Annonce
Kultur

Graffitikunstner lærer fra sig

Eske Touborg Matthiasen har netop udgivet en manual til at begå sig i graffitiens univers. Med bogen vil han blandt sætte streg under, at ikke al graffiti er ulovlig.

»Jeg ser helt klart graffiti som en kreativ kunstform. Problemet er jo, at hvis der står »pik« i en tunnel bliver det også betragtet som graffiti. Og det er det ikke i mine øjne.«

Annonce

Eske Touborg Matthiesen træder et skridt tilbage og betragter sine enorme og sprællende bogstaver på muren foran sig.

»North«, kommer der til at stå. Hvilket er ensbetydende med den 18-årige graffitimalers kunstnernavn.

Vi møder Eske Touborg Matthiesen ved en farverig mur på Kalkværksvej bag Spanien.

De mange tags og pieces - signaturer og værker - på muren vidner om, at det er et populært sted for graffitimalere at folde sig ud.

Lovligt, vel at mærke.

Eske Touborg Matthiesen går til daglig i 3.G på Katedralskolen.

Hans seks år lange passion for graffiti har givet ham opgaver med at dekorere store udsnit af både NorthSide og Smukfest i Skanderborg.

Derudover pryder hans streg såvel cafeer som offentlige institutioner i det østjyske.

I går udgav han »Graffiti Håndbogen - En Guide For Begyndere«, der, som titlen antyder, er en introduktion til selv at komme i gang.

»Jeg har altid tegnet. Der er læger fem generationer bagud i min familie, så jeg er nok lidt af en mønsterbryder«, smiler han og sætter sig hug på for at finde den rette spraydåse fra sin åbne taske.

Han rejser sig op og justerer lidt på det dobbelte lag af hættetrøjer, der beklæder den spinkle krop.

Så retter han igen blikket mod muren.

Om halsen hænger en beskyttelsesmaske, i hånden har han en papirspose fyldt med caps - dyser af forskellig art til dåserne.

»Jeg har lavet bogen, fordi jeg syntes, at der manglede sådan én, da jeg selv startede i sin tid. Jeg havde svært ved at komme i gang; jeg vidste ikke, hvor jeg skulle lede efter informationerne.«

Eske Touborg Matthiesen opsøgte Run For Cover - Danmarks største butik for salg af spraydåser, tuscher og skitseblokke.

Her syntes direktøren Poul Depka Carstens, at det lød som en god idé.

Ergo gik Eske Touborg Matthiesen for et år siden i gang med bogen, der giver svar på alt fra skygge-detaljer til, hvilke materialer, man bør vælge.

»Det er en almindelig misforståelse, at al graffiti er ulovlig. Det er den bestemt ikke, og det kommer jeg selvfølgelig også ind på i bogen.«

»Jeg har været glad for farver og former lige så længe, jeg kan huske,« fortsætter han.

»Den første kontakt, jeg havde med graffiti, må have været på en lejrtur i 3. eller 4. klasse. Nogle af mine kammerater havde skitseblokke med, som de sad og tegnede i. Det gav mig lyst til selv at gå i gang.«

»Da jeg først kom i gang, var følelsen af fællesskab bare enorm stærk. «

Eske Touborg Matthiesen har aldrig malet ulovligt, bedyrer han.

»Nej, aldrig. Jeg vil hellere bruge fire timer på at lave noget, der ser rigtig godt ud, end fire minutter på noget, der er - ja, ligegyldigt.«

»Jeg gør det her for at skabe noget. Desuden er det for mig virkelig et frirum; jeg stresser kort og godt af ved at male«.

Adspurgt, hvad han synes om de kolleger, der dekorerer en hel togstamme, svarer han, at han umiddelbart ikke har noget forhold til det.

»Jeg vil helst ikke forskelsbehandle. Jeg har lige så meget respekt for én, der maler tog, som hvis der stod én her og nu ved siden af mig.«

»Der er faktisk dem, der mener, at graffiti kun skal være på tog og ikke på lærreder eller lovlige mure, fordi det var sådan, det startede - og hvorfor så lave om på det?«

»For nogle er det en livsstil og ja - det kan jo godt se flot ud på et tog,« mener Eske Touborg Matthiesen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce