Annonce
Aarhus

Grafikavisen lever igen - 50 år efter den første

Her er gruppen, da den var i gang med at trykke Hans Krulls værk på håndpressen på Godsbanen. Fra venstre Tine Hind, Hans Krull, Frank Brahe, Thomas Kruse og Finn Knudsen. Per Brahe var også dengang på Bali. Fredag kan du mø'de på på Café Under Masken. Foto: Flemming Krogh
Seks kunstnere - fem fra Aarhus og en fra Bali - genopliver usædvanligt projekt med billig grafik.

AARHUS: Fem af kunstnerne er med, når Grafikavisen bliver genoplivet 50 år efter, at den blev skabt og senere døde.

De århusianske kunstnere Tine Hind, Hans Krull, Frank Brahe, Thomas Kruse og Finn Knudsen er der, når Grafikavisen 2019 - i virkeligheden en mappe med seks sort-hvide stykker grafik - bliver afsløret ved et arrangement på Café Under Masken, Bispegade 3 i Aarhus. Det sker fredag 10. maj kl. 16. Den sjette kunstner, Per Brahe, bor på Bali og har ikke taget den lange tur. Men han har leveret et grafisk værk til mappen. Det gode for gæster er, at de seks værker kan købes for 500 kroner, meget langt under normalprisen. Der er 100 mapper. - Vi har ikke solgt nogen på forhånd. De skal købes på cafeen, og vi aner ikke hvor mange gæster, der kommer, siger Frank Brahe, der har taget initiativet til at genoplive Grafikavisen. Per Brahe var ophavsmand, dengang grafikaviserne blev udgivet fra 1969 til 1971. Frank Brahe er hans fætter, og han har overtalt de fem andre til at være med. En gammel trykmaskine på Godsbanen er blevet brugt til at trykke de seks' værker. Mantraet for 50 år siden var at sælge originalgrafik ganske, ganske billigt. Det er altså, hvad der sker igen. Alle kan være med, og alle er velkomne. En af de seks, Thomas Kruse, var også med, da den første grafikavis blev lavet. Han er 75 år.
Annonce

Grafikavisen

Café Under Masken, Bispegade 3, Aarhus. Fredag 10. maj kl. 16. Reception for Grafikavisen 50 år efter den første. Mappe med seks værker kan købes for 500 kroner.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce