Annonce
Fødselsdage

Grøntsagernes mand fylder 70 år

Erwin Lauterbach i køkkenet. Torsdag 21. marts fylder den kendte kok 70 år. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Erwin Lauterbach har som kok og kogebogsforfatter sat grøntsagerne på menukortet. Det grønne er meget bedre end kød og fisk, mener han. Nu fylder han 70 år.

70 Kokken og restauratøren Erwin Lauterbach stikker op i den generation af kokke, der de seneste 30-40 år har banet vejen for den position, som Danmark i dag indtager på det gastronomiske verdenskort. Og om nogen har sønderjyden, der torsdag 21. marts fylder 70 år, gjort grøntsagerne spiselige, også for de store gourmetrestauranter og deres gæster.

Lauterbach elsker grøntsager og har karrieren igennem tryllet med dem på de restauranter, han har været forbi. Både på tallerkenen og som dekorativt pynt i vaserne.

- Ærlig talt. Et stykke fisk er bare et stykke fisk hele vejen igennem. En bøf er en bøf. Men en grøntsag, den kan så meget. Den kan have flere strukturer. Det rå, det kogte, det purérede, har han sagt.

Siden 2011 har Erwin Lauterbach huseret på Restaurant Lumskebugten ved Toldboden i Københavns Havn med Mærsk-hovedkvarteret som genbo.

Han blev uddannet i 1971 og var i 1970'erne blandt andet kok på Restaurant Copenhague i Paris. I 1981 åbnede Lauterbach sin første Restaurant Saison på Hotel Østerport, i 1989 flyttede restauranten til Skovshoved Hotel og endelig i 1993 til Hellerup Parkhotel. I mange år var det en af landets mest feterede gourmetrestauranter. At det sluttede skyldtes både finanskrisen og en stadigt dyrere husleje i Hellerup.

Lauterbach har skrevet en række kogebøger. De to seneste, "Østers" fra 2016 og "Kartofler" fra 2017, i samarbejde med de gamle kokkekollegaer Søren Gericke, Jan Hurtigkarl og Hans Beck Thomsen. Umiddelbart er der ikke flere bøger på vej. Lauterbach koncentrerer sig om at få nogle gode grøntsager på bordet - og i vaserne - på Lumskebugten. Selv siger fødselaren, at han satser på et fortsat godt liv efter de syvti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce