Annonce
Erhverv

Grøn omstilling stiller store krav til ledelsen

Mere end 80 procent af Danmarks virksomheder er ejerledere, og Mette Neville har indsigt i mange af dem, som professor og Centerleder for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet. Pressefoto
De fleste ejerledere ved, hvad det vil sige at blive fanget i driften og har svært ved at afgive kontrol. Det er væsentlige forhindringer for at komme i mål med den grønne omstilling og andre forandringsprojekter.

AARHUS: Det er afgørende, at direktører og ejerledere i SMV'er (små og mellemstore virksomheder) forholder sig strategisk til globale megatrends som grøn omstilling og digitalisering.

- Ellers går de i bedste fald glip af nye forretningsmuligheder, og i værste fald mister de deres konkurrenceevne.

Sådan lyder den klare besked fra Mette Neville, professor og centerleder for Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet. Som forsker i SMV-området sætter hun ord på de udfordringer, ejerlederne møder, hvad enten det gælder digitalisering eller den grønne omstilling.

Begge steder, hvor SMV'er generelt halter bagud i forhold til større virksomheder.

- SMV’er har begrænsede ressourcer såvel økonomisk som organisatorisk, så det er helt afgørende, at der investeres dér, hvor det skaber størst forretningsmæssig værdi for virksomheden. Det handler om strategi, og her er mange ejerledere udfordret. De bliver let fanget i driften, siger Mette Neville og tilføjer, at det for mange ejerledere er en svær øvelse både at skulle servicere den eksisterende forretningsmodel samt at arbejde med et løbende strategisk fokus og innovativt i forhold til de nye dagsordener.

- Arbejdet med grøn omstilling påvirker hele virksomheden på tværs af fagligheder og afdelinger, og derfor skal der i SMV’er arbejdes med at overvinde organisatoriske siloer og lede processer - for eksempel gennem etablering af tværgående teams med de rigtige kompetencer og frihed til at kunne træffe en række beslutninger selv. Men det at afgive kontrol kan være svært for mange ejerledere, fordi de har et stærkt kontrolgen, forklarer Mette Neville og fortsætter:

- Der skal være et stærkt fokus på ledelse for at skabe en forandringskultur, ejerskab og motivation hos medarbejderne. Spørger man ejerledere, hvorfor de driver virksomhed, kommer det at lede medarbejdere sjældent i top-2, men det går ikke. Ledelse kræver fokus, og forandringsledelse er en svær disciplin.

Annonce

Op i helikopteren

Professorens bedste råd til ejerlederne er at komme i gang med den grønne omstilling:

- Tag en tur i helikopteren og sæt strategisk fokus på, hvad megatrends som den grønne dagsorden betyder for virksomheden. Det er for dyrt at hoppe fra sten til sten. Se på forretningsmodellen både inside-out i forhold til interne områder som ressourceforbrug, forurening med videre og outside-in med fokus på kundernes krav og behov. Og få gennem den strategiske proces den grønne dagsorden brudt ned i bidder, så investeringerne sker dér, hvor det skaber værdi og på en måde, som virksomheden kan håndtere.

- Du kan ikke eksekvere uden organisationen. Husk derfor at have ledelsesmæssigt fokus på virksomhedens kultur og medarbejdernes motivation. Indret organisationen, så den kan arbejde med forandringerne på tværs. Deleger den nødvendige beslutningskompetence, men hav fokus på styring af processen – og pas på med selv at påtage dig opgaven, hvis du allerede er presset af andre opgaver, siger Mette Neville og opfordrer til, at man sikrer sig den nødvendige sparring:

- Verden forandrer sig hurtigt, og det er svært at holde strategisk udsyn og løbende agilt fokus alene. Skaf den nødvendige strategiske og ledelsesmæssige sparring for eksempel fra en bestyrelse med de rigtige kompetencer og arbejdsform, som kan hjælpe med at sætte retning og holde fast i målet. Men du skal bruge din bestyrelse rigtigt, hvis den skal skabe maksimal værdi. Og vil du ikke lytte til den, så er det spild af gode kræfter at have en bestyrelse.

Ejerlederens ansvar

Kim Axelsen, direktør og ejer af PA Savværk Korinth på Fyn, er ikke bleg for at kalde sig selv "arketypen på en ejerleder, der ikke drager nok nytte af bestyrelsen". Beslutningen om, at Cradle to Cradle certificere savværket, tog han eksempelvis selv.

- Men jeg var ret sikkert på, at bestyrelsen var enig med mig, siger han med et smil og tilføjer:

- Især som ene-ejer synes jeg, at det er svært at bruge bestyrelsen godt nok, og det er jo tåbeligt ikke at drøfte tingene med dem, fordi man som ejerleder ofte bare vælter derhen, hvor man gerne vil, men der er klart et behov for, at alle trækker i samme retning.

Direktøren er også medejer af søstervirksomheden Wiking Gulve i Nordvestjylland. Han købte sig ind i et gulvfirmaet i 2012 og gennemførte efterfølgende en turnaround sammen med den øvrige ledelse.

- I de første år havde vi stor gavn af bestyrelsen, som var med til at holde os oppe på projektet, men siden har kontakten til bestyrelsen udviklet sig mere til informationsmøder, for nu går det jo meget godt..., forklarer Kim Axelsen og fortsætter:

- Og det er altså i høj grad ejerens ansvar, at kontakten til bestyrelsen bliver god.

Gode råd

Det gode råd fra Kim Axelsen til andre ejerledere, der ønsker bedre dialog med bestyrelsen er at skabe sig bærende platform. Også selv om det ikke umiddelbart er til at se, hvor det brænder:

- Ellers bliver det bare daglig drift, og bestyrelsen bliver let glemt. Derfor: Står I ikke på en bærende platform, så skab selv én i virksomheden. Og så er det vigtigt med fælles fodslag og fælles fremdrift i organisationen. Når jeg ser tilbage, har jeg ikke været særlig god til hverken at nedskrive eller kommunikere godt nok, hvad jeg selv vil med virksomheden.

I forbindelse med SMV-dagen arrangeret af Dansk Industri med deltagelse af 300 virksomheder på Comwell Hotel i Aarhus for nylig var Kim Axelsen forud for lejligheden sat sammen med tidligere direktør i FDB og i dag professionel bestyrelsesmedlem, Thomas Bagge Olesen under overskriften: Tør du tage imod et godt råd?"

Fra Thomas Bagge Olesen lød rådene til Kim Axelsen blandt andet:

Skab en struktur, som sikrer jævnlig kontakt med bestyrelsen.

Sæt det rigtige hold og skift løbende ud i bestyrelsen, så kompetencerne passer til opgaven.

Sørg for, at ambitionen med virksomheden er klar for alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce