x
Annonce
AGF

Grønbæk Erlykke banker forsigtigt på døren til førsteholdet

18-årige Albert Grønbæk Erlykke (50) håber at få Superligadebut i foråret. Foto: Ole Nielsen.
En 18-årig viser mælketænder på AGFs midtbane. Det er kun op til ham selv, om han skal have spilletid i foråret, siger David Nielsen.

FODBOLD: Albert Grønbæk Erlykke.

Det er givetvis ikke et navn, som alle AGF-fans vil kunne sætte et ansigt på, men det ændrer sig måske inden for det næste års tid.

AGF tabte tirsdag 0-2 til AaB i en træningskamp på Fredensvang. Hverken kampen eller præstationen generelt var der meget ved, men midtbanespilleren med nummer 50 på ryggen gjorde sig bemærket. Han fik 45 minutter med A-holdet i kampen og satte et fint aftryk med sin gode boldkontrol og løbevillighed.

Den 18-årige går på 3g på HHX i Vejlby og er formelt stadig en del af U19-holdet i AGF. Først efter sommerferien træder han officielt ind i førsteholdstruppen på fuld tid.

Men talentet er altså så stort at han allerede nu får lov til at lege med.

Han kom til AGF som 14-årig fra VRI og forlængede tidligere på måneden sin kontrakt, så han efter sommerferien skifter lommepengene ud med en voksenløn.

Men allerede nu træner han med Superligatruppen et par gange om ugen så meget skolen tillader.

- Indtil videre er det gået godt med at tage et skridt op. Jeg bliver egentlig bare mere sulten af at få spilletid med førsteholdet og har en følelse af, at jeg godt kan være med, siger Albert Grønbæk Erlykke.

Mens Mustafa Amini, Bror Blume og Nicolai Poulsen har sat sig tungt på spilletiden på AGFs centrale midtbane, er den 18-årige i første omgang i kamp med spillere som Benjamin Hvidt og Zach Duncan om at stå først i køen til at afløse profilerne.

Hvor langt synes du selv, du er fra spillere som Hvidt og Duncan i niveau?

- Jeg føler, at jeg udvikler mig meget for tiden. Det går hurtigt, og jeg føler ikke, jeg er langt fra dem. Og hvis jeg bliver ved med at træne godt er jeg sikker på, at David nok skal få øje på mig.

- Jeg går efter at få al den spilletid, som jeg kan få.

Annonce

Albert Grønbæk Erlykke

  • Født: 23. maj 2001
  • Position: Midtbane
  • Kontrakt: Til sommeren 2024 med AGF
  • Landskampe for Danmark: To U18 og én U19
  • I april 2019 blev han tildelt Martin Jørgensens Talentpris, som AGF uddeler til en ungdomsspiller, en træner eller et hold, som er en god ambassadør for deres talentudvikling

God presspiller

Og Albert Grønbæk Erlykke er sådan set i den heldige situation, at han kan få al den spilletid, han vil have - han skal bare bevise, han er god nok.

- Han er en kvik og god spiller, der kommer godt rundt på banen og får vundet nogle bolde. Han er en god presspiller, der bider hårdt, og så har han et godt spark og en god forståelse af spillet.

- Det var fint at se ham i dag og få noget ned på video, som vi kan arbejde videre med, siger AGFs cheftræner David Nielsen.

Hvor tæt er han på spilletid i foråret?

- Det afgør hans præstationer alene. Der er ikke noget, der forhindrer ham i at få spilletid.

- Hver gang vi ser spillerne i træning eller kamp laver vi en evaluering af, hvem der ser bedst ud. Der er ingen, der er foretrukket frem for andre. Det handler bare om hvem der kommer frem til Randers-kampen i bedst mulig forfatning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce