Annonce
Danmark

Grønlands regeringschef får kniven af sine egne

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Et flertal af Siumuts landstingsmedlemmer kræver nu deres egen formand og landets regeringschefs afgang.

Der er fuld drøn på den interne splittelse i det grønlandske regeringsparti Siumut.

Dele af Siumut har gennem længere tid været frustreret over partiets formand, Kim Kielsen, der de seneste fem år også har været landsstyreformand.

Nu får splittelsen et ekstra nøk, efter at et flertal på seks ud af Siumuts ti medlemmer i Inatsisartut (landstinget) har underskrevet et krav om, at Kielsen både træder tilbage som formand for partiet og som formand for landsstyret.

Et syvende Siumutmedlem - råstofminister Erik Jensen - har også underskrevet kravet.

- Siumut har i den seneste længere periode stået i en meget svær situation. Formanden har udvist en respektløs opførsel over for Inatsisartut-medlemmer og ikke mindst vælgerne, da han ikke har vilje til at lytte.

- Det er ikke holdbart, skriver de syv ifølge avisen Sermitsiaq i en pressemeddelelse.

Det var onsdag eftermiddag uvist, hvordan Kim Kielsen stiller sig til kravet, men uanset reaktionen er det ifølge adjunkt på Grønlands Universitet Rasmus Leander Nielsen en dyb ridse i lakke til landsstyreformanden.

- Det er klart, at det er meget alvorligt, når mere end halvdelen af ens egen gruppe kræver, at man fratræder, siger han til Ritzau.

- Det er formelt ikke at sidestille med et mistillidsvotum, men reelt er det meget tæt på, siger han.

Kravet om Kielsens afgang er sammenfaldende med, at en meget vigtig og meget omdiskuteret kontrakt om at bygge to nye internationale lufthavne i Grønland tirsdag bliver underskrevet i København.

Kontrakten mellem det danske konsortium Munck Gruppen og Kalaallit Airports skulle egentlig være underskrevet i Nuuk, men efter den seneste tids ballade om aftalen, blev seancen flyttet til et hemmeligholdt sted i København.

Så sent som i fredags krævede det grønlandske Finans- og Skatteudvalg, at underskrivelsen af kontrakten blev droppet, fordi udvalgets medlemmer føler, at de mangler viden om detaljer i aftalen.

Tre af udvalgets syv medlemmer er fra Siumut.

De indkaldte i den forbindelse til et hastesamråd, som landsstyreformand Kim Kielsen valgte ikke at dukke op til.

Anlæggelsen af de to nye lufthavne, der skal kunne modtage oversøiske fly, ventes at løbe op i knap fire milliarder kroner.

Heraf har den danske stat betalt 700 millioner kroner og lånt yderligere 900 millioner til projektet på favorable vilkår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce