Annonce
Danmark

Grønne foreninger: Trængt dansk natur får gavn af finanslov

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Udtagning af landbrugsjord kommer til at gøre en forskel. Men på den lange bane skal der mere til, lyder det.

Finanslovsaftalen for 2020 er et vigtigt første skridt til at hjælpe en trængt dansk natur.

Det mener flere grønne organisationer, der særligt fremhæver, at regeringen og støttepartierne er blevet enige om at afsætte 200 millioner kroner årligt fra 2020 til 2029 til udtagning af landbrugsjord.

Det kan komme til at gøre en stor forskel, mener præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

- Hovedproblemet for vores natur er, at den mangler plads. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kommer i gang med at udtage landbrugsjord og give det tilbage til naturen, siger præsidenten i en meddelelse.

Hun mener, at den netop indgåede aftale er en af "de grønneste finanslove nogensinde" og ser store grønne fremskridt i den endelige aftale i forhold til det udspil, som Socialdemokratiet kom med for måneder siden.

Udtagningen af landbrugsjord skal bidrage til at reducere landbrugets udledning af drivhusgas.

Det blev netop anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening sammen med erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer tilbage i februar.

- I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening - for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

De 200 millioner kroner om året til udtagning af landbrugsjords samt flere andre tiltag er tiltrængte, lyder det.

Men der er fortsat lang vej til, at man kan begynde at tale om en egentlig grøn omstilling.

Det mener Greenpeace Norden.

- Vi ser med glæde frem til de første skridt i den omfattende omstilling af særligt dansk landbrug og transport. Men det er et lille hop sammenlignet med de tigerspring, som man snart skal tage i en klimahandlingsplan for alle sektorer i samfundet, siger generalsekretær Mads Flarup Christensen.

Også en særlig skovfond, som blandt andet skal arbejde med skovrejsning er med på finansloven.

Til den afsættes i 2020 100 millioner kroner, og så skal en mere konkret model for fonden drøftes.

Samtidig er aftalepartierne blevet enige om at oprette en såkaldt grøn fremtidsfond på 25 milliarder kroner, der skal investere i grønne projekter, som sikrer mere bæredygtighed.

På finansloven afsættes der 76 millioner kroner i 2020, 170 millioner kroner i 2021 og 264 millioner kroner årligt fra 2022 og frem til at dække de finansielle risici, som fremtidsfonden indebærer.

De forskellige grønne initiativer høster også ros fra Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Men han har én stor anke.

- Desværre har politikerne fuldstændig glemt, at vores danske farvande lider af iltsvind og overfiskeri. Havet er ikke nævnt med ét eneste ord i Finansloven, siger Bo Øksnebjerg i en meddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce