300 beboere. Han er socialpædagog i et bofællesskab for udviklingshæmmede unge, som Aarhus Kommune har etableret i samarbejde med Andelssamfundet i Hjortshøj.
I personkategorien har Erling Deigaard været oppe imod professionelle aktører som Lars Jørgensen, direktør i det bæredygtige byggefirma Egen Vinding & Datter. Jesper Rasmussen, byggeudviklingschef i boligadministrationsselskabet BO-VEST. Frederik Noltenius Busck, partner i modulbyggevirksomheden CPH Containers og Stig L. Anderson, kreativ direktør i arkitektvirksomheden SLA.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Annonce