Annonce
Østjylland

Grønt lys for udstilling i Kolind

vendepunkt. De seneste måneder har kaninpest bremset kaninavlernes muligheder for at arrangere udstillinger. Nu er sygdommen ved at ebbe ud, og landets første udstilling efter kaninpesten finder sted i Kolind. Fotografiet med dommer Niels Husum og den lille tyske vædder er fra en tidligere udstilling i Byhallen i Kolind. Foto: Flemming Højer

kolind: Fugleinfluenza og kaninpest har truet med at spænde ben for den traditionsrige racedyrs­udstilling i Byhallen i Kolind. Men fjerkræ- og kaninavlere har fået de nødvendige dispensationer, så der i den kommende weekend bydes på franske væddere, danske landhøns og meget andet i hallen.

»Ja, vi har kørt lidt på kanten på grund af restriktionerne. Men det lykkedes at få de nødvendige dispensationer,« siger formand Svend Erik Kjær Laursen fra Kolind og Omegns Fjerkræklub.

Fugl og fisk
Fjerkræklubben og Djurslands Kaninavlerforening står bag udstilling i Byhallen i Kolind. Der deltager 23 duer, 125 kaniner og 263 numre fjerkræ, ligesom Dansk Marsvineklub, Djursland Akvarieforening, 4H og Biavlerforeningen er med.

»Klubberne er glade for at have mulighed for at vise sunde og smukke racedyr frem. Vi giver meget gerne råd og vejledning om pasning samt avl, hvis man har lyst til at opdrætte fjerkræ eller kaniner som et sundt og fedtfattigt supplement til den øvrige kost,« fortæller Svend Erik Kjær Laursen og Kristian Dalsgaard fra henholdsvis fjerkræklubben og kaninavler­foreningen.

Racefjerkræet kommer fra et stort område, da det er lykkedes at få den årlige kredsudstilling indlemmet i arrangementet i Kolind. For kaninavlerne bliver udstillingen ekstra spændende, idet den følger i kølvandet på en periode uden den slags arrangementer. Det skyldes restriktioner i forbindelse med kaninpest.

Nervøse kaninavlere
»Det bliver meget spændende. Nogle kaninavlere er måske stadig lidt nervøse over kaninpesten, men jeg tror på en stor tilslutning fra Djursland, Århusområdet og Himmerland,« understreger Kristian Dalsgaard.

Udstillingen i Byhallen slutter søndag eftermiddag med præmieoverrækkelser.

@Info.stor:racedyr i kolind

I weekenden er der racedyrsudstilling i Byhallen i Kolind. Lørdag 12. januar er dørene åbne mellem 14.00 og 18.00, mens der søndag 13. januar er adgang for publikum mellem 10.00 og 16.00. Der er gratis adgang for børn og unge indtil 18 år.

Annonce

Kaninpest

Kaniner bliver meget syge ved et udbrud af kaninpest. Sygdommens rigtige navn er myxomatose.
Symptomerne hos kaninen er typisk øjenbetændelse, næseflåd, sløvhed, dårlig appetit, hævede øjenlåg, næse, læber og ører.
Ved mistanke om myxomatose skal man straks kontakte en praktiserende dyrlæge, der kan få kaninen undersøgt. Sygdommen kan ikke behandles, og syge dyr bør aflives.
Myxomatose skyldes infek­tion med et virus.
Den rammer kun kaniner, men er uhyre smitsom. Virus kan også transporteres af ­eksempelvis menneske­hænder, men mennesker smittes ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce