Annonce
Indland

Grønlands historie risikerer at blive ædt

Joergen Hollesen, Handout/Ritzau Scanpix
Klimaforandringer truer Grønlands arkæologiske rester. Grønlands historie smelter væk, viser rapport.

Flere områder i Grønland står til at miste mellem 30 og 70 procent af landets arkæologiske rester, hvis temperaturen i området fortsat stiger.

Det er blandt andet rester fra vikingetiden og de første indbyggere i områderne, der risikerer at forsvinde på grund af klimaforandringerne, viser en rapport, som er offentliggjort torsdag.

Jørgen Hollesen, der er seniorforsker på Nationalmuseet og projektleder i undersøgelsen bag rapporten, fortæller, at et forskningshold siden 2016 har undersøgt flere områder ved Nuuk, hvor blandt andet vikingerne slog sig ned omkring år 1000.

- Vi har undersøgt, hvordan temperaturen i luften påvirker temperaturen nede i jordlagene. Hvis temperaturen stiger med 2,5 til 5 grader, vil 30 til 70 procent af de arkæologiske rester forsvinde eller rådne op, og så vil Grønland miste store dele af deres fortid, siger Jørgen Hollesen.

I Grønland er der identificeret omkring 6000 steder af arkæologisk interesse.

Alle former for arkæologiske rester er sårbare over for temperaturforandringer, fordi de har ligget så længe i jorden.

Ved temperaturstigninger vil mikroskopiske organismer spise og dermed nedbryde de arkæologiske rester, fortæller seniorforskeren.

- Organiske elementer som hår, tekstiler, menneske- og dyreknogler, fjer og skaller, som ligger i ruiner fra vikingetiden går tabt.

- Så Grønland kan miste 70 procent af deres arkæologiske rester inden for de næste 80 til 100 år, og lige nu kan vi kun observere, lave målinger og forhindre, at det ikke bliver en kritisk situation inden for de næste 50 år, siger Jørgen Hollesen.

Forskningens resultater er blevet sammenlignet med tidligere resultater på de undersøgte lokationer, og der fandt forskningsholdet tegn på, at nedbrydningen allerede er i gang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce