Annonce
Østjylland

Grenaa får landets første institut for spil

<p>Sammen med præsentationen af institutet lanceres det første produkt også; e-bogen: Systematisk spilanalyse. Den er rettet mod virksomhederne, der gerne vil kigge lidt nærmere på opbygningen af spil. Foto: Tommy Loberg Jøns</p>

Spilbranchen er i voldsom vækst, men kan blive endnu bedre til at forstå deres eget produkt. Det skal nyt institut under Erhvervsakademi Dania hjælpe med. Befolkningen skal også se spil som andet end underholdning.

Det kommer ikke som nogen hemmelighed, at Grenaa er i gang med at udvikle sig til centrum for den danske spilbranche.

Annonce

Men uddannelse og iværksætteri indenfor den potentielt lukrative branche er ikke nok, hvis branchen skal blive ved med at vækste så voldsomt, som tilfældet har været de seneste par år.

Derfor indvies Institut for Dansk Spiludvikling 26. juni ved Dania Games Expo, der fungere som en slags åbent hus for uddannelserne til datamatiker og multimediedesigner hos Erhvervsakademi Dania.

Formålet med det nye institut, der bliver det første af sin slags i Danmark, er at samle al den viden om spilindustrien, som bliver skabt i uddannelsesmiljøerne og hos iværksætterne.

»Spil er til en vis grad legetøj, men det er ikke kun legetøj. Det er samtidig et meget seriøst kommercielt produkt og en fantastisk eksportvare for Danmark. Men der er også potentiale for at blive endnu bedre og levere et endnu bedre produkt, hvis vi bruger al den viden, som findes på området, til at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør,« siger Mikkel Lodahl, lektor og projektleder for Institut for Dansk Spiludvikling.

Det nye institut ønsker at samle forskere og andre vidensfolk på området, så man kan få samlet alle de undersøgelser, der laves, et sted.

»Håbet er, at iværksættere og virksomheder på sigt vil ringe ind for at få råd og vejledning til, hvordan og ikke mindst hvorfor de skal lave deres spil på den og den måde,« forklarer Mikkel Lodahl, der dog understreger, at det ikke er et forsøg på at lave en skudsikker manual til succes i spilbranchen.

»Nej, det skal mere ses som et sikkerhedsnet, for hvis jeg forstår, hvorfor jeg bliver glad af at spille et bestemt spil, og hvad det er, der gør mig glad, så har man nemmere ved at finde frem til noget, som andre folk også vil blive glade for. Og så kan spillet muligvis blive en succes.«

Det er dog ikke kun spilindustrien, der kan lære noget fra det nye institut. Også befolkningen skal vide mere omkring spil - og se det som andet end blot underholdning.

»Spil kan meget mere end blot underholde. Hvis vi ved mere omkring, hvad spil gør ved os, så tror vi på, at folk også vil ændre opfattelse af spil som blot underholdning,« siger han og fortsætter:

»I England har man arbejdet med det her gennem nogle år. Der er det lykkedes at få folk til at se på spil som et kulturprodukt. Men folk kender ikke nok til »spilsproget« på samme måde, som vi kender til filmsproget. Det er et spørgsmål om tid og viden. Den sidste del vil vi gerne levere.«

Fra 2009 til 2013 er branchen vokset med 119 procent ifølge rapport om danske indholdsproducenter i tal. Samtidig er der kommet 40 procent flere jobs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce